Hej - jeg søger andres erfaringer med ændring af cyklus efter graviditet og fødsel.
Jeg fødte mit første barn i juni '19. Havde inden da været gravid to gange; én gang i '13 og én i '18. Begge gange endte i spontan abort. Mellem '13 og '17 var jeg på p-piller . Min cyklus har inden jeg fødte min søn regelmæssig og varede 28-30 dage, med 5 dages blødning. Altid uden smerter, højst lidt spænden fortil ved skambenet.
Efter jeg fødte gik der 13 måneder før jeg fik menstruation igen. I juli i år fik jeg den første menstruation, men denne gang meget smertefuldt med kramper, lændesmerter og enorm træt. Siden juli har hver anden af mine cykli været på 36-37 dage, og hver anden 27 dage. Jeg har teste for ægløsning fra start da vi gerne vil lave en 2'er, men har ikke kunnet fange en positiv æl-test på noget tidspunkt. Og er jo heller ikke blevet gravid selvom vi dyrker masser af sex i de dage der forudsiges som fertile i min cyklus-app, + 4 - 5 dage både før og efter.
Jeg synes ikke det føles normalt, i hvert fald ikke i forhold til hvaf jeg har været vant til... Har andre haft oplevelsen af at cyklus og selve menstruationen har ændret sig markant efter fødsel? Jeg overvejer at gå til lægen, men måske er det fjollet i og med at min cyklus kun har vært tilbage i 5 måneder.
Jeg ammer stadig min søn på 18 måneder, ca 3 gange om dagen. Ved ikke om det har noget at sige.
Vh 
Anmeld
Citér