Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Altså glad for selve funktionen. Men jeg går så ofte galt af flere af mine kolleger pga kommunikation og jantelov. Jeg har en anden og noget mere boglig uddannelse end dem, det er der ikke noget praktisk problem i, vi passer alle jobbet lige godt. men vi taler sjældent samme sprog og har sjældent samme tilgang til noget som helst.
Jeg har ihærdigt arbejdet med at tale og skrive i samme sprog og jeg ignorerer stikpiller mm om min uddannelse. Jeg prøver virkeligt at nedtone meget af min teoretiske viden og at tænke over alle skriftlige beskeder, så jeg til tider kan føle mig helt personligt udslettet. Men jeg føler mig alligevel tit misforstået og malplaceret i gruppen.
Uden at have en relation til vores daglige leder, har jeg samme uddannelsesbaggrund som hende og jeg føler mig lidt stigmatiseret og jantelovs-ramt blandt kollegerne pga dette.
Problemet er at jeg elsker mit arbejde. Selve grundydelsen som vi leverer, er noget jeg virkelig brænder for. Og som jeg ikke helt vil kunne få på en anden arbejdsplads.
Jeg kunne søge et arbejde som min leders, men det ønsker jeg ikke lige nu, da dette job passer perfekt til mit privatliv med små børn osv .
Håber ikke at overskriften lyder helt galt. Det her handler ikke om at jeg føler mig bedre pga uddannelse, men at jeg faktisk oplever mig lidt mobbet i et job som jeg virkelig holder af.
Er der andre der har stået udenfor en kollegagruppe ? Hvordan kan jeg gribe det an ? Måske skal jeg bare skifte job, selv om det gør ondt.
Anmeld
Citér
