Sensitiv - mistrivsel i BH

Min 4-årige dreng er meget sensitiv og det har han været lige fra han var spæd.
Han var lidt af en utilfreds baby, som kun sov i vikle og stillede virkelig store krav til sine voksne og samtidig virkede det som om, han følte alt stærkere og ligesom havde svært at komme af med følelserne. Dengang skreg han så bare og kunne være et par dage over at komme sige over en familiefest. Jeg måtte opgive alt om babyyoga og sådan noget, han græd for meget.
Nu bliver han i stedet for at skrige "vild", slår og siger grimme ord.

Jeg gik hjemme med ham til han var 15 måneder og bagefter kom han i dagpleje. Han var glad, nem og klog. Efterhånden som han blev ældre, blev han også nemmere at håndtere, når han blev overstimuleret, end da han var baby. Og han blev heldigvis ikke overstimuleret så tit, der var en fin balance, og derfor var han glad og i trivsel.

Men så er han startet i en almindelig børnehave for over et år siden Han trives ikke. Der er for mange børn og han forstår ligesom ikke det hele.
Han vil ikke lege med dem og trækker sig. Nogle dage er han helt underlig, når han kommer hjem, og min søde, blive dreng kan være SÅ hård imod mig, slå mig og kalde mig alt muligt. Og jeg VED i mit hjerte, at sådan er han ikke!!! Jeg ser en helt fremmed, hård dreng gøre det.
Når han kun er hjemme, f.eks. her med corona, er der intet. Ingen grimme ord, ingen vold - kun en sød, klog dreng!
Børnehaven er opmærksom på det, han har en pædagog, som han er meget glad for, men da de er 4 voksne, heraf 2 unge vikarer, til 30 børn, så er det ligesom begrænset, hvad de kan gøre for ham - selvom de virkelig gerne vil!
Der er simpelthen bare ikke plads til ham og hans følsomme sind.
Vi holder løbende møder med dem.
Jeg er så bange for, at de skal give ham en diagnose. Men han er helt og aldeles normal, når han er hjemme! Og de siger, at han ikke kan finde ud af at lege med de andre, men herhjemme leger han fantastisk med sin bror. Han er også meget interesseret i de andre børn, men det viser han ikke derhenne. Tror mængden af børn er for overældende for ham.


Hvad skal jeg gøre?
Pga. logistik kan vi ikke flytte børnehave!

Jeg har også en sensitiv pige som skal i børnehave lige om og jeg er skrækslagen for at hun ikke kan håndterer det! Hun er også van til dagpleje og er god med de børn hun kender men bliver super nemt overvældet og jeg er så bange for at hun knækker på institutions livet! Jeg har ingen gode råd til dig, men jeg vil bare sige at jeg forstår dig!!

Nu er det altså ikke børnehaven som skal give ham en diagnose. Hvis det er så slemt, så er PPR vel inde over som kan give pædagogerne nogen redskaber til, at hjælpe din dreng. De vil også obseverer ham om der kunne være noget med ham. 

Men en diagnose er altså ikke en falliterklæring, et nederlag eller noget som man skal være bange for. Børn som får en diagnose er børn som har udfordringer og det er for, at hjælpe dem og deres familier. Dit barn bliver ikke anderledes ved, at få en diagnose

Hilsen en mor til en dreng med ADHD

Kære du

Som udgangspunkt får man jo ikke en diagnose, hvis man ikke har den - og det er aldrig en børnehave som stiller en psykiastrisk diagnose, som jo kræver udredning af fagprofessionelle.

Hvorom alting er, virker det jo også i jeres tilfælde som om der er lang vej til en diagnose og en hel masse ting omkring barnet, pædagogiske og i hjemmet, som må afprøves længe før. Det lyder til at være rammerne om barnet, ikke barnet selv, som skal justeres - han forsøger måske i virkeligheden bare at sige, at han ikke bryder sig om den hverdag de voksne og samfundet har skruet sammen for ham (og da kan jeg da egentlig godt forstå, at mange børn siger fra overfor på de måder de nu kan). 

Hvad er mulighederne for, at skabe nogle andre rammer for ham, med meget mindre tryk på? Hvad gør institutionen for at skærme ham, give forudsigelighed, tryghed og understøtte hans sociale relationer? Ja, de er pressede på ressourcer - det er de jo fordi vi som vælgere har tilladt at man i årevise har spinket og sparret omsorg og hænder væk i daginstitutionerne. Men det er stadig deres fornemmeste opgave at gøre hvad de kan for et barn som udtrykker mistrivsel - du må i dialog med dem om nogle konkrete planer og værktøjer. 

Og hvad kan I gøre hjemmefra, for at aflaste ham? Kan I skrue helt ned for andre aktiviteter i en periode? Kan han få nogle ugentlige fridage eller korte dage med hjælp fra familie eller en hyret barnepige? Du skriver at logistikken forhindrer et skifte - men hvis alternativet er et barn i mistrivsel, kan man jo være nødt til at genoverveje alt fra bolig, til arbejde og til trandsporttid, hvis man fx kunne finde et mindre sted til ham andetsteds?

Jeg håber at I finder nogle gode løsninger for jer alle sammen, det lyder drønhårdt. 

Jeg tænker også måske i skal lave nogle legeafter sådan hjemme ved jer med nogle han leger med i børnehaven eller han godt kunne tænke sig.

Når det er hjemme ved jer. Så kan han lærer dem at kende i ro og mæ og der komme ikke li nogle og afbuder.

Der hvor i bor er der en fælles legeplads? Hvor i måske kunne kom til når de andre børn også var der? Sådan i kan skabe legeafter med forældre?

Er i sikker på han ikke Højt begavede barn.?mange tager nemlig fejl af de to ting min erfaring fra mit arbejde. 

At lege med sin bror eller søster er ikke noget man kan sammenligne med hvordan barnet er med andre børn desværre.

Har han lange dage i børnehaven (vi som pædagoger der arbejder Må ikke antyde til han har for lange dage) måske er der nogle bedsteforældre der kan hjælpe jer? Eller i kan måske selv gør noget mht jeres arbejdsplads. Det kan bare være en periode jo. 

Måske kan i finde ud af hvad de andre børn leger meget li nu er det far mor og børn. Så kan i lege det hjemme så han kan være med og ved hvordan og hvorledes og kan være med til at "forhandle" i at være med for han ved hvad der skal ske 

Er det på ingen måde muligt at flytte ham til en mindre børnehaven? Hvor grupperne er mindre eller andet.

Kan kommunen mon tilbyde ekstra hænder til ham i nogle timer om dagen?

Er det muligt, at han kan have kortere dage - hvis det er fordi det samtidigt bliver for meget for ham jo længere han er dernede?

Du kan ikke sammenligne hjemme og institution overhoved.

Jeg har en med Asbergers og en der er normal fungerende. For begges vedkommende gælder det at deres sociale og kognitive kompetencer er bedre hjemme. Der er mere larm og støj osv. udenfor hjemmet.

Jeg kunne ikke forstå de problemer de talte om i bh. Men en samling med 12 børn er altså væsentlig anderledes end at være hjemme med en kammerat. 

Nogen er sensitive og for andre er det koblet med en diagnose. Det er ikke engang en ppr psykolog der giver en diagnose. Vi var på børne psyk. afdeling. 

Tak for jeres svar.

Det er nemlig ikke barnet, men rammerne, den er gal med. Det er også vores indtryk. Og jeg er ikke i tvivl om, at de gør alt hvad de kan derhenne.
Han har så korte dage som muligt (aldrig senere end 15) og vi laver sjældent noget i weekenden, for de kan han desværre ikke så godt holde til. Vi prioriterer naturen højt, da det er der, han er i sit absolutte es. Så vi gør, hvad vi kan.


Vi mistænker, han er et højt begavet barn, da han har alle de kendetegn man kan se i den alder - og at det mere er det, der er "problemet" frem for at han måske har et decideret psykisk problem. Højtbegavede børn bliver også beskrevet som ekstra sensitive. Han søger også voksnes selskab, fordi han hellere vil snakke med dem om alt mellem himmel og jord. Han er SÅ klog, husker alt og vil lære alt. Det er desværre et problem i en almindelig BH.
Både hans far og jeg var også højt begavede børn og kan genkende vores egen barndoms problemer i hans.

De gør så meget for ham. De prøver, så godt de kan, at give ham nogle udfordringer, men det er begrænset hvad de kan. Han siger ofte, at han keder sig.
De andre børns lege siger ham ikke noget. Hans lege er på et helt andet niveau end deres og hvis han ikke selv kan sætte rammerne, så gider han ikke være med.
(Groft sagt - jeg har set ham grave huller og køre om kap og alt sådan noget "normalt" noget )

Vi ville gerne lave legeaftaler, men det er svært at starte op, når man ikke kender forældrene. Men der er i hvert fald et par børn, især en pige, som han er meget glad for.

Hvis der er nogle børn, han udtrykker, at han godt kan lide, så er det da bare om at kontakte forældrene - det betyder ikke noget, at I ikke kender dem. Vi har ofte kontaktet ukendte familier, når vores børn har udtrykt interesse for at lære nogle af de andre bedre at kende.

Vi har aldrig fået andet end positive og glade svar tilbage, når vi har henvendt os. Og er der nogen, der synes det er sært, så synes jeg, det er dem, den er gal med

Det giver også en større forståelse for jeres dreng, hvis der er flere, der kender ham lidt og måske kender til de ting, der er svære for ham.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar.

Det er nemlig ikke barnet, men rammerne, den er gal med. Det er også vores indtryk. Og jeg er ikke i tvivl om, at de gør alt hvad de kan derhenne.
Han har så korte dage som muligt (aldrig senere end 15) og vi laver sjældent noget i weekenden, for de kan han desværre ikke så godt holde til. Vi prioriterer naturen højt, da det er der, han er i sit absolutte es. Så vi gør, hvad vi kan.


Vi mistænker, han er et højt begavet barn, da han har alle de kendetegn man kan se i den alder - og at det mere er det, der er "problemet" frem for at han måske har et decideret psykisk problem. Højtbegavede børn bliver også beskrevet som ekstra sensitive. Han søger også voksnes selskab, fordi han hellere vil snakke med dem om alt mellem himmel og jord. Han er SÅ klog, husker alt og vil lære alt. Det er desværre et problem i en almindelig BH.
Både hans far og jeg var også højt begavede børn og kan genkende vores egen barndoms problemer i hans.

De gør så meget for ham. De prøver, så godt de kan, at give ham nogle udfordringer, men det er begrænset hvad de kan. Han siger ofte, at han keder sig.
De andre børns lege siger ham ikke noget. Hans lege er på et helt andet niveau end deres og hvis han ikke selv kan sætte rammerne, så gider han ikke være med.
(Groft sagt - jeg har set ham grave huller og køre om kap og alt sådan noget "normalt" noget )

Vi ville gerne lave legeaftaler, men det er svært at starte op, når man ikke kender forældrene. Men der er i hvert fald et par børn, især en pige, som han er meget glad for.

Udfra dine beskrivelser tænker jeg autismespektrumforstyrrelse. 

Men lige meget hvordan jeres dreng skal forstås, skal rammerne omkring ham ændres. PPR kan hjælpe jer videre - på vejen til bedre trivsel.