Barnløse venner og deres fritid i en coronatid...

Ja, jeg er sgu lidt misundelig og jeg synes faktisk, det er svært.

Øv, jeg synes snart, det er alt for meget - mine unger bliver hele tiden syge eller hjemsendt og jeg når slet ikke noget som helst - og imens skriver vennerne om alt det fede, de når
Deres gåture, deres bøger, deres oprydning - imens står jeg bare herhjemme med børnene IGEN, når INTET voksen-arbejde, hører bare babyshark og skærer æbler i både...

Jeg føler lidt, det er uretfærdigt, det er det selvfølgelig ikke, for jeg har selv valgt at få mine børn og de er da også skønne at være sammen med. Men det er hårdt arbejde. De er 2 og 4. Jeg er virkelig træt af det snart...

Anonym skriver:

Ja, jeg er sgu lidt misundelig og jeg synes faktisk, det er svært.

Øv, jeg synes snart, det er alt for meget - mine unger bliver hele tiden syge eller hjemsendt og jeg når slet ikke noget som helst - og imens skriver vennerne om alt det fede, de når
Deres gåture, deres bøger, deres oprydning - imens står jeg bare herhjemme med børnene IGEN, når INTET voksen-arbejde, hører bare babyshark og skærer æbler i både...

Jeg føler lidt, det er uretfærdigt, det er det selvfølgelig ikke, for jeg har selv valgt at få mine børn og de er da også skønne at være sammen med. Men det er hårdt arbejde. De er 2 og 4. Jeg er virkelig træt af det snart...

Det lyder hårdt

jeg synes faktisk, at livet som familie er mere roligt under corona. Vi skal ikke nå hverken gymnastik, fodbold, fødselsdage eller  117 andre ting hver weeekend. 
i og med dine børn er to og fire kan du måske nyde roen om aftenen? De må sove forholdsvis tidligt? Er de ikke i vuggestue/børnehave om dagen? Jeg mener bare, du de ikke ramt af hjemmeskole som mange af os har været  

jeg forstår godt din corona træthed. Vi er alle fed up! 
måske du kan vende dit tankemønster med mit skriv? 
ellers skal du i hvert fald have en kæmpe krammer  

Corona fucker vidst lidt med vores allesammens sind

Anonym skriver:

Ja, jeg er sgu lidt misundelig og jeg synes faktisk, det er svært.

Øv, jeg synes snart, det er alt for meget - mine unger bliver hele tiden syge eller hjemsendt og jeg når slet ikke noget som helst - og imens skriver vennerne om alt det fede, de når
Deres gåture, deres bøger, deres oprydning - imens står jeg bare herhjemme med børnene IGEN, når INTET voksen-arbejde, hører bare babyshark og skærer æbler i både...

Jeg føler lidt, det er uretfærdigt, det er det selvfølgelig ikke, for jeg har selv valgt at få mine børn og de er da også skønne at være sammen med. Men det er hårdt arbejde. De er 2 og 4. Jeg er virkelig træt af det snart...

Husk på at mange af de barnløse venner med stor sandsynlighed er ved at kede sig ihjel - og de af dem der er singler også nemt bliver ensomme ... Det er helt ok at de gerne vil fylde deres tid ud med noget nyt.


Dem der har store børn struggler med balancering af hjemmeskole og arbejde med børn der både er kede, frustrerede og ensomme

I get it ... altså fra da danmark lukkede totalt ned for et år siden ... der havde jeg begge unger hjemme. Den ene i hjemmeskole uden struktur og den anden i hjemmepasning. Med 2 voksne på fuldtidsjob - så her var vi på arbejde på skift i fra kl 5 til kl 22 ... I denne omgang havde vi vores børnehavedreng i børnehave - for vi har begge jobs at passe og det er ikke fair overfor ham at plante ham foran en skærm konstant

Er dine børn ikke i børnehave eller vuggestue i dagstimerne?  er du reelt hjemsendt og kan ikke arbejde?

Jeg må indrømme, at jeg tror mine single-veninder uden børn faktisk har det rigtig svært i denne tid. Ja, jeg bøvler med to småbørn hjemme og fuldtidsjob der strækker sig langt ud på aftenen for at få det til at løbe rundt ... men de er primært bare ... alene... og selvom de givetvis får læst bøger og sorteret grundigt i deres tøjskabe, så tror jeg faktisk næsten at æbler skåret i både og tusindvis af gåture er at foretrække over ensomheden igennem snart et år? Jeg ved det ikke - måske er vi alle sammen bare tilpas metaltrætte og tilbøjelige til at synes at græsset er grønnere. Idag cyklede jeg med min 4-årige langs søerne i solskin, midt i dagstimerne - ovenpå endnu en morgen i fuld kaos og med zoom-møde-med-børn-på-skødet .. og tænkte at der da, trods alt, også var nogle fantastiske stunder at komme efter her midt i alt det mærkelige og bøvlede ...

Det bliver godt igen!

Jeg ville have det på samme måde, hvis jeg skulle gå derhjemme med to småbørn. Det er hårdt og ofte også bare dødkedeligt.

Jeg håber for dig, at du snart kan sende dem til pasning, så du får noget voksen- og alenetid