Jeg er så fyldt op, og jeg har lyst til at gå min vej og ikke komme tilbage.
Jeg har en dreng på 8 år, der formentlig har ADHD. PPR er tilknyttet og han skal snart henvises til udredning. Skolen har siden start gjort alt for at ramme ham ind specialpædagogisk, det samme har vi hjemme, men hans trivsel går mere og mere nedad i skolen i en grad, hvor de har anbefalet os at aflaste ham gennem kortere skoledage og fridage.
Weekend har været forfærdelig. Han er virkelig letantændelig, og vi forsøger virkelig alt vi kan med at have en klar struktur, anerkendende tilgang, tydelige rammer og grænser og forebyggelse, men det hjælper ikke lige nu. Det betyder, at fx dagen i dag har jeg brugt mange af mine timer på simpelthen at blive råbt og skreget af. Jeg har forsøgt at nedregulere ham uden held, jeg har så sat den grænse, at så er det ok han er vred, men råben og skrigen må blive på værelset, og så kan vi snakke, når han er klar. Men det respekterer han ikke, han følger efter mig, skriger af sine lungers fulde kraft, bliver provokerende "hvis ikke du svarer lige nu, siger jeg til min lærer du er ligeglad med mig", men svar nytter ikke. Jeg sætter en tydelig grænse, jeg siger, at jeg ikke har mere at sige, at vi kan tale, når han er faldet til ro. Men han kan ikke regulere sig selv ned, og jeg kan heller ikke. Så jeg er blevet råbt af, råbt af, råbt af.
Oven i det har min datter på 11 gud hjælpe mig også råbt og skreget af mig, fordi hun skulle tømme opvaskemaskine. Kaldt mig alverdens grimme gloser. Jeg har sagt meget klart og tydeligt fra og sagt, at jeg ikke vil acceptere den opførsel. Jeg har også, da der er kommet ro på, og hun har kunne tage mine ord ind, forklaret både hende og hendes bror, at det faktisk påvirker mig at blive behandlet på den måde. Mor bliver ked. Men de glemmer det, det øjeblik de er vrede igen.
Jeg kan ikke mere. Jeg har brugt HELE min dag på enten at være skydeskive for deres raseri og råben, eller på at skulle være fredsmægler mellem deres skænderier. Jeg kan ikke holde til det mere.
Hvis i spørger, hvor er far? Det er bonusfar, og han har i mellemtiden taget sig af den lille, så han ikke skulle fanges i det. Endvidere fordi han er bonusfar, eskalerer det bare konflikterne, når han involverer sig.
Jeg ved, de har samme udfordringer hjemme hos far.
Jeg vil ikke mere, jeg er så opslidt, det er forfærdeligt at bruge så mange timer af sin dag på konflikter. Jeg er kun et menneske.. Imens jeg sidder og skriver det her, kan jeg høre min søn igen begynder at hidse sig og op og råbe, fordi hans søster ikke vil have, at han er på hendes værelse...
