Jeg er mor til 2 børn under 3 og bor i en lejlighed på ca. 100 kvm.
Det hele roder og jeg kan ikke holde det ud. Jeg har rengøringsvanvid og er en meget ordentlig perfektionist, så det har været meget svært for mig, nu hvor jeg har børn og ikke længere kan gøre rent så tit og så grundigt, som før.
Jeg er virkelig blevet mere "loose" - tidligere gjorde jeg rent én gang i ugen og grundigt 4 gange om året. Nu gør jeg rent én gang om måneden, cirka., og så stadig halv-grundigt 3 gange om året. Det plager mig lidt, men jeg prøver at acceptere det.
Men det hele kommer jo til at rode, det kan ikke undgås. Hvis jeg bare én dag vælger at lege med børnene, når de kommer hjem, i stedet for at rydde op, så flyder det hele jo og det gør det også dagen efter, for når de sover er jeg så træt, at jeg også går i seng. Nogle gange rydder jeg op efter de er lagt, men jeg kan ikke gøre rent og støvsuge, for det vækker dem. Og jeg har jo også brug for lige at sidde med lidt Netflix eller en god bog!
Nå, men det store problem, som jeg stadig døjer med her 3 år efter jeg blev mor - jeg kan ikke slappe af i rodet. Når det roder er jeg i dårligt humør. Jeg kan ikke holde det ud. Hvis jeg ligger og leger på gulvet og ser lange hår i måtten eller havregrød på en Duploklods. Eller vasketøj eller de der små strømper, der altid falder af og ender enkeltvis alle mulige steder. Så rager man lige en bold ud fra under sofaen og med ud følger kæmpe nullermænd...
Åh altså, det vokser mig over hovedet! Jeg har en kæreste, men han er totalt upåvirket og ganske nyttesløs i denne situation, det er derfor, jeg skriver herinde.
Hvad kan jeg dog gøre? Jeg har ikke tid til at gøre rent, min baby har seperationsangst. Jeg har ikke råd til professionel rengøring og jeg tør ikke bede om hjælp til rengøring, jeg har altid været kendt som hende den hysteriske, der altid havde orden...
Anmeld
Citér