Jeg føler mig alene

Sagen er den, min kæreste og jeg har ikke brugt beskyttelse i 5 år nu.

Har en dreng fra tidligere forhold på 7 år, som er lavet på en p-stav da jeg var 19.

Så fik jeg en ny kæreste som 21 årig og vi brugte 1,6 år for at lave vores skønne datter der nu er fyldt 5 år her d. 1 maj.

Ligefra hun blev født forsøgte vi, da vi vidste jeg åbenbart havde / har svært ved at blive gravid ��.

Nu de 5 år gået og jeg holdte op med at tænke over det, så her for 14 dage siden efter æl hvor vi tilfældigt havde sex 2 dage før og 1 dag efter, har jeg haft ondt i mit underliv 2 dage efter æl...

Altså sådan virkelig voldsomme menstruation smerter, 8 dage før min mens får jeg så den her smerte og trykken igen og voldsom hyppigere vandladning ( tisser normalt meget og hele tiden) nu det bare flere gange end det plejer i løbet af en time ��.

Dagen efter smerterne vågner jeg så op med ømme brystvorter og har haft lige siden kan jo knap nok lade strålerne fra bruseren ramme mine nippel . 

Skal have menstruation imorgen og ved med sikkerhed den sagtens kan blive væk i 4-7 dage for det har den haft det meget med at gøre ��.

Har bare aldrig så knald ømme nippel og bryster / kvalme som nu, har ikke lyst til at håbe på noget efter 5 år uden der sket noget�� 

Andre der har stået i samme båd? ❤️

Nml skriver:

Sagen er den, min kæreste og jeg har ikke brugt beskyttelse i 5 år nu.

Har en dreng fra tidligere forhold på 7 år, som er lavet på en p-stav da jeg var 19.

Så fik jeg en ny kæreste som 21 årig og vi brugte 1,6 år for at lave vores skønne datter der nu er fyldt 5 år her d. 1 maj.

Ligefra hun blev født forsøgte vi, da vi vidste jeg åbenbart havde / har svært ved at blive gravid ��.

Nu de 5 år gået og jeg holdte op med at tænke over det, så her for 14 dage siden efter æl hvor vi tilfældigt havde sex 2 dage før og 1 dag efter, har jeg haft ondt i mit underliv 2 dage efter æl...

Altså sådan virkelig voldsomme menstruation smerter, 8 dage før min mens får jeg så den her smerte og trykken igen og voldsom hyppigere vandladning ( tisser normalt meget og hele tiden) nu det bare flere gange end det plejer i løbet af en time ��.

Dagen efter smerterne vågner jeg så op med ømme brystvorter og har haft lige siden kan jo knap nok lade strålerne fra bruseren ramme mine nippel . 

Skal have menstruation imorgen og ved med sikkerhed den sagtens kan blive væk i 4-7 dage for det har den haft det meget med at gøre ��.

Har bare aldrig så knald ømme nippel og bryster / kvalme som nu, har ikke lyst til at håbe på noget efter 5 år uden der sket noget�� 

Andre der har stået i samme båd? ❤️

 

Hej med dig

Jeg er ked af at høre, at det er svært for jer. Og jeg håber da, at de symptomer du beskriver kunne skyldes en spirende graviditet. Men det kan jo kun en test afgøre, så tag du bare sådan en - du bliver hverken mere eller mindre gravid af at få afklaring.

Må jeg spørge, hvorfor I ikke har søgt hjælp til jeres fertilitetsproblemer? Det kunne jo være, at det ret nemt lod sig behandle, så I fik jeres store ønske opfyldt?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig

Jeg er ked af at høre, at det er svært for jer. Og jeg håber da, at de symptomer du beskriver kunne skyldes en spirende graviditet. Men det kan jo kun en test afgøre, så tag du bare sådan en - du bliver hverken mere eller mindre gravid af at få afklaring.

Må jeg spørge, hvorfor I ikke har søgt hjælp til jeres fertilitetsproblemer? Det kunne jo være, at det ret nemt lod sig behandle, så I fik jeres store ønske opfyldt?

Godaften .

Jeg har haft lysten, men 5 år gør at jeg stortset ikke tør og bilder mig selv ind det sikkert ikke er det.

Vi søgt hjælp med vores første altså hende på 5 år, dagen efter indkaldelsen kom fandt vi ud af jeg var gravid .

Så jeg har bare gået i de 5 år og tænkt mon ikke det sker? Måske er det ikke det rette tidspunkt? 

Gik jo hos gynækologen som fortalte at jeg lavede fine store æg og ofte 2 af gangen og kæresten fik tjekket sit sæd dengang og han har super sperm, så de kan ikke forklare hvorfor det er så svært for os

Tror også meget bunder i det er jeg har set andre i behandling hvor hårdt psykisk det er oh fysisk, så ønsker jeg hellere at vente og kroppen selv vil hvis der giver mening 

Godaften .

Jeg har haft lysten, men 5 år gør at jeg stortset ikke tør og bilder mig selv ind det sikkert ikke er det.

Vi søgt hjælp med vores første altså hende på 5 år, dagen efter indkaldelsen kom fandt vi ud af jeg var gravid .

Så jeg har bare gået i de 5 år og tænkt mon ikke det sker? Måske er det ikke det rette tidspunkt? 

Gik jo hos gynækologen som fortalte at jeg lavede fine store æg og ofte 2 af gangen og kæresten fik tjekket sit sæd dengang og han har super sperm, så de kan ikke forklare hvorfor det er så svært for os

Tror også meget bunder i det er jeg har set andre i behandling hvor hårdt psykisk det er oh fysisk, så ønsker jeg hellere at vente og kroppen selv vil hvis der giver mening 

Så længe det giver mening for jer, ved jo kun du hvad det er den rigtige vej for dig. Men det lyder nu også umiddelbart som om den nuværende model er psykisk udfordrende for dig? Og det forstår jeg godt, efter så mange år med skuffelser. Jeg skal ikke kunne sige, om det vil være hårdere for dig at være i behandling end at prøve forgæves selv - men vi har jo et utroligt velfungerende behandlingssystem på området med gode resultater, så jeg ville da bestemt overveje om ikke det var på tide, at få hjælp til at løse problemerne - som tiden går bliver det jo heller ikke aldersmæssigt/fertilitetsmæssigt nemmere. 

Jeres fertilitet er jo tilsyneladende ret nedsat, selvom det efter lang tids prøven lykkedes med din datter. Men fertilitet ændres jo livet igennem og du kan ikke bruge 5 år gamle undersøgelser til ret meget - din mands sæd kan være blevet forringet, du kan være gået i overgangsalder eller have en sammenvokset æggeleder, for blot at nævne nogle eksempler på hyppige årsager til infertilitet. Alle disse årsager lader sig behandle - men det kræver jo en udredning for at finde ud af, hvor problemet er.

Held og lykke med beslutningen og det videre forløb. Og få bare testet - du bliver ikke mindre skuffet af at vente og du kan ikke gøre hverken fra eller til.