At være ked af mor rollen

Hej alle herinde. Jeg vil blot høre om det er normalt, at man til tider er ked af sin mor rolle og savner tiden før man fik børn? Jeg har en periode hvor jeg faktisk glæder mig til at mit barn bliver lidt ældre end 3 årpuha det er ikke så fedt at have det sådan her.

Jeg savner godt nok min tid før jeg fik børn. Jeg og min kæreste nåede aldrig rigtig at nyde vores tid sammen inden der kom en baby ind i billedet dengang Og det er jo vores egen beslutning i sin tid. Er der andre der har det sådan indimellem? Har så dårlig samvittighed.

Hej alle herinde. Jeg vil blot høre om det er normalt, at man til tider er ked af sin mor rolle og savner tiden før man fik børn? Jeg har en periode hvor jeg faktisk glæder mig til at mit barn bliver lidt ældre end 3 årpuha det er ikke så fedt at have det sådan her.

 

Jeg savner godt nok min tid før jeg fik børn. Jeg og min kæreste nåede aldrig rigtig at nyde vores tid sammen inden der kom en baby ind i billedet dengang Og det er jo vores egen beslutning i sin tid. Er der andre der har det sådan indimellem? Har så dårlig samvittighed.

Hej du

Er aldrig direkte ked af mor rollen og tror jeg måske heller ikke du er  alle savner til tider “friheden “ at kunne være ego og ikke have alt det ansvar og nogle der hele tiden kræver noget  . Det helt normalt og især når børnene er små og kræver mere , det bliver nemmere

vh en mor med en pige på 10 og en pige på 2  

Jeg savner friheden og tiden før jeg fik barn sådan cirka hver eneste dag.

Det er en af grundene til, at jeg ikke skal have flere børn end det ene, vi har. Jeg gider det simpelthen ikke. Jeg vil hellere have mere tid til mig selv

Lala skriver:

Jeg savner friheden og tiden før jeg fik barn sådan cirka hver eneste dag.

Det er en af grundene til, at jeg ikke skal have flere børn end det ene, vi har. Jeg gider det simpelthen ikke. Jeg vil hellere have mere tid til mig selv

Vi er også  enige om, at vi ikke skal have flere børn

Jeg savner også tiden før jeg fik barn - at kunne tage ud med veninderne , tage ud og spise uden barn, tage i butikker uden barn , bare tage afsted uden alt skal være planlagt flere dage i forvejen .. 

MEN skal så også siges at det er ikke fordi min kæreste lader mig få alenetid uden baby �� feks en tur i byen er udelukket, fordi han aner ikke hvordan han skal putte barn ��

Jeg tror, at det er forskelligt, hvordan man trives bedst. Man er jo meget bundet med små børn. Min eksmand elsker familielivet og de daglige rutiner, der følger med at have et hjemmeboende barn. Han har faktisk nydt den tid, de har haft sammen under lockdownet, både nu og sidste år. Jeg derimod kan mærke, at min livskvalitet er blevet bedre efter, at jeg er blevet weekendmor (vi var gift til min søn var 5 år. Han er 10 nu). Jeg har bare mere brug for frihed og spontanitet. Og så kan jeg desuden mærke, at jeg bliver gladere og gladere for at være mor jo ældre min søn bliver. Det med at man kan føre spændende samtaler og lave ting sammen og ikke hele tiden skal passe ham og gøre tingene for ham, er altså bare rart. En baby/lille barn er jo super dejlig og nuttet, men kræver meget arbejde. 

Savner på ingen måde tiden uden mine børn, men jeg ventede også til jeg var tredive... og må sige, at jeg har haft en fed og til tider hård ungdom... som jeg kigger tilbage på med et smil på læben.... men vi er også et par, som stadig tager os friheder og det nogengange uden børn, ellers følger børnene med.... vores børn begrænser os ikke....

Jeg kan godt savne friheden og fleksibiliteten der var, dengang før vi fik børn. Men vi prøver så vidt muligt ikke at lade os begrænse, f.eks kan børnene godt blive puttet ude hos andre eller i vognen, hvis vi vil ud på tur. Vi prøver at lade børnene passe ind i vores skema, men vores er også stadig små. Jeg tror når de bliver ældre har de jo mere brug for rytme, i og med deres hverdag ændres når de skal i skole. Men jeg har heldigvis ikke noget imod aftener hjemme. Men jo jeg kan da godt af og til savne tiden før børn.. 

Jeg savner ikke som sådan tiden uden børn - jeg er godt tilpas med en masse småfolk om benene og vil gerne have flere - og jeg synes at jeg har haft mange “frie” og ubekymrede år med både singleliv, kæresteliv, lang uddannelse og rejseliv inden jeg fik børn - ligesom jeg med vilje har forsøgt ikke at lave 110% om på tilværelsen, selvom der kom børn til.

Men!! Jeg kan da godt savne fleksibiliteten og spontaniteten fra tidligere. Når jeg har det sådan, sørger jeg for at skrue så godt op for “egoet” jeg kan - få trænet, hygget alene, set mine venner, få lavet spontane ting med min mand, planlægge en rejse, osv. Det hjælper mig som regel til at genopdage, at rigtig mange fede ting jo faktisk fint lader sig gøre, også i årene med småbørn. 

Mon ikke man altid savner noget fra det som var, og også der det i lidt mere lyserødt skær end det egentlig var.

Jeg for eksempel savner ikke tiden før jeg fik børn (kan såmænd dårligt huske, hvad den indeholdt andet end mange lange dage med studier, og det har jeg så valgt at fortsætte med så meget så muligt ved siden af job, familie og og og...). Men jeg savner gisp tiden, hvor børnene var små. Savner tiden, hvor en dag i zoo eller på legepladsen var det mest fantastiske, hvor en dag regnvejrsdag med hule, dans og rugbrødsmadder var det bedste de vidste, hvor jeg kunne forundres og glædes over de daglige små udviklingsskridt.

Formodentlig om ti år, så savner jeg lige præcis den tid jeg er i lige nu med præteen og teens - et hjem med nye unge mennesker hver dag, legeaftaler og magiccard og snak om 2. Verdenskrig konstant. 

Så jo jegbø har sikkert også savnet tiden før jeg blev mor, da børnene var små. Men nu savner jeg tiden som småbørnsmor, og tænker slet ikke på tiden før jeg blev mor.