Som en anden skriver, så ville jeg også begynde at finde en løsning for at leve selv, og så begynde at sige til mig selv, at vi ikke er kærester mere.. Og så lade ham hjælpe til med baby den første tid..
Og når jeg så havde alting op plads med at bo selv, og jeg var klar til det (altså overskudsmæssigt efter fødsel osv.), så ville jeg flytte og aldrig tage ham tilbage..
Var det sket en enkelt gang, og han fortrød og angrede, så kunne vi arbejde på vores forhold.. Men når det er sket før, så ville jeg aldrig tilbage ham..
Dog tror jeg måske alligevel også, at jeg ville ryge lige i hovedet på ham nu og sige, hvor stort et udskud, han er (selvom jeg ville ønske, at jeg kunne holde masken og planlægge alting bag hans ryg)
Anmeld
Citér