Narsacist

Hej!

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Anonym skriver:

Hej!

 

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Umiddelbart ikke. Prøv at Google narcicisme og se, om du genkender billedet. Et enkelt eller tre træk har de fleste nok i større eller mindre grad, så det skal være et samlet billede, der tyder på narcicisme. 

Anonym skriver:

Hej!

 

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Udover at følge Abracadabras råd, så prøv at spørge dig selv om alle de positive ting du nævner virker oprigtige fra hans side, eller om det mest bare er en facade. Narcissister går meget op i hvad andre mener om dem, og derfor er mange af dem velfungerende ordentlige mennesker udadtil, men det er ikke så dybfølt som det er for andre mennesker. Narcissister har dybest set lavt selvværd, og derfor har de brug for at føle sig vellidte og beundrede, og kan ikke tåle kritik. Det er også relevant at kigge på personens opvækst, fordi narcissisme og andre personlighedsforstyrrelser opstår i den tidlige barndom. Jeg kender to narcissister som sjovt nok minder meget om hinanden. Begge har helt normale succesfulde liv med karriere osv. Begge har ødelagt flere af deres parforhold i kraft af deres destruktive selvbillede og adfærd. Og begge er blevet følelsesmæssigt svigtede som børn. Dvs de kommer fra familier hvor man ikke taler om følelser, og hvor der kun er fokus på overfladiske ting. 

Anonym skriver:

Hej!

 

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Ja. Min søns far er narcisist. Han kan ikke se nogle fejl om sig selv overhovedet. 
dengang han havde et stof misbrug gav han sin mor og læger skylden for det fordi han havde fået nok kraftig medicin som baby. 
da han var mig utro gav han sin kammerat skylden osv. der er mange eksempler der tydeligt indikerer at han er narcisist. 

Til spørgsmålet om han er en god far kan jeg kun svare JA. Han er en elendig kæreste. Men kunne aldrig få bedre far til mit barn. Omsorgsfuld, er der altid for sit barn, engageret osv. alt hvad man ønsker i en far 

Anonym skriver:

Hej!

 

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Generelt mener jeg, det er en rigtigt dårlig ide at diagnosticere andre med personlighedsforstyrrelser, med mindre man er psykolog eller psykiater. Masser af mennesker har narcissistiske træk, uden at det ville berettige, at man kaldte dem narcissister. 
Kendetegnene kan du finde ved en hurtig google-søgning. Og til dine spørgsmål er svaret ja - det er personens motivation for at være sød, omsorgsfuld osv., der er afgørende for, om han/hun potentielt ville kunne få diagnosen. Er han omsorgsfuld af hjertet eller for at fremstå positivt i andres øjne - og kunne fortælle sig selv, at han vel nok er et godt og omsorgsfuldt menneske? 
Allerede dér bliver det svært, for de fleste af os har til syvende og sidst blandede motiver, når vi er gode og kærlige ved andre. Når vi er romantiske overfor vores partner eller giver børnene gaver, er en del af glæden og gevinsten jo også, at det gør os selv godt at få deres respons og at kunne bekræftes i, at vi er gode partnere og forældre. Bevidst eller ubevidst. 

Anonym skriver:

Hej!

 

Er der nogen herinde der har været Sammen med en naecasist?? Hvad var kendetegnene?? Og kan en narcasist godt være sød og omsorgsfuld, romantisk og være en god far og været meget optaget af familien?? At alle har det godt og være gavmild?? 

Hejsa

Ja jeg har... Børnenes far vi var sammen i 13 år. De kan sagtens være søde og kærlige de kan de tillærer sig selv. Bl. A via. Deres kones måde at gøre tingene på. 

Min eksmand kunne aldrig tale om følelser, hvis jeg forsøgte at forklare om mine følelser var det kritik på ham mente han, og hvis han blev sur ville han ikke tale om det men ejg fik "the silent treatment"

Jeg følte altid jeg skulle gå på listetær hjemme.. (det sidder så dybt så jeg nogen gange føler ser stadig) 

Han var så sur på mig i flere dage, der var altid mig der skulle sige undskyld. Han sagde aldrig undskyld i de 13 år vi var sammen...da jeg endeligt besluttede mig for det var slut tog det lidt tid til han flyttede men da han så fandt en ny skulle børnene og mig tilpasse os hans nye liv, med alting... Men det blev ikke sådan.. Og så gik han i offerrollen.. Som i at det er mig der har gjort alt muligt og manipuleret børnene.

I dag taler han ikke med sin søster fordi han bildte hende det samme ind.. Hun sagde dog til ham det kunne hun ikke helt se hvad jeg skulle have ud af.

Sig til hvis du har brug for at tale... Er der noget du er i tvivl om? 

Min ekskæreste var ikke direkte diagnostiseret med det. Men han havde i hvertfald MANGE af de træk, som  kendetegner en. 

Min eks fremstod meget veltalende generelt. Men fungerede meget dårligt. 

eksempeltvis: 

- Han var meget opmærksomhedskrævende. Hele tiden. Hvis jeg ikke tog telefonen og havde tid til at snakke +1 time om ham og det han ringede for at sige, så mente han, at jeg var en elendig person. 

- talte vi om mine behov eller følelser, blev det drejet over på ham. Selv en nat, hvor min bedste ven var blevet voldtaget og kørt på hospitalet, blev han vred. For han han gad ikke høre om det. Han havde brug for mig - og kunne jeg ikke være der for ham lige nu, så var det slut. (Det er bare et eksempel)

-Koncentrerede jeg mig om noget andet (dagen før en eksamen) så endte vi altid med et kæmpe skænderi. Og han slog op. For jeg havde været “stille” så længe og han følte sig overset og jeg var en dårlig kæreste. I de mange år vi var sammen, sov aldrig før en eksamen. For vi endte altid med at skændes.

- jeg arbejde 3 forskellige jobs, fordi han ikke ville betale husleje i min lejlighed. (Han var blevet smidt ud af sin). Han mente simplethen, at det jo var mig der bare skovlede pengene ind på en opsparing. Så han betalte kun mad en gang i mellem... 
 

- han overvurderede sig selv helt vildt. Han havde aldrig et job - for han fik stress hver eneste gang og blev sygemeldt. Han mente, at det var fordi de havde absurde krav. - Men han fortalte altid til samtalerne, at de havde sagt, at han var yderst overkompetent til jobbet. (Sagde han) 

- alt var synd for ham. Da han Forstuvede sin fod, mente han, at han ikke kunne have sin søn på samvær. (Selvom jeg var der også). For det var jo synd for min ekskæreste, at han ikke kunne lave de ting, de plejede. 

- Han vurderede, at han er bedre til alt. Han mente, at hans HF havde et særligt højt niveau. Og det i hvertfald svarede til en bachelorgrad. (Jeg havde en bachelorgrad) 

Han blev meget hurtigt vred, hvis der var noget, som ikke bahagede ham. Eksempelvis blev han ofte sur, hvis der var noget, der mindede ham om MIN anden eks. Det var alt lige fra et serieafsnit i tv til en ven der kom til at nævne noget. Og så flippede han skråt på mig. For jeg burde have få andre til at tage hensyn. Eller slukket fjernsynet. 

- han havde aldrig nogen penge, men syntes det var strengt, hvis han forældre ikke ville give ham nogen (han var 25 år). Og vi taler mange penge! 

Han var god til alt! Som i alt - og bedre end selv professionelle (ja, i ramme alvor) 

Var han ikke god til noget, så var det altid fordi, hans forældre eller andre havde forhindret ham i at opnå det potentiale. 

Han slog op med mig over ingenting. Og han har kun sagt undskyld måske 3 gange i de 4 år vi var sammen. Og det var kun fordi jeg gjorde alvor af mine tanker om at skride. Han slog op hver uge... og gerne flere gange. Hvergang jeg ikke gjorde, som ham sagde. 

- Han mente, at jeg skulle tage hans søn om natten (da sønnen var baby), da jeg jo var yngre og mere frisk. Og han blev hidsig, når jeg ikke gjorde.

Han mente i øvrigt, at små børn er dybt beregnede og man ikke skal give dem noget/trøste dem, for så bliver de forkælede. Jeg måtte ikke trøste sønnen, for HAN var faren - på trods af jeg var der altid, passede mange timer om dagen. Hentede og bragte (for det kunne min eks jo ikke - han var træt jo). Så ve de dage, hvor sønnen søgte mig i gråd. Så blev min eks fuldstændig ophidset og slog op med mig. 

Ja. Det var blot noget af det. 

Puha nej. 

Min mor er det og jeg 32 år nu hold op hvor det er træls især da jeg var yngre og her da jeg fik barn selv.  Jeg og mine søskende har ikke et rigtigt forhold til vores mor. Meget overfladesk. 

Anonym skriver:

Puha nej. 

Min mor er det og jeg 32 år nu hold op hvor det er træls især da jeg var yngre og her da jeg fik barn selv.  Jeg og mine søskende har ikke et rigtigt forhold til vores mor. Meget overfladesk. 

Hvordan kommer det til udtryk ved hende??

Anonym skriver:

Puha nej. 

Min mor er det og jeg 32 år nu hold op hvor det er træls især da jeg var yngre og her da jeg fik barn selv.  Jeg og mine søskende har ikke et rigtigt forhold til vores mor. Meget overfladesk. 

Er helt enig her.. Tror nemlig også, at min mor er det, og det var ikke en vild sjov barndom jeg og min søster havde.. Vi har også et overfladisk forhold til hende i dag, da alt ellers bliver drejet over til, at det skal handle om hende