Mega grådlabil.

Jeg ved ikk rigtig hvad jeg vil med det her opslag. Om jeg søger svar, råd, eller bare skal ud med det. 

men gennem de sidste mange måneder er jeg blevet mere og mere grådlabil. Der skal næsten ingenting til gør jeg begynder at græde. 
Der er ingen samme hæng i hvad det er. Det kan være alt fra kærlighedsfilm (som man så ofte tuder over) til Disneys Frost eller Aladdin. 

idag læste jeg godnat historie for min dreng. Vi læste en der hedder Simba i prinseskole. Og selv den begyndte jeg pludselig at få en kæmpe klump i halsen og skulle virkelig kontrollerer stemmen for ikke at knække midt over. 

her til aften sidder jeg og ser badehotellet og f**dme om jeg ikke begynder at tude i den også lige pludselig. 

jeg har aldrig haft svært ved at græde. Men virkelig heller aldrig haft så nemt ved det. Det begynder virkelig og undre mig meget. 

jeg går ikke og har det dårligt psykisk umiddelbart. Lidt træt af alt det her corona og det at føle mig indespærret fordi man ikke kan se dem man vil, tage i byen osv. men synes ikk det er noget der fylder mine tanker. 

jeg sover heller ikke rigtig om natten. Hvis jeg sover før kl 2 så vågner næsten en gang i timen hele natten gennem indtil vi står op ved 8-8:30 tiden. (Sønnen har et godt sovehjerte). Når han er hjemme hos sin far  så kan jeg snildt sidde vågen til 5-6 stykker om morgenen  og alligevel vågner jeg et par timer efter og kan ikk sove mere selvom jeg er træt  

jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg pludselig er blevet så grådlabil. Skal jeg være bekymret ?

Anonym skriver:

Jeg ved ikk rigtig hvad jeg vil med det her opslag. Om jeg søger svar, råd, eller bare skal ud med det. 

men gennem de sidste mange måneder er jeg blevet mere og mere grådlabil. Der skal næsten ingenting til gør jeg begynder at græde. 
Der er ingen samme hæng i hvad det er. Det kan være alt fra kærlighedsfilm (som man så ofte tuder over) til Disneys Frost eller Aladdin. 

idag læste jeg godnat historie for min dreng. Vi læste en der hedder Simba i prinseskole. Og selv den begyndte jeg pludselig at få en kæmpe klump i halsen og skulle virkelig kontrollerer stemmen for ikke at knække midt over. 

her til aften sidder jeg og ser badehotellet og f**dme om jeg ikke begynder at tude i den også lige pludselig. 

jeg har aldrig haft svært ved at græde. Men virkelig heller aldrig haft så nemt ved det. Det begynder virkelig og undre mig meget. 

jeg går ikke og har det dårligt psykisk umiddelbart. Lidt træt af alt det her corona og det at føle mig indespærret fordi man ikke kan se dem man vil, tage i byen osv. men synes ikk det er noget der fylder mine tanker. 

jeg sover heller ikke rigtig om natten. Hvis jeg sover før kl 2 så vågner næsten en gang i timen hele natten gennem indtil vi står op ved 8-8:30 tiden. (Sønnen har et godt sovehjerte). Når han er hjemme hos sin far  så kan jeg snildt sidde vågen til 5-6 stykker om morgenen  og alligevel vågner jeg et par timer efter og kan ikk sove mere selvom jeg er træt  

jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg pludselig er blevet så grådlabil. Skal jeg være bekymret ?

Er du stresset? Jeg tænker lidt ift dit søvnbesvær? Hvad er det der vækker dig og holder dig vågen? Tankemylder? Uro?

Ift at være grådlabil, så har jeg altid haft let til tåre, men som jeg bliver ældre bliver der klart værre. Børnebøger, sange, triste eller glade ting omkring børn eller dyr.. jeg kan komme til at tude over de mærkeligste ting og få en klump i halsen på de mest trælse tidspunkter. Jeg er blevet okay til at holde Det tilbage så jeg fx ikke sætter mig til at tude når jeg er på arbejde, men jeg synes faktisk det er ret forløsende at græde hvis jeg bliver rørt...

Anonym skriver:

Er du stresset? Jeg tænker lidt ift dit søvnbesvær? Hvad er det der vækker dig og holder dig vågen? Tankemylder? Uro?

Ift at være grådlabil, så har jeg altid haft let til tåre, men som jeg bliver ældre bliver der klart værre. Børnebøger, sange, triste eller glade ting omkring børn eller dyr.. jeg kan komme til at tude over de mærkeligste ting og få en klump i halsen på de mest trælse tidspunkter. Jeg er blevet okay til at holde Det tilbage så jeg fx ikke sætter mig til at tude når jeg er på arbejde, men jeg synes faktisk det er ret forløsende at græde hvis jeg bliver rørt...

Altså. Jeg lider generelt af stress. Men det har været i bero i meget lang tid. Og har aldrig været sådan her jeg har haft det når det blusser op. 
tankemylder har jeg altid lidt af siden jeg vat barn. Så det er jeg vant til. Der var jeg værktøjer til at stoppe det. 
Der er ikk rigtig nogen grund når jeg vågner. Føler mig mest bare tom indvendig også falder jeg i søvn igen lidt efter. 

er glad for jeg ikk et den eneste der kan tude over de inderligste ting. Jeg har bare aldrig haft det sådan før. Så det undre mig at det pludselig er blevet sådan på så kort tid 

Anonym skriver:

Jeg ved ikk rigtig hvad jeg vil med det her opslag. Om jeg søger svar, råd, eller bare skal ud med det. 

men gennem de sidste mange måneder er jeg blevet mere og mere grådlabil. Der skal næsten ingenting til gør jeg begynder at græde. 
Der er ingen samme hæng i hvad det er. Det kan være alt fra kærlighedsfilm (som man så ofte tuder over) til Disneys Frost eller Aladdin. 

idag læste jeg godnat historie for min dreng. Vi læste en der hedder Simba i prinseskole. Og selv den begyndte jeg pludselig at få en kæmpe klump i halsen og skulle virkelig kontrollerer stemmen for ikke at knække midt over. 

her til aften sidder jeg og ser badehotellet og f**dme om jeg ikke begynder at tude i den også lige pludselig. 

jeg har aldrig haft svært ved at græde. Men virkelig heller aldrig haft så nemt ved det. Det begynder virkelig og undre mig meget. 

jeg går ikke og har det dårligt psykisk umiddelbart. Lidt træt af alt det her corona og det at føle mig indespærret fordi man ikke kan se dem man vil, tage i byen osv. men synes ikk det er noget der fylder mine tanker. 

jeg sover heller ikke rigtig om natten. Hvis jeg sover før kl 2 så vågner næsten en gang i timen hele natten gennem indtil vi står op ved 8-8:30 tiden. (Sønnen har et godt sovehjerte). Når han er hjemme hos sin far  så kan jeg snildt sidde vågen til 5-6 stykker om morgenen  og alligevel vågner jeg et par timer efter og kan ikk sove mere selvom jeg er træt  

jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg pludselig er blevet så grådlabil. Skal jeg være bekymret ?

Altså søvnen ville jeg nok få undersøgt. 

Angående at græde/klump i halsen let, det har jeg haft i mange år, så længe jeg kan huske. Jeg over reklamer, tegnefilm.. Alt muligt.. Der skal virkelig ikke meget til. Sådan er jeg bare, ser det ikke som noget... 

BAE skriver:

Altså søvnen ville jeg nok få undersøgt. 

Angående at græde/klump i halsen let, det har jeg haft i mange år, så længe jeg kan huske. Jeg over reklamer, tegnefilm.. Alt muligt.. Der skal virkelig ikke meget til. Sådan er jeg bare, ser det ikke som noget... 

Hvem skal jeg gå til for at få det undersøgt ? Lægen eller? 

men kom dit også bare ud af det blå? Eller har du bare altid været sådan? 

Anonym skriver:

Hvem skal jeg gå til for at få det undersøgt ? Lægen eller? 

men kom dit også bare ud af det blå? Eller har du bare altid været sådan? 

Aner det ikke, ja måske lægen eller også har du bare ikke brug så meget søvn.

Det ved jeg faktisk ikke, kan ikke huske hvor længe der har været sådan. 

BAE skriver:

Aner det ikke, ja måske lægen eller også har du bare ikke brug så meget søvn.

Det ved jeg faktisk ikke, kan ikke huske hvor længe der har været sådan. 

Måske ikk men. Max 3 timers afbrudt søvn hver nat kan jo umuligt være nok. 
jeg må snakke med lægen. 

Anonym skriver:

Måske ikk men. Max 3 timers afbrudt søvn hver nat kan jo umuligt være nok. 
jeg må snakke med lægen. 

Jeg kan også sagtens være mere frisk efter mindre søvn, 1-3 timer, hvor jeg efter 7-8 timer kan være super træt.

Men prøv at hør, for nogen gange er der jo fint ikke at sove så meget, men hvis det er hele tiden, får du vel ikke søvn nok. (tror jeg)