Antidepressiv

Jeg er på antidepressiver, og jeg kan godt drikke alkohol. 

Det er der ikke sket noget ved, bortset fra at jeg kan blive lidt døsig.

Pillerne forstærker virkningen af alkohol, så man skal ikke drikke så meget, men du lyder heller ikke som en, der har lyst til at drikke dig i hegnet. Det har jeg heller ikke.

Men jeg vil da give dig ret i, at det ville være ærgerligt, hvis du ikke kunne drikke et glas vin til dit eget bryllup.

Hvis du føler dig utryg ved det, synes jeg, du skal spørge lægen, for der findes jo en del forskellige slags antidepressiver, og måske er der forskellige anbefalinger. 

Mth til vægtstigning, så er det - som en anden skriver - ikke pillerne i sig selv, der er skyld i vægtstigningen. Men pillerne rykker ved mæthedsfornemmelsen, så man  nemt kommer til at spise mere, end man plejer, fordi man ikke mærker, at man er mæt.

Det handler lidt om at være bevidst om, hvor meget man spiser.

Og så er der mange, der kommer til at trøstespise og generelt spiser mere usundt under en depression. Og det kan jo give en vægtstigning.

Jeg ville ikke være så bange for at forsøge med antidepressiver. Så tag en god snak med lægen.

 

Nej det har jeg virkelig ikke lyst til. Hader følelsen. Vil bare gerne kunne være med. Også så det ikke altid skal være samtaleemne og det behøver ikke være alle der ved man er på antidepressiv. Altså, folk jeg ikke kender særlig godt, behøver jo ikke spørger ind til hvorfor jeg aldrig drikker og så kan et enkelt glas også nemt gøre det nemmere ikke altid at få spørgsmål. Og ja ved ens eget bryllup vil man jo gerne kunne få et glas eller to. 

Har du været gravid på antidepressiv? Har hørt man kan få et præparat hvor man må? Vil gerne have et barn mere... ENGANG. Har kun et barn nemlig og har altid ønsket en søster eller bror til hende. 

indtag af mad er jeg rimelig god til. Så hvis ikke det er pillerne i sig selv, så jeg mere tryg.

Det er ikke depression der er problemet. Men angst - pure o - ocd. Der invalidere mit liv til tider. (Så jo, nærmest despressive perioder uden det helt kan sammenlignes, da jeg jo hele tiden bekymre mig og hele tiden tænker, tænker og tænker). 
Jeg kan have det virkelig dårligt, men folk omkring mig kan intet mærke siger de, fordi jeg altid gemmer mine følelser til jeg er alene eller alene med min kæreste hvor vi så snakker om det. Går meget op i, ikke at sætte angst i livet på mit barn, fordi jeg selv ved hvordan livet med angst er og ikke vil give det videre. Noget jeg er blevet god til, efter psykolog. Men får altid dårlige perioder uanset hvor godt jeg har det. Ingen udover de helt tætte på min side af familien og min kæreste har nogensinde kunnet mærke det på mig, siger de alle når jeg har åbnet op for emnet. Men det betyder ikke, at det ikke er slemt. For det er det virkelig i mine dårlige og altid tilbagevendende perioder. 

Psykolog har allermest lært mig at arbejde på ikke at vise mit barn når jeg nærmest har lyst til at stå og være klar til at gribe når hun kravler i træer osv. har lyst, men hun skal ikke mærke min angst for at hun kunne komme til skade hvis hun faldt ned osv. Bare et eksempel. For folk uden angst i den grad, kan det måske lyde ekstremt dumt  men ønsker ikke de tilbagevendende sorte skyer over mit hoved resten af livet.  Mit barn er heldigvis kun 3, så har heldigvis fået hjælp så tidligt i hendes liv, at hun nok aldrig kan huske da jeg ikke kunne skjule min angst for at der skulle ske hende noget i situationer som jo normalt ikke er “farligt”. Hun er fuld at energi og frygtløs på den gode måde. Håber jeg hun bliver ved med. 

men tusinde tak for dit svar.  Taler med lægen. 

Anonym skriver:

Puha. Nogle af de bivirkninger lyder ubehagelige. Og skræmmer mig lidt at man tager på trods mindre mad. Det netop frygten  hvordan kunne det være? Sagde lægen hvorfor? 

Bivirkningerne er jo forskellige fra person til person, så det er ikke noget du som sådan skal bekymre dig om. At skære tænder er dog en almindelig bivikning ved Seratalin Hexal, men min læge sagde godt nok at hun  aldrig havde oplevet at nogen havde flækket en tand på det før Jeg har ikke engang haft et hul i mine tænder (aldrig), så det var meget underligt.

Vægtøgningen skyldtes at medicinen gik ind og påvirkede mit stofskifte pga konflikt med noget andet medicin jeg tager, så det var heller ikke en almindelig ting. Hvis jeg var dig ville jeg ikke bekymre mig. Min mor er også på antidepressiv og hun er endelig, efter flere år hvor hun har kæmpet med vægten (virkelig kæmpet, med dietist, meget motion osv), begyndt at tabe sig efter hun har skiftet medicin.

Jeg tager desuden også medicinen imod angst/OCD (de kloge hoveder kan ikke helt blive enige om diagnosen) og dertilhørende depressive perioder.

Anonym skriver:

Bivirkningerne er jo forskellige fra person til person, så det er ikke noget du som sådan skal bekymre dig om. At skære tænder er dog en almindelig bivikning ved Seratalin Hexal, men min læge sagde godt nok at hun  aldrig havde oplevet at nogen havde flækket en tand på det før Jeg har ikke engang haft et hul i mine tænder (aldrig), så det var meget underligt.

Vægtøgningen skyldtes at medicinen gik ind og påvirkede mit stofskifte pga konflikt med noget andet medicin jeg tager, så det var heller ikke en almindelig ting. Hvis jeg var dig ville jeg ikke bekymre mig. Min mor er også på antidepressiv og hun er endelig, efter flere år hvor hun har kæmpet med vægten (virkelig kæmpet, med dietist, meget motion osv), begyndt at tabe sig efter hun har skiftet medicin.

Jeg tager desuden også medicinen imod angst/OCD (de kloge hoveder kan ikke helt blive enige om diagnosen) og dertilhørende depressive perioder.

Virker det så mod din ocd/angst? Eller har jeg for høje forhåbninger? 

Anonym skriver:

Nej det har jeg virkelig ikke lyst til. Hader følelsen. Vil bare gerne kunne være med. Også så det ikke altid skal være samtaleemne og det behøver ikke være alle der ved man er på antidepressiv. Altså, folk jeg ikke kender særlig godt, behøver jo ikke spørger ind til hvorfor jeg aldrig drikker og så kan et enkelt glas også nemt gøre det nemmere ikke altid at få spørgsmål. Og ja ved ens eget bryllup vil man jo gerne kunne få et glas eller to. 

Har du været gravid på antidepressiv? Har hørt man kan få et præparat hvor man må? Vil gerne have et barn mere... ENGANG. Har kun et barn nemlig og har altid ønsket en søster eller bror til hende. 

indtag af mad er jeg rimelig god til. Så hvis ikke det er pillerne i sig selv, så jeg mere tryg.

Det er ikke depression der er problemet. Men angst - pure o - ocd. Der invalidere mit liv til tider. (Så jo, nærmest despressive perioder uden det helt kan sammenlignes, da jeg jo hele tiden bekymre mig og hele tiden tænker, tænker og tænker). 
Jeg kan have det virkelig dårligt, men folk omkring mig kan intet mærke siger de, fordi jeg altid gemmer mine følelser til jeg er alene eller alene med min kæreste hvor vi så snakker om det. Går meget op i, ikke at sætte angst i livet på mit barn, fordi jeg selv ved hvordan livet med angst er og ikke vil give det videre. Noget jeg er blevet god til, efter psykolog. Men får altid dårlige perioder uanset hvor godt jeg har det. Ingen udover de helt tætte på min side af familien og min kæreste har nogensinde kunnet mærke det på mig, siger de alle når jeg har åbnet op for emnet. Men det betyder ikke, at det ikke er slemt. For det er det virkelig i mine dårlige og altid tilbagevendende perioder. 

Psykolog har allermest lært mig at arbejde på ikke at vise mit barn når jeg nærmest har lyst til at stå og være klar til at gribe når hun kravler i træer osv. har lyst, men hun skal ikke mærke min angst for at hun kunne komme til skade hvis hun faldt ned osv. Bare et eksempel. For folk uden angst i den grad, kan det måske lyde ekstremt dumt  men ønsker ikke de tilbagevendende sorte skyer over mit hoved resten af livet.  Mit barn er heldigvis kun 3, så har heldigvis fået hjælp så tidligt i hendes liv, at hun nok aldrig kan huske da jeg ikke kunne skjule min angst for at der skulle ske hende noget i situationer som jo normalt ikke er “farligt”. Hun er fuld at energi og frygtløs på den gode måde. Håber jeg hun bliver ved med. 

men tusinde tak for dit svar.  Taler med lægen. 

 

Nej jeg har ikke været gravid på antidepressiver.

Men da jeg i sin tid kom på medicin, fik jeg at vide, at jeg skulle skifte til et andet præparat, hvis jeg blev gravid. Jeg tror, det er seratalin, man må tage under graviditet. Det må lægen kunne vejlede om. Jeg fik cipralex. I dag får jeg noget, der hedder Escitalopram.

Jeg har faktisk selv taget ca. 10 kg på, men dengang jeg var dybt deprimeret, levede jeg ikke specielt sundt, og dyrkede ikke ret meget moton,  så det tror jeg, har været en medvirkende faktor. Jeg var undervægtig før, så for mig har det bare betydet, at jeg er blevet normalvægtig. Men derfor er det jo stadig vigtigt at spise sundt. 

Jeg får også oxapax mod uro, men det er meningen, at jeg skal trappe ud i løbet af nogle måneder. 

Jeg får så også et præparat, der heller Olanzapin, og da jeg læste indlægssedlen, stod der, at man ikke måtte drikke nogen former for alkohol - men da havde jeg allerede drukket et glas rødvin til min svogers runde fødselsdag, hvor han havde inviteret os på restaurant. Det skete der heldigvis ikke noget ved.

Det lyder, som om du har været igennem et hårdt forløb, men er en fighter. Og at du arbejder hårdt på ikke at give din angst/ocd videre til dit barn. 

Jeg tror, det er godt, at du kan betro dig til dine nærmeste, da det kan være for hårdt at gå med selv. Og nogle gange er folk meget forstående, hvis man fortæller lidt om, hvordan man har det.

Men jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at det skal være samtaleemne til et bryllup eller et middagsselskab. Det er fint at sortere i, hvem man fortæller det til - og hvor meget man fortæller. 

Jeg er ikke diagnoseret med ocd, men har det nok i mild grad. Men jeg synes, jeg er blevet bedre til at håndtere det. 

Alle piller har forskellige bivirkninger og nogle piller virker simpelthen ikke efter hensigten. Jeg tror du skal sendes videre til en psykiater, som kan hjælpe dig rent medicinsk i og med en almindelig praktiserende læge ikke må ordinere medicin af den type.

Jeg har prøvet sertralin (som gravid og ammende), som lagde låg på ALLE følelser. Glade som triste.

Citalopram (også angstdæmpende): virkede ikke humørmæssigt

Duloxetin: Blev jeg sindssygt vred af. Jeg råbte og skreg af min stakkels mand hele tiden

Valdoxan: Virkede helt vildt godt, men må man ikke være gravid på

Venlafaxin: Må man være gravid og ammende på, men jeg oplevede at medicinen gik i mælken og holdt derfor mit spædbarn vågen i 8-10 timer dagligt og var årsag til elendig søvn. Fantastisk virkning på mig

Noritren: God virkning på humøret, men dennes bivirkning gør at jeg skal sove 12-15 timer for ikke at se dobbelt samt resulterer i søvngængeri. På lavere dosis virker den ikke på humøret. Har samtidig nedsat min sult.

Ingen af præparaterne har forårsaget vægtøgning, men Valdoxanen fik jeg uren hud af. held og Lykke 

Justthinking skriver:

Alle piller har forskellige bivirkninger og nogle piller virker simpelthen ikke efter hensigten. Jeg tror du skal sendes videre til en psykiater, som kan hjælpe dig rent medicinsk i og med en almindelig praktiserende læge ikke må ordinere medicin af den type.

Jeg har prøvet sertralin (som gravid og ammende), som lagde låg på ALLE følelser. Glade som triste.

 

Citalopram (også angstdæmpende): virkede ikke humørmæssigt

Duloxetin: Blev jeg sindssygt vred af. Jeg råbte og skreg af min stakkels mand hele tiden

 

Valdoxan: Virkede helt vildt godt, men må man ikke være gravid på

Venlafaxin: Må man være gravid og ammende på, men jeg oplevede at medicinen gik i mælken og holdt derfor mit spædbarn vågen i 8-10 timer dagligt og var årsag til elendig søvn. Fantastisk virkning på mig

Noritren: God virkning på humøret, men dennes bivirkning gør at jeg skal sove 12-15 timer for ikke at se dobbelt samt resulterer i søvngængeri. På lavere dosis virker den ikke på humøret. Har samtidig nedsat min sult.

 

Ingen af præparaterne har forårsaget vægtøgning, men Valdoxanen fik jeg uren hud af. held og Lykke 

Må jeg spørger hvad du får medicinen for? 

depression, angst, ocd? 

Måske man skulle spørge ind til den der hedder: Venlafaxin så. Jeg har nemlig ikke ammet i mere end få uger dengang med min datter alligevel, fordi jeg ikke havde nok mælk. Så tænker slet ikke amning kommer til at være en realitet alligevel. Men det er også flere år ud i fremtiden, hvis vi skal have en mere, så lige nu tænker jeg ikke så lang tid fremad. men hvorfor må lægen ikke ordinere den form for medicin? Blev du sendt til en psykiater? 

Anonym skriver:

Må jeg spørger hvad du får medicinen for? 

depression, angst, ocd? 

Måske man skulle spørge ind til den der hedder: Venlafaxin så. Jeg har nemlig ikke ammet i mere end få uger dengang med min datter alligevel, fordi jeg ikke havde nok mælk. Så tænker slet ikke amning kommer til at være en realitet alligevel. Men det er også flere år ud i fremtiden, hvis vi skal have en mere, så lige nu tænker jeg ikke så lang tid fremad. men hvorfor må lægen ikke ordinere den form for medicin? Blev du sendt til en psykiater? 

Jeg bliver medicineret for angst og svær depression. 

Jeg mener at det er fordi de ikke har viden nok om psykiske sygdomme og alle de afarter der er af dét til at kunne udskrive og regulere medicinen. Men så snart man har fået ordineret din medicin kan din læge vist godt lave recepter på det - jeg ved ikke om det giver mening? 

Jeg blev henvist til psykiatrien, ja.

Må jeg spørger hvad du får medicinen for? 

depression, angst, ocd? 

Måske man skulle spørge ind til den der hedder: Venlafaxin så. Jeg har nemlig ikke ammet i mere end få uger dengang med min datter alligevel, fordi jeg ikke havde nok mælk. Så tænker slet ikke amning kommer til at være en realitet alligevel. Men det er også flere år ud i fremtiden, hvis vi skal have en mere, så lige nu tænker jeg ikke så lang tid fremad. men hvorfor må lægen ikke ordinere den form for medicin? Blev du sendt til en psykiater? 

Venlafaxin kunne min læge godt udskrive, men hun sagde, at hvis det ikke virkede, så ville jeg blive sendt til psykiater, da medicinering herefter er en specialist opgave. 

sertralin har jeg ikke taget på af (tabte 20 kg efter fødsel af anden barn imens jeg var på medicinen). Har ikke så meget erfaring med alkohol, da jeg ikke drikker så ofte, men har da fået et glas eller to på sertralin uden problemer. 

noget helt andet er, at lægen sansynligvis vil starte med at foreslå sertralin, da den er første valg pga. færrest bivirkninger. 
venlafaxin er en anden type antidepressiv, som typisk ikke er første valg, hvis man ikke har prøvet andet først. 

Anonym skriver:

Nej det har jeg virkelig ikke lyst til. Hader følelsen. Vil bare gerne kunne være med. Også så det ikke altid skal være samtaleemne og det behøver ikke være alle der ved man er på antidepressiv. Altså, folk jeg ikke kender særlig godt, behøver jo ikke spørger ind til hvorfor jeg aldrig drikker og så kan et enkelt glas også nemt gøre det nemmere ikke altid at få spørgsmål. Og ja ved ens eget bryllup vil man jo gerne kunne få et glas eller to. 

Har du været gravid på antidepressiv? Har hørt man kan få et præparat hvor man må? Vil gerne have et barn mere... ENGANG. Har kun et barn nemlig og har altid ønsket en søster eller bror til hende. 

indtag af mad er jeg rimelig god til. Så hvis ikke det er pillerne i sig selv, så jeg mere tryg.

Det er ikke depression der er problemet. Men angst - pure o - ocd. Der invalidere mit liv til tider. (Så jo, nærmest despressive perioder uden det helt kan sammenlignes, da jeg jo hele tiden bekymre mig og hele tiden tænker, tænker og tænker). 
Jeg kan have det virkelig dårligt, men folk omkring mig kan intet mærke siger de, fordi jeg altid gemmer mine følelser til jeg er alene eller alene med min kæreste hvor vi så snakker om det. Går meget op i, ikke at sætte angst i livet på mit barn, fordi jeg selv ved hvordan livet med angst er og ikke vil give det videre. Noget jeg er blevet god til, efter psykolog. Men får altid dårlige perioder uanset hvor godt jeg har det. Ingen udover de helt tætte på min side af familien og min kæreste har nogensinde kunnet mærke det på mig, siger de alle når jeg har åbnet op for emnet. Men det betyder ikke, at det ikke er slemt. For det er det virkelig i mine dårlige og altid tilbagevendende perioder. 

Psykolog har allermest lært mig at arbejde på ikke at vise mit barn når jeg nærmest har lyst til at stå og være klar til at gribe når hun kravler i træer osv. har lyst, men hun skal ikke mærke min angst for at hun kunne komme til skade hvis hun faldt ned osv. Bare et eksempel. For folk uden angst i den grad, kan det måske lyde ekstremt dumt  men ønsker ikke de tilbagevendende sorte skyer over mit hoved resten af livet.  Mit barn er heldigvis kun 3, så har heldigvis fået hjælp så tidligt i hendes liv, at hun nok aldrig kan huske da jeg ikke kunne skjule min angst for at der skulle ske hende noget i situationer som jo normalt ikke er “farligt”. Hun er fuld at energi og frygtløs på den gode måde. Håber jeg hun bliver ved med. 

men tusinde tak for dit svar.  Taler med lægen. 

 

Jeg vil bare lige tilføje, at det er psykiatrien, der har diagnoseret og har udskrevet medicin. Det eneste præparat, min egen læge har udskrevet, er melatonin, som er et søvnhormon, der naturligt dannes i hjernen, når det er mørkt, men som man også kan få tilført "kunstigt", hvis man har søvnproblemer.

Der kan være forskellige bivirkninger af de forskellige præparater.

Det kan bl.a. være mundtørhed, som kan skade tænderne, så det er en god idé at fortælle tandlægen, at man er på medicin. Man kan få midler mod mundtørhed på apoteket eller 

Nogle præparater kan desuden give kvinder sværere ved at få orgasme.

Det hele kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og som en anden skriver, varierer bivirkningerne fra person til person.

Så måske kunne det være en god idé at tale med lægen om en evt. henvisning til psykiatrien, som jo har ekspertisen.

Tommelise skriver:

Jeg vil bare lige tilføje, at det er psykiatrien, der har diagnoseret og har udskrevet medicin. Det eneste præparat, min egen læge har udskrevet, er melatonin, som er et søvnhormon, der naturligt dannes i hjernen, når det er mørkt, men som man også kan få tilført "kunstigt", hvis man har søvnproblemer.

Der kan være forskellige bivirkninger af de forskellige præparater.

Det kan bl.a. være mundtørhed, som kan skade tænderne, så det er en god idé at fortælle tandlægen, at man er på medicin. Man kan få midler mod mundtørhed på apoteket eller 

Nogle præparater kan desuden give kvinder sværere ved at få orgasme.

Det hele kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og som en anden skriver, varierer bivirkningerne fra person til person.

Så måske kunne det være en god idé at tale med lægen om en evt. henvisning til psykiatrien, som jo har ekspertisen.

Ved ikke hvorfor ordet psykiater skræmmer mig så meget. Tror bare det er der man virkelig kommer til at føle sig syg så.  Er det bare mig? Har aldrig mødt en psykiater og ved ikke hvorfor de virker så skræmmende på mig.