Acceptere min søns valg af kone. Jeg vil byde hende velkommen i familien og hjælpe hende.
Forinden da vil jeg opdrage alle mine børn til at opføre sig ordentligt. Jeg vil sørge for at de alle føler sig elsket og at de får talt deres indbyrdes stridigheder ud, så de kan vokse op og blive hinandens bedste venner.
Når så jeg får børnebørn, vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved min svigerdatters måde at gøre tingene på og jeg vil ikke kritisere mine børnebørns udseende, når de ligner min svigerdatter. Jeg vil heller ikke konstant kommentere negativt på al det, jeg ikke forstår/ikke bryder mig om. Jeg vil heller ikke forsøge at sætte mine andre børn op imod hende, hvis jeg føler mig urimeligt behandlet eller ikke synes, at hendes invitation til f.eks en fødselsdag passer mig. Og jeg vil slet ikke være jaloux på min svigerdatters forældre og konkurrere med dem, men glæde mig over, at de også elsker mine børnebørn.
Jeg vil bruge så meget tid sammen med mine børnebørn som muligt og ikke gøre urimelig forskel på dem. Jeg vil lade dem vide, at de altid kan komme til mig og jeg vil forkæle dem og elske dem helt op til solen. Mine børnebørn skal aldrig føle sig til overs eller græde over at være bange for at miste deres forældre, fordi der ikke er andre, der elsker dem. Og jeg vil aldrig lade dem føle, at de er i vejen.
Tanker efter mere end 40 frustrerende år, først med min egen farmor og derefter min ungers farmor. Måske der er andre, der kan nikke genkendende til dette? Da jeg har en søn, tænker jeg af og til på dette og i denne juletid, hvor familieproblemerne stormer frem, så er i lige blevet min ventil.
Anmeld
Citér
