Argh jeg er så forvirret og måske lidt frustreret.
Jeg har aldrig været sammen med en kvinde. Eller dvs jeg har kysset med veninder til fester og nydt det, men aldrig haft sex med en kvinde. Jeg har også haft en veninde, hvor vi onanerede I fællesskab på hver side af en madras i teenageårene, men det er det.
Jeg har altid været tiltrukket af mænd, jeg elsker sex med mænd, så det er ikke det, at jeg tror, at jeg er lesbisk. Men jeg oplever, at jeg også flere gange i livet har været forelsket i kvinder, og jeg har også mødt flere kvinder, jeg har været fysisk tiltrukket af. Men så er der alligevel en del af mig der tænker, hvad hvis jeg misforstår de tanker og lyster? Hvordan ved jeg, om jeg er biseksuel? Som man siger, man ved jo også man er hetero inden man har været sammen med en mand første gang, så man kan vel godt være bi, selvom man ikke her prøvet det.
Jeg er lykkelig gift med en mand, og han kender mine forvirrede følelser. Han har sågar givet mig grønt lys til at prøve at være sammen med en kvinde, men det vil jeg ikke. Dels fordi jeg ikke tror han forstår den reelle risiko for, at jeg kunne få følelser for hende, og ikke mindst fordi jeg tror, at det lige så meget handler om for ham, at det er frækt. Han ville ikke opfatte det som utroskab at jeg var sammen med en kvinde, men ville hvis det var en mand, hvilket gør jeg tænker, han måske ikke helt har forstået det.
Nå, men jeg er bare lidt forvirret. Hvad gør jeg af de her forvirrede følelser?
Anmeld
Citér