hvad kan jeg gøre?

I nat tabte min nieces 4-årige datter kampen til kræft. 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dem, men samtidig vil jeg også gerne give dem mulighed for at sørge.

Ville det være forkert/for meget hvis jeg skrev til min søster og spurgte om der var noget jeg kan gøre for dem, eller skal jeg hellere vente?

Uhh altså det så trist når det går ud over de helt små. 

Jeg ville skrive nu..  Kondulerede og fortælle du er der tænker der en masse praktisk lige nu de skal have styr på. 

Jeg ville skrive om en måned 

Jeg ville skrive om 3 måneder 

Jeg ville skrive om 1/2 år osv. 

Det vigtigste er at huske at sorgen er noget man lære og leve med. Den forsvinder ikke. 

Jeg har før hørt at forældre ligesom går lidt ind i chok tilstand så sorgen kan komme med 110 i timen på et senere tidspunkt. Så behovet for hjælp er måske større om 1/2 - 1 år efter. 

**Hvis i skal deltage i begravelsen ville jeg tage billeder. De der helt særlige billeder som man ikke selv har overskud til. Hvis der skal være en lille sammenkomst efter så skriv du bager lidt kage eller ligende. 

Hvis de har en have evt foreslå at du tager tørnen i haven de næste uger.

Hvis der er andre børn evt bestille lidt Krea kasser de selv kan sidde og hygge med. Så forældre får et list pusterum. 

Lave mad der kan smide i ovnen og passe sig selv. 

I denne corona tid er intet som det plejer.

Ellers ville jeg hvis der var børn. Tage dem med ud og have nogle stille hygge dage med dem. Bage ture ved stranden i skoven. Det der kan give barnet ro til at åbne sig for fortrolige snakke hvor mor og far ikke er. 

årgang84 skriver:

Uhh altså det så trist når det går ud over de helt små. 

Jeg ville skrive nu..  Kondulerede og fortælle du er der tænker der en masse praktisk lige nu de skal have styr på. 

Jeg ville skrive om en måned 

Jeg ville skrive om 3 måneder 

Jeg ville skrive om 1/2 år osv. 

Det vigtigste er at huske at sorgen er noget man lære og leve med. Den forsvinder ikke. 

Jeg har før hørt at forældre ligesom går lidt ind i chok tilstand så sorgen kan komme med 110 i timen på et senere tidspunkt. Så behovet for hjælp er måske større om 1/2 - 1 år efter. 

**Hvis i skal deltage i begravelsen ville jeg tage billeder. De der helt særlige billeder som man ikke selv har overskud til. Hvis der skal være en lille sammenkomst efter så skriv du bager lidt kage eller ligende. 

Hvis de har en have evt foreslå at du tager tørnen i haven de næste uger.

Hvis der er andre børn evt bestille lidt Krea kasser de selv kan sidde og hygge med. Så forældre får et list pusterum. 

Lave mad der kan smide i ovnen og passe sig selv. 

I denne corona tid er intet som det plejer.

Ellers ville jeg hvis der var børn. Tage dem med ud og have nogle stille hygge dage med dem. Bage ture ved stranden i skoven. Det der kan give barnet ro til at åbne sig for fortrolige snakke hvor mor og far ikke er. 

det er nemlig det. Jeg ved hvor hårdt det er at miste de ældre generationer og kan kun forestille mig det må være 1000 gange hårdere når det er ens barn/barnebarn.

Ms.Momo skriver:

I nat tabte min nieces 4-årige datter kampen til kræft. 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dem, men samtidig vil jeg også gerne give dem mulighed for at sørge.

 

Ville det være forkert/for meget hvis jeg skrev til min søster og spurgte om der var noget jeg kan gøre for dem, eller skal jeg hellere vente?

Jeg ville gøre lige præcis det jeg følte for. Så føler du for ar skrive og tilbyde hjælp, så er det der du skal gøre. Bare altid husk at skrive eller sige det, så der er en vej udenfor din søster. 

Og så som en anden også skriver husk din niece, husk der sorg også om 1 måned, om et halvt år om 1 år. 

Jeg kan huske en sagde til mig: Jeg er så bange for at sige noget forkert. Og jeg svarede og mener det stadig, det værste er ikke at sige noget som helst. 

Ræk hånden og forvent ingen ting, og så ræk den ud igen og igen og igen og igen og forvent stadig ingen ting. 

Og sig endelig ikke: bare sig til. For man siger ikke til, du skal blive ved at spørge/melde dig på banen. For når man står midt i sorgen så har man ikke overskuddet til selv at spørge og mange gange aner man ikke en gang om man har behov for noget. 

Du kunne jo eventuelt spørge om noget rent praktisk fx til begravelsen a la skal jeg sørge for.... 

Og så husk du også selv har en sorg og del den med bogen (ikke din søger lige nu).

En masse kram jeres vej 

lineog4 skriver:

Jeg ville gøre lige præcis det jeg følte for. Så føler du for ar skrive og tilbyde hjælp, så er det der du skal gøre. Bare altid husk at skrive eller sige det, så der er en vej udenfor din søster. 

Og så som en anden også skriver husk din niece, husk der sorg også om 1 måned, om et halvt år om 1 år. 

Jeg kan huske en sagde til mig: Jeg er så bange for at sige noget forkert. Og jeg svarede og mener det stadig, det værste er ikke at sige noget som helst. 

Ræk hånden og forvent ingen ting, og så ræk den ud igen og igen og igen og igen og forvent stadig ingen ting. 

Og sig endelig ikke: bare sig til. For man siger ikke til, du skal blive ved at spørge/melde dig på banen. For når man står midt i sorgen så har man ikke overskuddet til selv at spørge og mange gange aner man ikke en gang om man har behov for noget. 

Du kunne jo eventuelt spørge om noget rent praktisk fx til begravelsen a la skal jeg sørge for.... 

Og så husk du også selv har en sorg og del den med bogen (ikke din søger lige nu).

En masse kram jeres vej 

det er min nieces datter der er gået bort.

Jeg fik snakket med min søster der fortalte at hun er hos dem nu, og at storebrorens biologiske far har taget ham så min niece kan få lov til at sørge uden at skulle tænke på andre end sig selv.

Det største "problem" for mig er at jeg står og skal til at flytte til Bornholm mens min niece bor i Næstved, så det er jo ikke lige til at tage hjem til dem og hjælpe med rengøring eller madlavning, men jeg vil jo stadig gerne vise både min søster og min niece at jeg er her for dem på en eller anden måde.

Ms.Momo skriver:

det er min nieces datter der er gået bort.

Jeg fik snakket med min søster der fortalte at hun er hos dem nu, og at storebrorens biologiske far har taget ham så min niece kan få lov til at sørge uden at skulle tænke på andre end sig selv.

Det største "problem" for mig er at jeg står og skal til at flytte til Bornholm mens min niece bor i Næstved, så det er jo ikke lige til at tage hjem til dem og hjælpe med rengøring eller madlavning, men jeg vil jo stadig gerne vise både min søster og min niece at jeg er her for dem på en eller anden måde.

Spørg din søster, måske hun ved en lille ting kunne hjælpe. 

Men ellers så er den største hjælp at huske hende, fx altid at skrive på fødselsdage og dødsdage. Vise hun stadig er i dine tanker. 

Og så tænker jeg, at du måske skulle være dig for din søger og spørge om du kunne hjælpe hende så hun kan være der for sin datter.