Når far er i fængsel.. hvad så?

Jeg ville tage ungerne med til et forløb hos en psykolog med børnefagligt kendskab el.l og få vedkommendes holdning til spørgsmålet, efter han/hun har lært børnene og situationen at kende.

Anonym skriver:

Ind imellem har man nok bare brug for andres øjne, selvom man inderst inde godt ved hvad man vil  

Det forstår jeg også godt. Og håber også at selvom der er forskellige svar at du fortsat følger din egen mavefornemmelse. 

Nu så jeg lige dit svar til en anden mht farmor og farfar som du har det godt til. Vil de fortsat få lov at se børnene hvis du cutter kontakten til far? For tænker de måske kan risikerer at blive sat i klemme hvis du melder ud at deres søn ikke må se hans børn 

AnoMor skriver:

Det forstår jeg også godt. Og håber også at selvom der er forskellige svar at du fortsat følger din egen mavefornemmelse. 

Nu så jeg lige dit svar til en anden mht farmor og farfar som du har det godt til. Vil de fortsat få lov at se børnene hvis du cutter kontakten til far? For tænker de måske kan risikerer at blive sat i klemme hvis du melder ud at deres søn ikke må se hans børn 

De har set børnene i alt den tid far ikke har været der. Det er jordens sødeste mennesker og de vil altid få lov til at se børnene. Det er også deres eget ønske. 

Panther skriver:

Jeg ville tage ungerne med til et forløb hos en psykolog med børnefagligt kendskab el.l og få vedkommendes holdning til spørgsmålet, efter han/hun har lært børnene og situationen at kende.

Den ældste er allerede tilkoblet en sådan person. Der rådes til der IKKE er samvær. Den yngste kan slet slet ikke overskue den slags med et fremmede menneske. 

Anonym skriver:

Den ældste er allerede tilkoblet en sådan person. Der rådes til der IKKE er samvær. Den yngste kan slet slet ikke overskue den slags med et fremmede menneske. 

Med en fagpersonsord og hvad du ellers har forklaret her efterfølgende, så ville jeg nok sætte forholdet på pause om ikke andet. 

Så kan du/I genoptage en dag uden man laver sådan en “alt eller intet” 

Dine mavefornemmelse er rigtig. Du er bare i tvivl, fordi du helt oprigtig lyder som en god mor. Du har gjort hvad du kunne - du har inddraget relevante fagpersoner og familie. 

(Det var mig der skrev, at ustabile relationer er bedre end ingen relation. Men hvis en psykolog, som kender dine børn og dig, siger at det frarådes, jamen så ville jeg følge det, når din mavefornemmelse siger det samme) 

Sæt det på pause. Få luft - alle sammen. Lad evt børnene skrive et “pausebrev” og lad dem fortælle om deres savn til ham. Om du så vil sende det er jo en helt anden historie. 

Anonym skriver:

Med en fagpersonsord og hvad du ellers har forklaret her efterfølgende, så ville jeg nok sætte forholdet på pause om ikke andet. 

Så kan du/I genoptage en dag uden man laver sådan en “alt eller intet” 

Dine mavefornemmelse er rigtig. Du er bare i tvivl, fordi du helt oprigtig lyder som en god mor. Du har gjort hvad du kunne - du har inddraget relevante fagpersoner og familie. 

(Det var mig der skrev, at ustabile relationer er bedre end ingen relation. Men hvis en psykolog, som kender dine børn og dig, siger at det frarådes, jamen så ville jeg følge det, når din mavefornemmelse siger det samme) 

Sæt det på pause. Få luft - alle sammen. Lad evt børnene skrive et “pausebrev” og lad dem fortælle om deres savn til ham. Om du så vil sende det er jo en helt anden historie. 

Dine søde ord rammer mig. På en god måde. Tak!

der har været en psykolog inde over ad flere omgange. Første gang da far for trejde gang søgte samvær. Hun rådede til der ikke blev givet samvær. Og så igen her tidligere på året hvor jeg valgte at opsøge hjælp i forbindelse med at far var kommet i fængsel. Alle er enige om at der ikke bør være samvær. Men som mor har jeg bare altid ønsket for børnene de skulle have et godt og stabilt forhold til deres far. Men jeg kan mere og mere se nu at det løb er kørt. Det er trods altså 8 år hvor det har kørt sådan her. 

Dine søde ord rammer mig. På en god måde. Tak!

der har været en psykolog inde over ad flere omgange. Første gang da far for trejde gang søgte samvær. Hun rådede til der ikke blev givet samvær. Og så igen her tidligere på året hvor jeg valgte at opsøge hjælp i forbindelse med at far var kommet i fængsel. Alle er enige om at der ikke bør være samvær. Men som mor har jeg bare altid ønsket for børnene de skulle have et godt og stabilt forhold til deres far. Men jeg kan mere og mere se nu at det løb er kørt. Det er trods altså 8 år hvor det har kørt sådan her. 

Du er udkørt - de er udkørte. Hvis relationen skaber mere sorg end glæde, så må det komme igen, når du har overskud til at lade ham være ustabil. Og ikke mindst, når dine børn er klar til en ustabil - men nærværende far.  

det lyder virkelig hårdt for dit moderhjerte og dine børn. Tryk på pauseknappen. 

“kære far. Vi har brug for at samle energi til at se dig. Vi elsker dig nemlig så højt, at vi savner dig alt meget til at vi kan ses så lidt lige nu. Vi bliver alt for kede af det, når vi skal vente længe på vores besøg. Og nu er vores hjerter meget triste. De skal hele igen, så vi kan ses. Vi kommer til ses igen, for du er vores far og vi er en del af hinanden”

Anonym skriver:

Du er udkørt - de er udkørte. Hvis relationen skaber mere sorg end glæde, så må det komme igen, når du har overskud til at lade ham være ustabil. Og ikke mindst, når dine børn er klar til en ustabil - men nærværende far.  

det lyder virkelig hårdt for dit moderhjerte og dine børn. Tryk på pauseknappen. 

“kære far. Vi har brug for at samle energi til at se dig. Vi elsker dig nemlig så højt, at vi savner dig alt meget til at vi kan ses så lidt lige nu. Vi bliver alt for kede af det, når vi skal vente længe på vores besøg. Og nu er vores hjerter meget triste. De skal hele igen, så vi kan ses. Vi kommer til ses igen, for du er vores far og vi er en del af hinanden”

Sikke en sød og rørende tekst

Anonym skriver:

Sikke en sød og rørende tekst

Jeg skrev et lign. Brev til min ekskæreste, som havde svær PTSD. Det hjalp rigtig meget. Så når jeg var ked af det og savnede ham, så vidste jeg, at han kendte til mine positive følelser for ham og kunne håbe, at han en dag ville overvinde sine dæmoner. 

Det gav en ro... 

Håber I får ro/ held og lykke :-)

Anonym skriver:

Hej alle og glædelig baghjul

Kort forhistorie:

Jeg har to børn med en mand. Vi gik fra hinanden da de var små og i en periode på 2 år så han dem ikke, af flere årsager. Blandt andet at han VIL se sine kammerater når HAN vil, han vil kunne gøre præcis hvad han vil og når han vil. 
Han har søgt samvær 3 gange. Første gang fik han det, men efter første gang droppede han det fordi det ikke passede med hans planer. De næste to gange var det noget lignende. Derefter sagde jeg stop og da han søgte igen fik han ikke samvær. 
der går et par år hvor der ingen kontakt er overhovedet. Men jeg vælger så forrige år at tage kontakt til ham for at høre hvad han tænker og om han er klar til at være far igen. Børnene savner ham. Børnene er 8 og 10 nu.

Vi mødes og snakker. En rigtig god snak synes jeg. Han siger alle de rigtige ting og jeg stoler på ham. Kort efter ser han børnene. Efter nogle gange begynder han at have dem hver anden weekend. 

nogle måneder efter begynder der at florere rygter om at han render og laver ikke så smarte ting. Jeg konfrontere ham. Han benægter. Rygterne fortsætter og bliver værre. Til sidst erkender han. Det er nogle ret grove ting er indblandet i. Sidste år bliver han så anholdt og i år fik han så sin dom. 5 år! 

i august i år var han ude på orlov, han kommer og er sammen med børnene. De var glade. Alt virkede rart og dejligt. Han aftaler med børnene at komme igen ved næste orlov tre uger senere. Han kom ikke da han hellere ville i byen. Så siden august har de ikke set ham. Og før det var det over 1 år siden de så ham.

Idag har jeg snakket med ham og forsøgt at forklare ham at enten er han der eller også er han ikke. Men han lader ikke til at forstå at børnene savner ham og har brug for han er stabil (så meget det nu er muligt imens han sidder i fængsel) han bruger mig sætningen “jeg har brug for” i stedet for at tænke på hvad børnene egentlig har brug for. 

Når han er sammen med børnene er han en super god og nærværende far. Men det bliver hurtigt kedeligt for ham og så forsvinder han og NU er jeg ved at være løbet tør for chancer at give af. Jeg er med på han sidder i fængsel og mulighederne derfor er minimale. Men sådan helt personligt forstår jeg ikke hvad han går glip af ved at komme og se børnene et par timer hver gang han er ude hver 3. Uge. Men i følge ham og den sms han skrev idag så VIL han kunne tage på weekend ophold i København, eller drikke med kammeraterne og så må børnene vente. I stedet mener han så jeg bør give mig og lade farmor/farfar tage børnene med ind i fængslet til ham (åbent fængsel), så han kan leve sit liv som han vil når han er på orlov. 
Med tanke på alle de chancer han har fået via statsforvaltningen og af mig, så synes jeg egentlig ikke det er fair han “bare” kan få børnene på besøg i fængslet måske tager jeg dejlig jeg høre meget gerne hvad i tænker? 

uden at uddybe HVAD han har lavet så kan jeg sige at de ting han har gjort gør at han IKKE kan søge samvær ej heller i fængslet. Det står i forældreansvarsloven. Hans forseelser ligger dog ikke i den helt tunge ende men alligevel. 

jeg kan ikke finde ud af om jeg er en lorte mor at han overhovedet har set dem, og at jeg ønsker han skal have et forhold til dem (udenfor fængslet) eller om jeg er en lortemor fordi jeg overvejer at skrotte alt form for kontakt.

hvornår er nok nok? Hvor mange chancer skal en far eller mor have før man sætter foden i? 

Jeg tænker, at Problemet jo slet ikke er at faren til dine børn er i fængsel, men at han jo ikke gider sine børn. Han gider lege far on/off når han ikke har andet for  SÅ synd - og DET skulle min børn dæleme ikke udsættes for. Børn tager altid skylden på sig og det at blive svigtet og fravalgt på den måde kan i den grad sætte spor i børn. Det er du nødt til at stoppe!