Rixus skriver:
Vores 3 årige dreng er lige startet i børnehave idag og har været der 2 timer med mor.
Det gik super godt men her sidst på eftermiddagen får han hysteriske anfald, nok fordi han er super træt. Men hvordan hulen håndtere vi det?? Idag kørte han sig selv mere og mere op på trods af faste rammer/klare beskeder og på trods af at vi forsøgte at trøste og få ham til at falde ned. Det endte med at jeg tog ham op på værelset og fik ham til at falde i søvn. Dog uden aftensmad eller noget som helst. Måtte holde ham og give ham ble på fordi han blev så hysterisk.
Hvordan har i andre taklet børnehave opstart??
Den med klare beskeder/faste rammer til jeres søn kan I godt sætte på standby i indkøringsfasen til bh. Han siger fra på bedste evne ved at han kokser over og så må I som forældre give plads til justering, og køre de faste rammer/klare beskeder ind igen efterfølgende. Det bedste råd herfra er at når mor kommer hjem med ham fra bh at skifte med det samme til afslappet tøj/nattøj, fyld godt med brændstof på ham/aka mad (også selvom I har faste spisetider) og så træk stikket fuldkommen efter maden - gå ind på værelset/træk gardinerne halvt for, evt lav en seng på gulvet, giv ham hans dyne og så ned og ligge med en velkendt tegnefilm - ro, ro og masser af ro så hans lille hjerne kan summe alle de nye indtryk fra bh igennem. Han bruger enorme ressourcer på det nye liv og det kræver enorm gen-opladning efterfølgende. Falder han i søvn er det fint, tumler han uroligt rundt så lad ham det, begynder han at lege så lad ham det - rum at han måske viser uro for at kunne skabe ro til at 'lade batterierne op igen'. I kan skabe rammerne, I kan ikke skabe roen i ham - den skal han selv finde frem til.
Det er det råd jeg giver til forældrene, når de skal køre deres børn ind i bh. Skru ned for aktiviteterne, minimere kravene/kommunikationen og lad vær med at spørge barnet hvad det gerne vil! Sig; nu skifter vi tøj, nu spiser vi - nu gør vi dette her (barnet skal ikke have mulighed for at tage stilling - det gør forældrene) og så én ting ad gangen...de kan nemlig ikke rumme mere i deres hjerner.
Håber du/I kan bruge overstående.
Hilsen pædagogen.
Anmeld
Citér