Som andre skriver:
Gæld stiftet før indgåelse af ægteskabet deles ikke.
til gengæld så lægges der vægt på gælden, ved delingen af fællesformuen.
På den måde kan formuen blive “skævt” fordelt.
Det er derfor meget relevant at vide, hvor meget minus der kan tages hensyn til ved en formuedeling.
eksempel;
Manden har en gæld på 100.000 før ægteskab
Konen har en formue på 100.000 før ægteskab
Konen hæfter ikke for gælden. Mens manden “får” del i de 100.000 kr.
Lad os så sige, at de skal skilles.
manden har stadig gælden på 100.000kr
Og sammen har de 500.000 i formue fællesskabet.
Så siger man, at man trækker mandens negative kapital fra før man deler det resterende.
I dette tilfælde vil det betyde, at man først ser på mandens negative kapital på -100.000
Det trækker man fra formuefællesskabet, før man deler det resterende. Efter skilsmissen vil begge parter have 200.000kr - jo mindre man har lavet særeje på de 100.000.
Så på den måde vil konen aldrig hæfte eller komme i gæld pga mandens egen gæld. Til gengæld vil hun miste en del af sin formue.
(Meget forsimplet sagt)
Til gengæld vil de kunne sidde i udskiftet bo, hvis de ejer boligen sammen. Og skal ikke ved en evt dødsfald købe evt børn fri. Dermed kan man blive boende... (det kan man ikke sikre sig ved et testamente. Uanset Hvad. Derfor er jeg gift)
Anmeld
Citér