Hej,
Jeg skriver, fordi jeg er lidt nervøs og utryg og ikke helt ved, hvad jeg skal tænke og føle. Vi bor i rækkehus, der er 8 sammenhængende boliger i min række.
Jeg har af og til hørt en kvinde hulkegræde meget voldsomt, men ikke helt kunne afgøre, hvilken bolig gråden kom fra, og i princippet er det jo ikke min sag, selvom jeg gerne ville vise omsorg, hvis jeg vidste det.
I nat vågnede jeg så kl. 2 om natten ved, at der er en kvinde, der skriger HØJT og længe. Det er svært at forklare, men det lød som om hun skreg så højt hun kunne, men det kom fra en anden bolig, hvorfor lyden også var neddæmpet i nogen omfang. Det lød ikke som et langt skrig i vrede men mere frygt/ked af det/forfærdet, bagefter lød der gråd fra kvinden, lidt efter igen langt, højt skrig, gråd igen og sådan fortsatte det lidt, indtil der blev stille. Jeg må indrømme jeg er nervøst anlagt, for jeg lå helt stiv af skræk, fordi det lød virkelig skræmmende.
Men jeg kunne jo ikke høre, hvor det præcist kom fra, og hørte ikke andre lyde end det. Min mand har ikke hørt noget, fordi han er hørehæmmet.
Jeg bliver ved med at gå og ruminere over det, er der sket hende noget? Hvorfor skreg hun sådan? Burde jeg bare lade det ligge og trække på skuldrene, eller burde jeg gøre noget? Folks privatliv er jo deres privatliv, men sådanne skræmmende skrig kl 2 om natten synes jeg alligevel indikere et eller andet, eller er jeg paranoid?
Vi bor i et helt alm boligområde med helt alm familier, bortset fra vores mandlige nabo lider af skizofreni og ofte går og råber lidt af de stemmer han hører, men det lød ikke til at komme inde fra ham.. Plus det var en kvindestemme.
Det lød ikke som om det kom udefra, altså noget der foregik udenfor.