Land eller by?

Hej alle sammen!

Min mand og jeg står i et dilemma.

Vores ældste skal starte skole i sommeren 2022 og vi har været så heldige at få en plads på en privatskole i Svendborg.

Problemet er så, at vi samtidig kigger på bolig og har i flere år snakket meget om hvor vi ser os selv i fremtiden - særligt hvor vi ønsker vores unger skal vokse op.

Pt bor vi i et skønt hus i midtbyen som vi lejer. Dog er hverken min mand eller jeg bymennesker. Vi tiltrækkes af boliger, der ligger et godt stykke uden for Svendborg, særligt i et område hvor jeg faktisk er vokset op og ved der er en god og tryg lille skole.

Vi skal jo tage nogle lidt store beslutninger meget snart hvis vi ønsker at flytte på landet. Flytter vi derud vil vi have en 30 min maks kørsel til Svendborg, Nyborg og Odense.

Andre der har valgt at flytte på landet og hvilke tanker gjorde I jer og hvordan er det i realiteten? 

Jeg drømmer bare om et trygt samfund for mine unger og højt til himlen.. 

Jeg er klar over, at det ikke er et voldsomt scenario hvor folk eksempelvis flytter fra KBH til Falster.. Men alligevel..

Vi er lige flyttet, ved ikke om man kan kalde det direkte landet. Vi har marker til, men tæt på motorvej og en togbane, så ikke helt total stilhed her

Men ingen naboer tæt på og hold fast hvor vi nyder det, ungerne kan larme så tosset de vil og jeg har endnu ikke tysset på dem (hvilket jeg gjorde meget før (rækkehus i byen)), og det er da skønt.

Vi bor stadig tæt på daginstitution (faktisk tættere end vi gjorde før) og tæt på kommende skole, dog ikke ved veje, hvor ungerne selv får lov at cykle før om mange år, det er så det eneste minus vi har. Vi kommer til at skulle køre dem til legeaftale osv.

Jeg er ikke i tvivl, fortrækker klart landet

Vores drøm var den samme- vi valgte dog villa, i et mindre landsbysamfund i stedet.

Vi kæmpede i lang tid for barn nummer 2, og det var én af grundene. Vi ville få et ensomt barn på landet, hvis vi endte med ét barn. Dog er der en delestorebror, men ikke her på fuldtid. 
Alt efter hvad man vælger af bolig på landet, så følger der ofte en masse med.. Meget mere udvendig vedligeholdelse , maling, slå meget græs osv. og de vi kender der er flyttet fra land til by, handler det oftest om afstand til kammerater, men også at de som småbørnsfamilier simpelthen ikke har tid til at holde det som de gerne vil. Det er selvfølgelig en prioritering af tid, men den fylder meget. Og det tror jeg nogle tænker livet er for kort tid. Jeg gider fx godt - men min mand gider slet ikke, og set var også med til at afgøre at det skulle vi ikke, selvom det var tiltalende.

Tusinde tak for svar ��

Begge svar repræsenterer meget godt vores tanker.

Vi kan begge godt li' at have noget at tage os til, selv om aftenen. Men når det så er sagt, så er der jo også bare stor forskel på at vælge det selv og dét at det kan være en nødvendighed og muligvis ofte et irritationsmoment. 

Livet er bare fyldt med gøremål alene når man har små børn... Men hold da op hvor jeg savner at bo på landet ind i mellem. Måske et fritidshus af en art var en mellemløsning  

Jeg er da ejendomsmægler så det burde kunne findes... 

Jeg er selv opvokset på landet, og jeg elskede det! Mine venner ville altid med hjem til mig når vi skulle lege, for vi havde så meget plads at boltre os på. 
Jeg bor selv på landet nu med min mand og vores børn, og vi elsker det allesammen. 
Landet er et fantastisk sted for børn at vokse op

Vi bor hus med stor have i lille landsby med 2 børn, en på 11 og en på 10 år. I de første 10 år har vi nydt det, dels fordi at der var 2 børn for enden af vejen, som de har tilbragt umådelig mange timer sammen med, både her og der.

Nu er de gledet fra hinanden, klassevenner og veninder trækker mere og der er altså langt til dem, med vej hvor man ikke selv kan cykle. Specielt sønnike keder sig bravt.

Så nu drømmer vi om at flytte...men hvorhen? Skolen de går på, går kun til og med 6. klasse og så skal man til nærmeste store by.

Skal man vælge den store by og så kan de forhåbentlig selv cykle i skole, når de alligevel skal skifte, men så være bundet af at kører dem de næste par år, når de vil være sammen med venner og veninder og når de skal i skole (indtil de flytter skole), eller skal man vælge den mindre by, hvor de allerede har venner og veninder, men så skal tage bussen når de skifter skole.

Håber i finder frem til et sted hvor i alle trives.

Jeg synes det er nogle mega svære beslutninger.

Vi er heller ikke vilde med at naboerne er SÅ tætte inde i byen og hvad med larmen.....for der er ro, hvor vi bor nu, selvom vi bor forholdsvis tæt på motorvejen.

Jeg bor på landet i en lille landsby- cirka 3 km fra Svendborg. Jeg ELSLER det! Alle kender hinanden, børnene læber til og fra hinanden. 
skolen er lille og intim, cirka 120-150 børn hvor alle ved hvem alle er, og der er så meget sammenhold og tryghed.. kunne slet ikke forestille mig at bo i byen. Det ville indskrænke mine børns frihed helt enormt, for der ville de ikke kunne rende rundt selv før de blev meget større..