Åh ja, det fylder jo nok i manges bevidsthed.
Lige nu er jeg bekymret for min mand. Han er sygeplejerske i hjemmeplejen, og i de 5 år jeg har kendt ham, har han aldrig været rigtig syg, højst lidt småsløj.
Men altså nu er han sådan rigtig rigtig syg. Med omkring 39 i feber, hoste, snot, nysen, kulderystelser og løs afføring. Manden som normalt benægter han fejler noget som helst blev selv så usikker, at han kontaktede lægevagten fredag som sagde, at det ikke var relevant at teste for Corona, da han ikke har været i nogle af risikoområder og der ikke er registreret nogen smittede i vores region.
Og jeg er selvfølgelig helt med på dét, også ift at være økonomisk omkring udstyr osv. Alligevel bliver jeg bare i tvivl. Fordi nej, han har ikke været i nogen af de områder. Men til gengæld har der nu været to situationer, hvor de gamle skulle have besøg af pårørende, som lige var kommet hjem fra ferie i fx norditalien. Hvor de så har ringet til de pårørende og gjort det klart, dels at de IKKE skal besøge deres gamle og svækkede familiemedlemmer, samt at de jo faktisk skal i 14 dages hjemmekarantæne. Samtlige tilfælde har de pårørende bare sagt at jamen de føler sig jo ikke syge, og de havde ikke lige læst så meget om det, så det vidste de ikke lige. Så tænker man, hvor mange andre har så lavet det nummer? Kan han ikke være smittet den vej? Han er jo i kontakt med mange mennesker, hver dag han er på arbejde, både de ældre og deres pårørende.
Selvfølgelig må man lytte til/tro på vagtlægen, det er måske også bare tanken om.. Hvad nu hvis. For det har fandme vidtrækkende konsekvenser, hvis en sygeplejerske i ældreplejen bliver syg med corona.
Ja, og så er der os andre.
Ville i have ro i sindet og tænke, at det nok bare er noget andet?