Er der andre vegetarer med børn?

Er der andre vegetarer herinde, som også har børn?

Hvor folk som I aldrig har snakket med før pludselig får en meget stærk holdning til jeres børns kost, hvis I kommer til at nævne det? Hvor I hele tiden føler, at I skal forsvare jer og nærmest skal ud i lange udredninger om B12-vitaminer, fedtsyrer, D-vitaminer og alt muligt så snart snakken falder på jeres valg af mad? Selvom de andre aldrig skal forsvare, at de har valgt at spise kød (hvilket jeg forøvrigt er ligeglad med, jeg prædiker aldrig!)?

Jeg kan virkelig blive træt af det, når folk, jeg knap nok kender, skal bekymre sig om mine børns ve og vel, fordi jeg kommer til at nævne, at vi er vegetarer... suk altså!

Mine børn er stadig små og om de vil være vegetarer er deres eget valg, men de får bare ikke serveret kød til måltidernes herhjemme. Da den store ville have leverpostej, som de andre fik, så købte jeg de selvfølgelig og han får da flæskesteg, når vi holder jul ude og hvis han drømmer om frikadeller på sin fødselsdag, så laver jeg dem da! Og de får kød ude, hvis bedstemor gerne vil give dem det osv.! Nogle gange får han også sit eget kødpålæg med hjem fra bedste, som han spiser. Men jeg har altså bare taget det valg, allerede før jeg fik børn, og jeg er helt sikker på, at de er sunde og raske og sagtens kan klare sig uden kød!

Bare mærkeligt at folk skal blande sig i det - som om de nærmest bliver krænkede over, at mine børn er vegetarer!

Vi spiser vegetarisk / plantebaseret derhjemme. Når folk kommenterer det siger jeg bare: " Vi har helt styr på at vores barn får hvad han skal have - det behøver du slet ikke bekymre dig om." Jeg siger det med et smil. Det accepterer de fleste. Jeg gider ikke diskutere med folk, og det siger jeg også ind imellem. Jeg plejer at sige at alle mennesker bør tænke over deres kost, uanset om man er vegetar eller ej. Og at det gør vi selvfølgelig også. 

Jeg var vegetar i 5 år (begyndte at spise kød igen for et lille år siden), mine børn var vegetarer i en 4 års tid og alle på eget initiativ, selvfølgelig. Den ældste i længere tid end de yngste.

De begyndte en dag at smage på kød ved deres far igen (som også var vegetar), og så startede de med at spise kød igen, og det gør vi nu alle. Men JA, mon ikke. Og det er møg irriterende, især når de fleste plantebaserede personer spiser sundere end kødædere. Jeg kæmper, præcis som inden jeg var vegetar, stadig med at spise kød, men det er bare nemmere sådan. Og det er egentlig også rart, ikke at fordømmes....  

Jeg er ikke vegetar. Til gengæld passer jeg børn, og synes godt det kan være noget frustrerende, hvis man bliver påduttet at lave flere forskellig slags mad pga folks forskellige spisevaner. Jeg synes, det er helt fair, hvis man kan give en lægelig begrundelse ved f.eks. laktoseintoleeance el.lign. Men ellers kan det altså godt være lidt op ad bakke. Det samme gør sig gældende, hvis der skal deles ud i klassen og så må vingummierne ikke være med gelatine osv. Med mindre, der er noget, man virkelig ikke kan tåle, så er det fair, men ellers synes jeg, at folks forskellige spisevaner bestemmer for meget over andre. Og det er fuldstændig underordnet, hvad årsagen er (undtaget allergi mm). Hvis jeg blev inviteret hjem til en vegetar, så ville jeg spise, hvad der blev serveret, ligesom hvis det var vegansk eller halalslagtet. 

Desuden synes jeg da godt, at man kan lave noget vegetarisk, hvis der kommer en vegetar på besøg og man havde overskud, men hvis alle de andre spiser kød, så ville jeg ikke nødvendigvis stå og lave vegetarisk til alle. Og én person skulle ikke bestemme, hvad hele selskabet skulle spise. Hvis jeg som kødspisende, kom hjem til vegetarer, ville jeg heller ikke forvente, at de lavede kød til mig. Det er mere det, at jeg synes det er blevet så besværligt med alle de forskellige spisevaner, hvis folk ligefrem forventer, at man laver noget særligt til dem. Og ellers er det ikke noget, jeg blander mig i 

Anonym skriver:

Er der andre vegetarer herinde, som også har børn?

Hvor folk som I aldrig har snakket med før pludselig får en meget stærk holdning til jeres børns kost, hvis I kommer til at nævne det? Hvor I hele tiden føler, at I skal forsvare jer og nærmest skal ud i lange udredninger om B12-vitaminer, fedtsyrer, D-vitaminer og alt muligt så snart snakken falder på jeres valg af mad? Selvom de andre aldrig skal forsvare, at de har valgt at spise kød (hvilket jeg forøvrigt er ligeglad med, jeg prædiker aldrig!)?

Jeg kan virkelig blive træt af det, når folk, jeg knap nok kender, skal bekymre sig om mine børns ve og vel, fordi jeg kommer til at nævne, at vi er vegetarer... suk altså!

Mine børn er stadig små og om de vil være vegetarer er deres eget valg, men de får bare ikke serveret kød til måltidernes herhjemme. Da den store ville have leverpostej, som de andre fik, så købte jeg de selvfølgelig og han får da flæskesteg, når vi holder jul ude og hvis han drømmer om frikadeller på sin fødselsdag, så laver jeg dem da! Og de får kød ude, hvis bedstemor gerne vil give dem det osv.! Nogle gange får han også sit eget kødpålæg med hjem fra bedste, som han spiser. Men jeg har altså bare taget det valg, allerede før jeg fik børn, og jeg er helt sikker på, at de er sunde og raske og sagtens kan klare sig uden kød!

Bare mærkeligt at folk skal blande sig i det - som om de nærmest bliver krænkede over, at mine børn er vegetarer!

Jeg er godt nok ikke vegetar. Tværtimod. Jeg elsker kød. Men jeg forstår alligevel godt din frustration over at folk blander sig. Så længe dine børn trives med jeres kost og er sund og rask og vokser som de skal. Så skal folk da bare blande sig langt uden om. 

og hatten af for at du lader dem spise kød selvom du ikke selv gør det. Respekt for det. 
Det gælder også den anden vej rundt til gengæld. Hvis min søn f.eks vil være vegetar. Så ville jeg også imødekomme det. 

Anonym skriver:

Jeg er ikke vegetar. Til gengæld passer jeg børn, og synes godt det kan være noget frustrerende, hvis man bliver påduttet at lave flere forskellig slags mad pga folks forskellige spisevaner. Jeg synes, det er helt fair, hvis man kan give en lægelig begrundelse ved f.eks. laktoseintoleeance el.lign. Men ellers kan det altså godt være lidt op ad bakke. Det samme gør sig gældende, hvis der skal deles ud i klassen og så må vingummierne ikke være med gelatine osv. Med mindre, der er noget, man virkelig ikke kan tåle, så er det fair, men ellers synes jeg, at folks forskellige spisevaner bestemmer for meget over andre. Og det er fuldstændig underordnet, hvad årsagen er (undtaget allergi mm). Hvis jeg blev inviteret hjem til en vegetar, så ville jeg spise, hvad der blev serveret, ligesom hvis det var vegansk eller halalslagtet. 

Desuden synes jeg da godt, at man kan lave noget vegetarisk, hvis der kommer en vegetar på besøg og man havde overskud, men hvis alle de andre spiser kød, så ville jeg ikke nødvendigvis stå og lave vegetarisk til alle. Og én person skulle ikke bestemme, hvad hele selskabet skulle spise. Hvis jeg som kødspisende, kom hjem til vegetarer, ville jeg heller ikke forvente, at de lavede kød til mig. Det er mere det, at jeg synes det er blevet så besværligt med alle de forskellige spisevaner, hvis folk ligefrem forventer, at man laver noget særligt til dem. Og ellers er det ikke noget, jeg blander mig i 

Jeg er helt enig med dig. Nu f.eks til nytår skal vi have fondue og raclette. Der er en vegetar med i selskabet. Hun har selv tilbudt at tage sin egen mad med så vi ikke skal ændre på vores menu eller tage højde for hende med at lave ekstra mad specielt til hende

Anonym skriver:

Er der andre vegetarer herinde, som også har børn?

Hvor folk som I aldrig har snakket med før pludselig får en meget stærk holdning til jeres børns kost, hvis I kommer til at nævne det? Hvor I hele tiden føler, at I skal forsvare jer og nærmest skal ud i lange udredninger om B12-vitaminer, fedtsyrer, D-vitaminer og alt muligt så snart snakken falder på jeres valg af mad? Selvom de andre aldrig skal forsvare, at de har valgt at spise kød (hvilket jeg forøvrigt er ligeglad med, jeg prædiker aldrig!)?

Jeg kan virkelig blive træt af det, når folk, jeg knap nok kender, skal bekymre sig om mine børns ve og vel, fordi jeg kommer til at nævne, at vi er vegetarer... suk altså!

Mine børn er stadig små og om de vil være vegetarer er deres eget valg, men de får bare ikke serveret kød til måltidernes herhjemme. Da den store ville have leverpostej, som de andre fik, så købte jeg de selvfølgelig og han får da flæskesteg, når vi holder jul ude og hvis han drømmer om frikadeller på sin fødselsdag, så laver jeg dem da! Og de får kød ude, hvis bedstemor gerne vil give dem det osv.! Nogle gange får han også sit eget kødpålæg med hjem fra bedste, som han spiser. Men jeg har altså bare taget det valg, allerede før jeg fik børn, og jeg er helt sikker på, at de er sunde og raske og sagtens kan klare sig uden kød!

Bare mærkeligt at folk skal blande sig i det - som om de nærmest bliver krænkede over, at mine børn er vegetarer!

Jeg er vokset op med vegetarkost, fik nogle gange kød ude. Hold da op hvor har jeg skullet høre på meget. Det var synd for mig, at jeg blev underærnæret, at jeg havde anoreksi. Nogle er nærmest blevet helt agressive. Jeg har aldrig præket vegetarkost eller forlangt særlig diæt når jeg bliver inviteret hjem til nogle. Men nu er det faktisk mange år siden jeg har hørt noget, jeg bor i kbh. Og det er blevet helt normalt blandt dem jeg omgås. 

Jeg har ikke andet at sige. 

Jeg arbejder i vuggestuen hvor i min stue har vi 15 børn og vi laver mad... 

• Vi har et barn der er vegetar
• barn mælkeallergiker(allergi) 
•  børn der ikke må spise svinekød
• der ikke må spise kød der ikke er halal
• Der må kun spise fisk
• Der ikke må får Æg ( allergi)
• Må gerne spise kød der ikke er halal. 

Altså når vi skal spise er det ikke altid fedt. For ikke at tale om børnene oftest ikke forstår hvorfor får de noget andet end jeg må spise. 

Jeg vil ikke andet medd mit svar, fortæller der er meget i institutioner. 

Anonym skriver:

Jeg er ikke vegetar. Til gengæld passer jeg børn, og synes godt det kan være noget frustrerende, hvis man bliver påduttet at lave flere forskellig slags mad pga folks forskellige spisevaner. Jeg synes, det er helt fair, hvis man kan give en lægelig begrundelse ved f.eks. laktoseintoleeance el.lign. Men ellers kan det altså godt være lidt op ad bakke. Det samme gør sig gældende, hvis der skal deles ud i klassen og så må vingummierne ikke være med gelatine osv. Med mindre, der er noget, man virkelig ikke kan tåle, så er det fair, men ellers synes jeg, at folks forskellige spisevaner bestemmer for meget over andre. Og det er fuldstændig underordnet, hvad årsagen er (undtaget allergi mm). Hvis jeg blev inviteret hjem til en vegetar, så ville jeg spise, hvad der blev serveret, ligesom hvis det var vegansk eller halalslagtet. 

Desuden synes jeg da godt, at man kan lave noget vegetarisk, hvis der kommer en vegetar på besøg og man havde overskud, men hvis alle de andre spiser kød, så ville jeg ikke nødvendigvis stå og lave vegetarisk til alle. Og én person skulle ikke bestemme, hvad hele selskabet skulle spise. Hvis jeg som kødspisende, kom hjem til vegetarer, ville jeg heller ikke forvente, at de lavede kød til mig. Det er mere det, at jeg synes det er blevet så besværligt med alle de forskellige spisevaner, hvis folk ligefrem forventer, at man laver noget særligt til dem. Og ellers er det ikke noget, jeg blander mig i 

Men - som jeg skriver - så spiser børnene jo kød, når de er ude! I dagpleje, i børnehave, hos bedstemor osv. De må spise alt det kød, de vil og jeg siger ikke et ord - ja, jeg tilbyder dem endda selv flæskesteg juleaften!

Så jeg kan ikke rigtigt se, hvor du egentlig vil hen med dit indlæg i den her tråd. Jeg er nemlig meget liberal med mine børns spisevaner, når vi er ude, netop fordi jeg ikke vil være til gene. Altså de får da både kød og kage og alt hvad hjertet kan begære, når de er ude. Jeg har ikke en eller anden lang liste, som jeg afleverer, hvor jeg skriver, hvad de ikke må få. Selvom jeg endda ville ønske, at der var sukkerfrit i deres institutioner, så siger jeg ikke et ord - fordi der skal være plads til alle!