Jeg har sociale problemer

Det sociale har altid været svært for mig. For det første har jeg ikke det store sociale behov. Men så har jeg også bare svært ved det når jeg kommer tæt på folk.

Jeg er rigtig god til at gøre de der ting man skal. Altså jeg er enormt vellidt blandt folk jeg møder. Folk synes jeg er venlig, omsorgsfuld, lyttende osv. Og det er jeg da også. Men det er også meget sådan stift for mig, hvis det giver mening. Ikke noget andre bemærker. Jeg har svært ved at lade relationer blive mere end platoniske, og føler ofte jeg spiller en rolle eller et skuespil.

Når så jeg møder en, som jeg klikker godt med, og vi bliver mere tætte, så kokser det for mig. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Hvor meget kontakt har man med venner. Siger jeg for meget eller det forkerte. Er jeg for påtrængende? For distanceret? For åben? Hvordan vil de tolke det jeg siger dette?

Og så ender det med at gå i smadder, fordi jeg ikke kan agere naturligt ind i det, er for meget oppe i mit hoved. Nu her jeg fået en ny veninde, og hun betyder meget for mig. Men jeg kan slet ikke finde ud af at agere ind i det og er bange for at skræmme hende væk. 

Hvordan lærer man hvordan man er venner og hvad der er det passende at gøre? Det er aldrig lykkes mig at fastholde venskab i længere tid. Jeg trækker mig typisk når det bliver for sårbart. 

Anonym skriver:

Det sociale har altid været svært for mig. For det første har jeg ikke det store sociale behov. Men så har jeg også bare svært ved det når jeg kommer tæt på folk.

Jeg er rigtig god til at gøre de der ting man skal. Altså jeg er enormt vellidt blandt folk jeg møder. Folk synes jeg er venlig, omsorgsfuld, lyttende osv. Og det er jeg da også. Men det er også meget sådan stift for mig, hvis det giver mening. Ikke noget andre bemærker. Jeg har svært ved at lade relationer blive mere end platoniske, og føler ofte jeg spiller en rolle eller et skuespil.

Når så jeg møder en, som jeg klikker godt med, og vi bliver mere tætte, så kokser det for mig. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Hvor meget kontakt har man med venner. Siger jeg for meget eller det forkerte. Er jeg for påtrængende? For distanceret? For åben? Hvordan vil de tolke det jeg siger dette?

Og så ender det med at gå i smadder, fordi jeg ikke kan agere naturligt ind i det, er for meget oppe i mit hoved. Nu her jeg fået en ny veninde, og hun betyder meget for mig. Men jeg kan slet ikke finde ud af at agere ind i det og er bange for at skræmme hende væk. 

Hvordan lærer man hvordan man er venner og hvad der er det passende at gøre? Det er aldrig lykkes mig at fastholde venskab i længere tid. Jeg trækker mig typisk når det bliver for sårbart. 

Snak med din veninde. 

Lad vær med at tænke så meget over tingene, jeg har det også nogle gange som mig. Hvis jeg nu siger noget forkert og det gør man? Men så undskylder man... Men jeg har lært man skam ikke tænke alt for meget over hvad nu hvis?? For det ødelægger en. Vær i nuet, tæl til 10, prøv at slap af og nyd at du har fået en god veninde 

Anonym skriver:

Det sociale har altid været svært for mig. For det første har jeg ikke det store sociale behov. Men så har jeg også bare svært ved det når jeg kommer tæt på folk.

Jeg er rigtig god til at gøre de der ting man skal. Altså jeg er enormt vellidt blandt folk jeg møder. Folk synes jeg er venlig, omsorgsfuld, lyttende osv. Og det er jeg da også. Men det er også meget sådan stift for mig, hvis det giver mening. Ikke noget andre bemærker. Jeg har svært ved at lade relationer blive mere end platoniske, og føler ofte jeg spiller en rolle eller et skuespil.

Når så jeg møder en, som jeg klikker godt med, og vi bliver mere tætte, så kokser det for mig. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Hvor meget kontakt har man med venner. Siger jeg for meget eller det forkerte. Er jeg for påtrængende? For distanceret? For åben? Hvordan vil de tolke det jeg siger dette?

Og så ender det med at gå i smadder, fordi jeg ikke kan agere naturligt ind i det, er for meget oppe i mit hoved. Nu her jeg fået en ny veninde, og hun betyder meget for mig. Men jeg kan slet ikke finde ud af at agere ind i det og er bange for at skræmme hende væk. 

Hvordan lærer man hvordan man er venner og hvad der er det passende at gøre? Det er aldrig lykkes mig at fastholde venskab i længere tid. Jeg trækker mig typisk når det bliver for sårbart. 

Hej��

Jeg kan på en eller anden måde genkende mig selv i din beskrivelse af dig selv. 

Jeg vil blot sige at du ikke er alene om at føle dig akavet i de sociale kontekster. 

Jeg har det personligt også sådan at jeg lidt sætter en facade op - blandet med at jeg godt kan være mig selv. Men jeg kæmper med at føle mig 'ikke sjov', ikke at have noget sjovt at bidrage med, at være for stiv i det og ikke afslappet og at kunne hvile i mig selv. Tænker hvad folk tænker om mig - samlinger mig med alle andre og tænker at de er heldige at kunne grine af en masse ting - at have en masse ting at snakke med andre om.

Jeg har en god solid håndfuld veninder som jeg er rimelig tæt med - men de ved ikke hvordan jeg har det. Vi taler for det meste om dem og deres problemer eller hvad der rør sig - synes ikke selv jeg har særlig meget interesant at byde ind med.

Har du oplevet svigt tidligere når du skriver at du trækker dig når det bliver for sårbart?