Hej alle..
Håber nogen har prøvet noget lignende og har et godt bud. De sidste to år er det gået mere og mere ned af bakke med min trivsel. Jeg er et sted, hvor jeg føler jeg kæmper mig gennem hver dag og overlever frem for at leve.
For at sætte i perspektiv kom jeg ud på arbejdsmarkedet for et par år siden og fik endnu et barn. Men på samme tid skal jeg sige, at jeg lever i et meget lykkeligt ægteskab, har sunde og raske og glade børn og har været ufattelig glad for de to stillinger jeg har haft inkl kollegaer og ledelser. Havde først et års vikariat direkte efter studie og sidder nu i fast stilling.
I de to år har jeg haft et højt sygefravær, og i den første stilling 1 x deltidssygemelding samt 1 periode hvor jeg under særlige vilkår måtte gå tidligt hjem og arbejde hjemme resten af tiden. I min nuværende stilling, som jeg har bestrædet i et halvt år, har jeg først været sygemeldt deltid i 3 uger, derpå fuldtid i en måned, og nu er jeg i gang med at trappe op igen, og oplever ulykkeligvis jeg ikke en gang kan holde til det lave timeantal jeg er på lige nu. Og det er ikke fordi, mit job er sådan ekstra ordinært hårdt.
Jeg er meget ked af det, fordi det på alle måder er en drømmestilling. Og jeg er ulykkelig, fordi jeg bare gerne vil fungere normalt, have et normalt liv og ikke slæbe mig gennem dagen og gå og vente på det bliver aften så jeg kan få ro igen. Jeg er kortluntet og utålmodig overfor min familie, fordi jeg er så udmattet hele tiden at jeg ikke kan rumme at være på overfor dem. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med, eller hvad der kan være galt. Symptomerne er nemlig meget diffuse og skiftende.
- først og fremmest den her meget altomslugende træthed, jeg vil nok kalde det fatigue, fordi træt beskriver bare ikke godt nok, hvor slemt det er. Jeg kan være heldig at jeg på dage hvor jeg er hjemme alene faktisk har et ok energiniveau og bedre kan klare eftermiddagen med børn. Skal jeg arbejde eller skal vi noget ud af huset er 2 timer nok, så er jeg ved at brække mig af træthed. Ofte så er den der allerede når jeg vågner.
- perioder hvor jeg bliver subfebril i nogle dage, evt også muskel og ledsmerter, sløjhedsfølelse. Temp mellem 37.6-38. Går over igen lige så hurtigt som det er opstået. Nogen gange er det bare en enkelt dag.
- mave tarm problemer i form af oppustelse og løs afføring
- perioder hvor det føles som om, der er noget der ikke skla være der i mavesækken, og hvor jeg oplever jeg nærmest fysisk kan mærke maden sidde helt oppe i halsen
- perioder med svimmelhed
- hovedpine. Er typisk fri for den hvis jeg er hjemme og kan aflaste alene. Men den er sikker som amen i kirken hvis jeg skal ud og særligt på arbejde.
- smerter der skifter lokation og styrke. Kan være alle mulige steder i kroppen. Ikke nødvendigvis dagligt.
- kognitive problemer i form af hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet og manglende overblik. Veksler også hvor udpræget det er, i perioder rooooder jeg rundt i navnene og bliver frustreret fordi jeg vælter over ordene og ikke kan få dem rigtigt ud.
- perioder hvor jeg er meget klodset, taber ting osv.
- let søvn, vågner ofte i løbet af natten
Lige i øjeblikket har jeg en periode på nu 4. Dagen, hvor jeg føler mig tung i hovedet omkring øjnene, som om jeg føler mig sådan hævet agtig. Svimmel. Særlig meget træt som om jeg ikke kan vågne helt op. Subfebril flere gange i de 4 dage.
Jeg har selvfølgelig været ved lægen - mange gange også. Undersøgt sukkersyge, stofskifte, almene brede blodprøver også for d vitamin, blodprocent, osv. Osv. Alt ser normalt ud. Røntgen af brystkassen i anden sammenhæng, alt fint. Ultralyd af de indre organer i mave tarm regionen inkl lever, milt osv, det hele fint. Afføringprøve for mavesårsbakterier, alt fint.
Jeg har lyst til at give op, for hvis der ikke er nogen kliniske fund, hvad er der så galt med mig, hvorfor svinger symptomerne så meget, og hvorfor kan jeg ikke bare få et normalt liv?
Skla siges at jeg var meget belastet i en periode på 5 år som sluttede for 5 år siden, og har da også være presset de senere år, men jeg oplever det mere som at jeg er presset fordi jeg har alle de symptomer, og alligevel skal forsøge at klare en almindelig hverdag.
Til reference arbejdede jeg denne uge 2 x 3 timer, og det kunne jeg næsten ikke holde til. Kæmpede mig igennem.
