Offer for systemfrustration

Jeg har fuldstændig manglende motivation for mit arbejde lige i tiden. Og selvfølgelig er det noget jeg drøfter med min kollega/ledelse det følgende, da det ofte er noget, der fylder for os alle, men jeg tænkte.. Måske kunne det her for nogen til at tænke sig om en anden gang.

Af hensyn til anonymitet er jeg nødt til at være vag, men jeg arbejder med noget, hvor man skal hjælpe mennesker. Og en del af mit arbejde indebærer tilsyneladende adskillige gange om ugen at blive overfuset af familier. 

Det er familier, der er pressede. De er altid pressede, fordi de et helt andet sted i systemet (som slet ikke har noget med os at gøre) ikke får den hjælp, de har brug for. Jeg kan godt forstå, man bliver presset i den situation. Problemet er bare, at den frustration bliver hældt ud over sådan en som mig. Sådan en som mig, som absolut ingen indflydelse har på det, der egentlig frustrerer dem.

Og jeg kan være rummelig til en hvis grad. Men ugentligt bliver mine grænser overskredet og jeg bliver råbt af, eller talt ned til eller bliver fuldstændig overfaldet af lange svadaer af vrede og frustration, som jeg så skal forestille at rumme og komme med et konstruktivt svar på, selvom det ikke har noget med mig eller min arbejdsplads at gøre. 

Min leder opfordrer os selvfølgelig til at sige fra på en ordentlig måde og sætte grænser, og det gør jeg også. Og hun siger at vi ikke skal acceptere den behandling, det stopper bare ikke familierne fra j første omgang at fyre det af mod os. Jeg gør meget ud ad at forsøge at skabe en god kontakt ved at anerkende den svære situation de står i, men på samme tid være tydelig omkring, at de og jeg skal forsøge at skabe et samarbejde, og jeg desværre ikke kan løse den problemstilling.

Ej men åh.. Jeg tror bare i dag var den famøse dråbe. Jeg har tudet her til aften. Det er så ubehageligt og grænseoverskridende at blive skældt ud på den måde af fremmede mennesker. Jeg synes ellers jeg har udviklet tyk hud med tiden, men jeg er også bare et menneske. 

Måske er min opfordring til jer derude at i, selvom I er pressede, overvejer, hvem I egentlig er sure på, og hvor i kan få aflad for den vrede, når I bevæger jer rundt i systemet. De mennesker i møder er også bare mennesker. Har i en konkret ubehagelig situation med én person, så håndter situationen med den person. For det her svarer til at få dårlig service hos bageren og så gå hen og overfuse bankdamen pga bagerens dårlige service. 

Øv.. Jeg kan godt forstå nogle af mine kollegaer har valgt at skifte arbejde pga. Det her. Og det er en skam, for det var dygtige mennesker, der virkelig gjorde en forskel! 

Jeg ville bare sende dig en masse forståelse, tanker, medfølelse og overskud. 
Jeg er pædagog og har arbejdet inden for specialområder i 15 år inden jeg klappede ned med stress. Efter 2. Sygemelding som var lang (2,8 år) og med efterfølgende livsvarige konsekvenser, så blev jeg godkendt til fleksjob i december. 
Jeg er blevet råbt af og skældt så meget ud at konflikter nu med mit barn er en voldsom oplevelse for mig. 
Så mit råd til dig er at du skal passe på dig selv og tage din krops reaktioner alvorligt inden de evt. bliver permanente. Der er intet job eller penge/løn der er værd at blive ødelagt over. 

De bedste og allervenligste hilsner 

Malene med kronisk stress og mange senfølger deraf. 

Du skal ikke rumme og heller ikke komme med et konstruktivt svar. Du skal ikke gå i dialog og prøve og forstå og du skal slet ikke tage deres frustrationer ind.

Du skal lytte venligt og mentalt være MEGET skarp på, at du yder en service, du lader dem komme af med deres frustrationer, giver dem en chance for at sætte ord på alle de grimme ting de føler, og igen huske at det INTET har med dig at gøre. Du er så at sige bare "væggen" de råber af. Lad dem komme af med deres galde, så der bliver plads til at fokusere på et frugtbart samarbejde med dig fremadrettet. 

Når de har fået sagt, hvad de har behov for at sige, kommer du med venlig professionalisme og styrer samtalen ind på der hvor du KAN hjælpe, hvad du KAN gøre for dem og hvor I kan etablere en positiv relation.

Min erfaring er helt generelt, at man selvfølgelig skal markere sine egne grænser, og ikke finde sig i, at de bliver overtrådt, men når folk "bare" har behov for at læsse af, og det i virkeligheden ikke har noget med dig at gøre - og du ikke kan gøre noget alligevel, så lad være med at gå ind i dialogen, for så "lukker du den ind" så at sige.

På denne måde vil langt de fleste opfatte og huske dig som et lyttende, venligt og hjælpsomt menneske, og du bliver ikke flået fuldstændigt i stykker af at få skældud igen og igen for ting, du ikke kan kontrollere - du giver dem jo en mulighed for at komme af med nogle frustrationer. 

Det er hvad jeg lærte da jeg sad som ansvarlig for en inkassoafdeling. Og det er ikke altid nemt, men det er værd at prøve at ændre sin opfattelse af folks frustrationer. 

Her har jeg også arbejdet indenfor specialområdet de sidste 16 + år, og er blevet mødet af en del forskellige "angreb" på ting, som i virkeligheden ik har noget med mig og gøre. Nogen gange er min tålmodighed sluppet op, og min lytteevne lukket ned.

Her har jeg valgt, at be dem pænt, men meget bestemt om, at tiltale mig på en ordenlig måde, for ellers er samtalen slut, for mit vedkommende. Jeg henviser ALTID til at hvis de er utilfredse med min service, så må de kontakte min leder, og tage den med dem. Samtidig gir jeg dem lederens navn og nr, og informere om, at lederen self også får min side af sagen. Endnu har jeg aldrig fået en klage til lederen. 

Langt de fleste gange, ka jeg heldigvis godt sætte mig ind i at de har haft en træls oplevelse, og ka berolige dem med, aat jeg høre hva de siger, og derefter få drejet samtalen ind på rette spor igen. 

Tror vi alle når den berømte dråbe, og en ting vi har haft meget glæde af, på min arbejdspladser, har været supervision, hvor der kommer en udefra og lytter og ka komme med gode løsningsforslag. Vh Stine