De få gange jeg har haft syge børn har jeg haft dem sovende tæt ved hvor jeg var...ikke ude, men inde så jeg hele tiden kunne høre og se hvad der sker. Om natten har de sovet tæt ved mig, så jeg kunne vågne med det samme hvis der var noget.
En bekendt af mig mistede et barn en nat pga feberkramper og den må jeg sige sidder i mig, rigtig meget...men gør da det du er tryg ved...
når du skriver herinde regner jeg med du tvivler og så ville jeg ikke putte ham ud...
Knus Eva..
Anmeld