Han elsker mig ikke mere

Jeps. Vi har haft en lang periode hvor vi har glemt hinanden og haft mange skænderier. For noget tid siden sagde han så at han ikke elsker mig mere, men at han for børnenes skyld vil forsøge at finde følelserne frem igen. Og at han godt tror at han kan . Jeg blev paf, ked af det og følte det var som at få boret en kniv i maven. 
Jeg Ved ikke hvad jeg skal. Jeg elsker ham , men føler mig såret og går konstant med ondt i maven. Siden han sagde det har jeg virkelig gjort mit for at vi skulle få det til at fungere. Blandt andet  Fået børnene passet så vi har haft alene tid og ud af huset. Men jeg føler det kun er mig der kæmper. I vores samtale forklarede jeg også hvad det er jeg mangler for at jeg kan trives og han fjorde det samme. Jeg har sat alt ind på at det her skal lykkes og vi skal finde hinanden igen. Men Han er kold, gør ingen indsats selv og jeg føler at fordi han ikie elsker mig så kan han sidde på sine hænder og lade mig være den der skal bevise at jeg er værd at elske 

Jeg har spurgt ham ligeud om han har en anden eller skriver med en anden men det siger han klart nej til. 
hvad havde i gjort? Jeg mangler noget input til at komme hel igennem det her  så jeg ikke skal gå og føle at jeg ikke er værd at elske 

Anonym skriver:

Jeps. Vi har haft en lang periode hvor vi har glemt hinanden og haft mange skænderier. For noget tid siden sagde han så at han ikke elsker mig mere, men at han for børnenes skyld vil forsøge at finde følelserne frem igen. Og at han godt tror at han kan . Jeg blev paf, ked af det og følte det var som at få boret en kniv i maven. 
Jeg Ved ikke hvad jeg skal. Jeg elsker ham , men føler mig såret og går konstant med ondt i maven. Siden han sagde det har jeg virkelig gjort mit for at vi skulle få det til at fungere. Blandt andet  Fået børnene passet så vi har haft alene tid og ud af huset. Men jeg føler det kun er mig der kæmper. I vores samtale forklarede jeg også hvad det er jeg mangler for at jeg kan trives og han fjorde det samme. Jeg har sat alt ind på at det her skal lykkes og vi skal finde hinanden igen. Men Han er kold, gør ingen indsats selv og jeg føler at fordi han ikie elsker mig så kan han sidde på sine hænder og lade mig være den der skal bevise at jeg er værd at elske 

Jeg har spurgt ham ligeud om han har en anden eller skriver med en anden men det siger han klart nej til. 
hvad havde i gjort? Jeg mangler noget input til at komme hel igennem det her  så jeg ikke skal gå og føle at jeg ikke er værd at elske 

Jeg havde pakket mine ting og smuttet. 
ville aldrig gide og bruge min tid og energi på en der ikke elsker mig mere. Det er ikke en værdi jeg har lyst til at vise mit barn. Vil hellere være lykkelig alene. Ens ulykkelig i et forhold hvor man alligevel står alene 

Anonym skriver:

Jeps. Vi har haft en lang periode hvor vi har glemt hinanden og haft mange skænderier. For noget tid siden sagde han så at han ikke elsker mig mere, men at han for børnenes skyld vil forsøge at finde følelserne frem igen. Og at han godt tror at han kan . Jeg blev paf, ked af det og følte det var som at få boret en kniv i maven. 
Jeg Ved ikke hvad jeg skal. Jeg elsker ham , men føler mig såret og går konstant med ondt i maven. Siden han sagde det har jeg virkelig gjort mit for at vi skulle få det til at fungere. Blandt andet  Fået børnene passet så vi har haft alene tid og ud af huset. Men jeg føler det kun er mig der kæmper. I vores samtale forklarede jeg også hvad det er jeg mangler for at jeg kan trives og han fjorde det samme. Jeg har sat alt ind på at det her skal lykkes og vi skal finde hinanden igen. Men Han er kold, gør ingen indsats selv og jeg føler at fordi han ikie elsker mig så kan han sidde på sine hænder og lade mig være den der skal bevise at jeg er værd at elske 

Jeg har spurgt ham ligeud om han har en anden eller skriver med en anden men det siger han klart nej til. 
hvad havde i gjort? Jeg mangler noget input til at komme hel igennem det her  så jeg ikke skal gå og føle at jeg ikke er værd at elske 

Du skal da ikke tigge om at blive elsket.

Han kan heller ikke bare begynde at elske dig igen, når følelserne er døde, sådan fungerer det ikke.

Sæt ham fri.

I skal begge forsøge evt med hjæp fra en parterapeut. Hvis han ønsker det skal fungere?

Hvis du prøver for hårdt kan det også skubbe ham væk. Jeg kender et par hvor terapeuten sagde de skulle starte med ar holde ingens og nusse i sofaen til en film. Intimitet er noget der skal bygges op. ... dvs man kan ikke bare springe 7 skridt frem hvis den er væk. Og det betyder ikke at han ikke vil forsøge at han mpske ikke lige hopper med på dine måske voldsomme forsøg på at få det til at fungere.

så hjælp udefra

Du har forsøgt ved at få børnene passet. Ved at tage ud og? Altså hvad lavede I/hvad var planen med at børnene skulle passes? 

Hvordan har I glemt hinanden? 

Jeg kan virkelig godt forstå det er en mavepuster at få og det giver en masse uro og usikkerhed i kroppen. Jeg forstår også dit desperate forsøg på at “redde” forholdet lige nu og her. Men det tager simpelthen bare tid og en masse arbejde, hvis I skal(kan?) nå i mål og komme ud på den anden side. 

Han lyder til at han gerne vil gøre et forsøg for ikke at skulle splitte en familie ad og forsøge at finde følelserne frem igen. Dette er helt klart et godt udgangspunkt. Men jeg tror ikke I kan klare det selv. Jeg tror I har brug for noget hjælp ude fra. Måske både sammen og hver for sig for at kunne tale frit hver især. 

Du må ikke give dig selv skyldfølelse over at du ikke er værd at elske. For selvfølgelig er du det. Men følelser kan man bare ikke styre og de kan ikke bare tvinges frem. Jeg tænker at han er gået så kold i det hele at han ikke ved hvor han skal starte eller hvordan han skal starte og han måske kan føle trang til endnu mere afstand fordi han kan mærke hvordan du kæmper for at få jer på rette spor, i en situation hvor han måske bare er helt vildt forvirret og ikke selv ved hvilket ben han skal stå på. 

Jeg ønsker jer det bedste og håber at det med tiden kan løse sig.

For børnenes skyld vil han forsøge at finde følelserne frem igen? 

Jeg var gået min vej. 

I min optik så enten elsker man eller også elsker man ikke, og man er ikke i tvivl. 

Er kærligheden først væk, så kommer den ikke tilbage.

Jeg ville aldrig tikke om at blive elsket, heller ikke selv om det ville, være helt ekstremt hårdt,at sige farvel, ville jeg gøre det, for min skyld, for børnenes skyld, men sådan set også for hans. 

Han mister fuldstændig respekten for dig, og værre endnu du mister respekten for dig selv, hvis du skal rende rundt og være en lille logrende hundehvalp, der tigget om at blive elsket. 

Få hjælp ved en terapeut til at finde hinanden, hvis I gerne vil give det et forsøg. Men det skal dælme være en jævnbyrdig og fælles kamp og ikke dig, der skal få ham til at elske dig. 

Anonym skriver:

Jeps. Vi har haft en lang periode hvor vi har glemt hinanden og haft mange skænderier. For noget tid siden sagde han så at han ikke elsker mig mere, men at han for børnenes skyld vil forsøge at finde følelserne frem igen. Og at han godt tror at han kan . Jeg blev paf, ked af det og følte det var som at få boret en kniv i maven. 
Jeg Ved ikke hvad jeg skal. Jeg elsker ham , men føler mig såret og går konstant med ondt i maven. Siden han sagde det har jeg virkelig gjort mit for at vi skulle få det til at fungere. Blandt andet  Fået børnene passet så vi har haft alene tid og ud af huset. Men jeg føler det kun er mig der kæmper. I vores samtale forklarede jeg også hvad det er jeg mangler for at jeg kan trives og han fjorde det samme. Jeg har sat alt ind på at det her skal lykkes og vi skal finde hinanden igen. Men Han er kold, gør ingen indsats selv og jeg føler at fordi han ikie elsker mig så kan han sidde på sine hænder og lade mig være den der skal bevise at jeg er værd at elske 

Jeg har spurgt ham ligeud om han har en anden eller skriver med en anden men det siger han klart nej til. 
hvad havde i gjort? Jeg mangler noget input til at komme hel igennem det her  så jeg ikke skal gå og føle at jeg ikke er værd at elske 

Jeg kan læse, at mange skriver, når kærligheden er væk kommer den ikke igen etc. Det tror jeg ikke nødvendigvis er sandt. Jeg var i et forhold i 13 år, her havde jeg også perioder hvor jeg var i tvivl om jeg elskede min mand, men jeg fandt følelserne igen. Min veninde var til parterapi et helt år med sin mand da hun ikke mente hun elskede ham længere, deres sexliv var også helt dødt. Hun genfandt altså følelserne og sexlivet. Nu er der gået 8 år siden og de er stadig glade sammen.

jeg tror dog ikke i kommer videre hvis han ikke er villig til at gøre noget aktivt for at hjælpe på vej. Jeg ville mene, i skulle igang med parterapi. Det er jo også en ulidelig situation for dig og selvfølgelig rigtig ubehageligt og sårende. Hvis han ikke vil gøre noget for jer, så må du gå fra ham, også for at passe på dig selv.