Må man gerne være lidt jaloux?

Hej damer! 

Jeg har mig en dejlig mand, og sammen venter vi vores første barn ❤

Vi har været sammen konstant under hele corona-krisen indtil for ganske nylig, hvor han startede på sit nye arbejde. Han er en flot mand (synes jeg i hvert fald), og jeg mærker et lille stik af jalousi over, at hans nye chef er en kvinde på 35 år (jeg er selv 34). De kommer til at bruge en del tid sammen hver dag, og alene enkelte morgener. Det er totalt ubegrundet vil jeg lige sige, han synes hun ligner en "beton-lebbe" (undskyld for det stødende udtryk) og han har bedt mig komme forbi flere gange så han kunne vise mig frem, hvilket jeg også har været  jeg tror sågar han ville stoppe øjeblikkeligt hvis jeg virkelig havde det skidt med det  det vil jeg selvfølgelig aldrig bede om skal det lige siges 

Han siger altid, at jeg er den smukkeste han nogensinde har set og han er evig taknemmelig over at have mødt sin eneste ene  jeg forestiller mig bare hele tiden alle mulige scenarier, hvor de pludselig bliver fortrolige og tætte og Ja... I ved, ligesom på film  ej, det er lidt barnligt, det ved jeg godt 

Er der andre, der har prøvet det samme? Går det over igen? Eller er det bare skøre hormoner? 

Anonym skriver:

Hej damer! 

Jeg har mig en dejlig mand, og sammen venter vi vores første barn ❤

Vi har været sammen konstant under hele corona-krisen indtil for ganske nylig, hvor han startede på sit nye arbejde. Han er en flot mand (synes jeg i hvert fald), og jeg mærker et lille stik af jalousi over, at hans nye chef er en kvinde på 35 år (jeg er selv 34). De kommer til at bruge en del tid sammen hver dag, og alene enkelte morgener. Det er totalt ubegrundet vil jeg lige sige, han synes hun ligner en "beton-lebbe" (undskyld for det stødende udtryk) og han har bedt mig komme forbi flere gange så han kunne vise mig frem, hvilket jeg også har været  jeg tror sågar han ville stoppe øjeblikkeligt hvis jeg virkelig havde det skidt med det  det vil jeg selvfølgelig aldrig bede om skal det lige siges 

Han siger altid, at jeg er den smukkeste han nogensinde har set og han er evig taknemmelig over at have mødt sin eneste ene  jeg forestiller mig bare hele tiden alle mulige scenarier, hvor de pludselig bliver fortrolige og tætte og Ja... I ved, ligesom på film  ej, det er lidt barnligt, det ved jeg godt 

Er der andre, der har prøvet det samme? Går det over igen? Eller er det bare skøre hormoner? 

Det er bare skøre hormoner. 

Det lyder bestemt ikke til at du har noget som helst at frygte ihverfald. 
men lidt jalousi har jeg aldrig set som noget problem. Det er for mig bare tegn på at man elsker en person højt. Men det må selvfølgelig ikke være den slags hvor du mistror han, udspørger til dem osv så det påvirker jeres forhold 

Hvis han synes gun ligner en beton lebbe, så er du vist home safe.