Min mand vil ikke have nr 2, det vil jeg!

De sidste par måneder har jeg været meget hjemme med vores datter på 3 1/2 år, grundet corona. Jeg har her kunne mærke et brændende ønske om at gøre hende til storesøster. Jeg vil virkelig gerne have nr 2. 

Min mand derimod.... Han er helt afvisende. Han lattliggøre faktisk mine tanker og følelser lidt. Han bliver ved med at sige at vi kan snakke om det, om nogle år. 

Jeg vil ikke vente nogle år. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan selvfølgelig aldrig få en nr 2, hvis han virkelig bare ikke vil. Men jeg ved faktisk heller ikke om jeg kan tilgive ham, da det virkelig er et brændende stort ønske. 

Anonym skriver:

De sidste par måneder har jeg været meget hjemme med vores datter på 3 1/2 år, grundet corona. Jeg har her kunne mærke et brændende ønske om at gøre hende til storesøster. Jeg vil virkelig gerne have nr 2. 

Min mand derimod.... Han er helt afvisende. Han lattliggøre faktisk mine tanker og følelser lidt. Han bliver ved med at sige at vi kan snakke om det, om nogle år. 

Jeg vil ikke vente nogle år. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan selvfølgelig aldrig få en nr 2, hvis han virkelig bare ikke vil. Men jeg ved faktisk heller ikke om jeg kan tilgive ham, da det virkelig er et brændende stort ønske. 

Nu har i snakket om det, han har udtrykt hans ønske, at det kan i tage om nogle år.

Så nu har du 2 valg:

1. Lade vær med at plage ham og snakke en masse om det, han har hørt dit ønske. 

2. Gå fra ham, og find en der kunne ønske at få et barn på sigt (hvilket jo nok også vil tage nogle år) 

Hvad er hans argumenter for ikke at få et barn mere? 

Vi var i samme situation, bare omvendt. Her gider jeg ikke at have flere børn end vores datter, men min mand kunne godt tænke sig en til. 

Dog vægter han vores ægteskab højere end ønsket om familieforøgelse, så han fokuserer i stedet på at være taknemmelig over det barn, vi har, og glæder sig over den ekstra tid, vi har til os selv.

Desuden tror hverken min mand eller jeg, at vi nogensinde ville være lykkelige som skilsmisseforældre. Vi er enige om, at livet som enlig forælder eller at være en del af en sammenbragt familie ikke er det værd, så vi holder sammen trods forskellige ønsker om antal af børn. 

Hvad har hans ønsker omkring jeres familie været før Corona? 
Jeg tænker at mange føler det hele lidt uoverskueligt her under corona, så mon ikke tanken om et barn mere pt for ham er totalt uoverskueligt. 

Har han før ytret ønsket om flere børn eller har han altid haft det sådan at en er nok? Hans følelser omkring børn er jo helt okay, ligesom dine er. 

Det jeg tilgengæld synes lyder bekymrende er at han latterliggører dine følelser - er det en måde han generelt er på omkring dine følelser? For det ville bekymrer mig.