Fra avisen.dkDanmark er bagud i forhold til udlandet, når det handler om at komme seksuelle overgreb i forkøbet. 
En hotline og tv-kampagner målrettet pædofile.
Det bruger man i blandt andet England og Tyskland for at komme misbrug af børn i forkøbet.
Men herhjemme gør man ikke nok for at forhindre overgrebene, inden de finder sted, fortæller DR's 21 Søndag.
Og forebyggende behandling virker. Måske endda endnu bedre end behandling af folk, som allerede har begået overgreb. Det siger overlæge på sexologisk klinik på Rigshospitalet, Ellids Kristensen.
"Jeg vil tro, at man kan forhindre endnu mere, når det er den gruppe, vi har fat i, fordi de ikke har taget det afgørende skridt endnu. Dermed kunne man forhindre, at man i det hele taget kom til at lave overgrebene," siger hun.
Op mod otte procent af danske piger og to procent af drengene bliver i løbet af deres barndom udsat for overgreb, og samtidig anslår eksperter, at en ud af 50 voksne føler sig seksuelt tiltrukket af børn. I Danmark alene er der altså omkring 100.000 potentieller krænkere. Ellids Kristensen undrer sig over de manglende initiativer til forebyggende behandling.
"Rent samfundsøkonomisk vil man spare mange penge på det, der skal bruges på ofrene, i forhold til det beløb der skal bruges på at forebygge, at et overgreb overhovedet finder sted," siger hun.
Læs mere her
Anmeld