Gør en ADD diagnose forskel?

Jeg er ret sikker på at jeg har ADD. Jeg har fået stress for noget tid siden og det har kraftigt forværret tingene. Jeg fungerer nogenlunde i en dagligdag, men der er nogle udfordringer.

Når jeg læser om at få stillet diagnosen lader det til at være en langsommelig process, at det skal være rigtig grelt inden der bliver gjort noget ved den, og at behandlingen er mest kognitive øvelser som at huske hvor man lagde sine nøgler.

Til dem der har været igennem det, gør det at få stillet diagnosen en forskel? Jeg er midt i 30erne og har fundet ud af at få tingene til at fungere, så er det ikke lidt lige meget nu?

Primære problemer er uopmærksomhed, koncentrationsbesvær, tanke mylder, sensitiv til lyde/lys, kort lunte, trækker fra sociale ting der ikke er planlagte eller ikke kan kontrolleres. de første tre er en konstant, resten er blevet meget værre med stress.

Skal jeg ligge det oveni alt det andet, eller er det ikke det værd?

Anonym skriver:

Jeg er ret sikker på at jeg har ADD. Jeg har fået stress for noget tid siden og det har kraftigt forværret tingene. Jeg fungerer nogenlunde i en dagligdag, men der er nogle udfordringer.

Når jeg læser om at få stillet diagnosen lader det til at være en langsommelig process, at det skal være rigtig grelt inden der bliver gjort noget ved den, og at behandlingen er mest kognitive øvelser som at huske hvor man lagde sine nøgler.

Til dem der har været igennem det, gør det at få stillet diagnosen en forskel? Jeg er midt i 30erne og har fundet ud af at få tingene til at fungere, så er det ikke lidt lige meget nu?

Primære problemer er uopmærksomhed, koncentrationsbesvær, tanke mylder, sensitiv til lyde/lys, kort lunte, trækker fra sociale ting der ikke er planlagte eller ikke kan kontrolleres. de første tre er en konstant, resten er blevet meget værre med stress.

Skal jeg ligge det oveni alt det andet, eller er det ikke det værd?

Jeg tog til lægen, der har sendt mig til en psykolog, der skal se om jeg har det. Har intet hørt om det du skriver. 

Anonym skriver:

Jeg er ret sikker på at jeg har ADD. Jeg har fået stress for noget tid siden og det har kraftigt forværret tingene. Jeg fungerer nogenlunde i en dagligdag, men der er nogle udfordringer.

Når jeg læser om at få stillet diagnosen lader det til at være en langsommelig process, at det skal være rigtig grelt inden der bliver gjort noget ved den, og at behandlingen er mest kognitive øvelser som at huske hvor man lagde sine nøgler.

Til dem der har været igennem det, gør det at få stillet diagnosen en forskel? Jeg er midt i 30erne og har fundet ud af at få tingene til at fungere, så er det ikke lidt lige meget nu?

Primære problemer er uopmærksomhed, koncentrationsbesvær, tanke mylder, sensitiv til lyde/lys, kort lunte, trækker fra sociale ting der ikke er planlagte eller ikke kan kontrolleres. de første tre er en konstant, resten er blevet meget værre med stress.

Skal jeg ligge det oveni alt det andet, eller er det ikke det værd?

En diagnose især selv gør ikke en forskel, men kan være en hjælp til at forstå. 

Diagnoser er også vigtige i forhold til medicinering (hvilket ikke er tilfældet hos dig), i forhold til tilskud og økonomi  fx hvis et barn skal have særlige forhold i skolen mm. Og så kan det være en hjælp i forhold til handleplaner (og alligevel tager de jo udgangspunkt i det enkelte menneske og ikke i diagnosen).

Hvis du oplever, at du har behov for mere viden om dig selv, behov for at have en diagnose i forhold til det økonomiske i forbindelse med en sygemelding, så er diagnose vejen den bedste. 

Hvis du derimod tænker en diagnose ændrer ikke noget, for jeg har de gode strategier osv. Så gør en diagnose ingen forskel.

Anonym skriver:

Jeg er ret sikker på at jeg har ADD. Jeg har fået stress for noget tid siden og det har kraftigt forværret tingene. Jeg fungerer nogenlunde i en dagligdag, men der er nogle udfordringer.

Når jeg læser om at få stillet diagnosen lader det til at være en langsommelig process, at det skal være rigtig grelt inden der bliver gjort noget ved den, og at behandlingen er mest kognitive øvelser som at huske hvor man lagde sine nøgler.

Til dem der har været igennem det, gør det at få stillet diagnosen en forskel? Jeg er midt i 30erne og har fundet ud af at få tingene til at fungere, så er det ikke lidt lige meget nu?

Primære problemer er uopmærksomhed, koncentrationsbesvær, tanke mylder, sensitiv til lyde/lys, kort lunte, trækker fra sociale ting der ikke er planlagte eller ikke kan kontrolleres. de første tre er en konstant, resten er blevet meget værre med stress.

Skal jeg ligge det oveni alt det andet, eller er det ikke det værd?

Vi ser masser af patienter med samme symptomer som dig, der ikke er i det spektrum. Så i første omgang skal du stoppe selvdiagnosticeringen og opsøge professionel udredning, hvis du har motivationen.

Anonym skriver:

Vi ser masser af patienter med samme symptomer som dig, der ikke er i det spektrum. Så i første omgang skal du stoppe selvdiagnosticeringen og opsøge professionel udredning, hvis du har motivationen.

Jeg tror lige du besvarede mit spørgsmål om det er det værd. Jeg siger jo ikke at jeg har ADD, men at jeg mistænker det. Men hvis jeg skal igennem en masse skeptiske professionelle der med det samme ser mig som selv diagnosticeret, så tror jeg at jeg lader det være og håndterer tingene selv.

Nogle med opmærksomhedsforstyrrelse har god gavn af medicin, som kan hjælpe ift overskud og overblik. 
Tal med din læge, hun kan hjælpe dig videre.