Anonym skriver:
Ja, jeg skal se om jeg kan forklare det ordentligt på skrift. Det er svært at grifle det ned når det i høj grad også handler om mine følelser som mor.
Mine svigerforældre er dejlige, hjælpsomme mennesker. De mener alt det de gør og siger godt - det ved jeg.
Men i dag er jeg SÅ skuffet på mine børns vegne. De har været i sommerhus med mine svigerforældre fra i går til i dag. Noget mine piger glædede sig til. Aller mest glædede de sig til at have farmor og farfar for dem selv, da det er sjældent at det sker. Mine piger er 9 og 11 og gode til at udtrykke det de tænker.
det skulle dig vise sig at de endnu engang måtte se langt efter noget alenetid med bedsteforældrene.
De havde nemlig inviteret noget andet familie til middag og kaffe i dag - og sørme om ikke også de lige havde inviteret min svoger og hans kone til aftensmad.
Min mand og jeg vidste ikke at de også kom. det lyder hyggeligt - men det er det ikke!
for med svogerens kone fulgte engang en pap-kusine med. Hun er lidt ældre end mine piger og har bare altid fyldt enormt meget. I dag ingen undtagelse.
Da min mand og jeg kommer til aftensmadstid som aftalt for at hente pigerne, ligger min yngste datter alene på værelset. Hun græder og det kan jeg se at hun har gjort et stykke tid. 
Det viser sig at kusinen har hevet min store pige med ind på et andet værelse og fået sagt til lillesøster at hin ikke kunne være der fordi hun ikke havde nogen telefon, og det var det de skulle snakke om.
Jeg spørger min store pige om det er korrekt, og hun bekræfter, men bliver også ked af det fordi hun ikke følte at hun kunne sige fra eller hjælpe lillesøster.
Det er et meget typisk mønster der har udviklet sig over de sidste år - og jeg er nået dertil nu at de ikke skal være sammen med den her kusine uden at min mand og jeg er der. Det er ikke et tæt bånd de har.
I dag endte jeg med at blive så godt gammeldags vred at jeg var så tæt på at tude foran dem alle sammen.
skuffet over at bedsteforældrene ikke tager sig den tid til mine piger. Sur over at de ikke lægger mærke til at min lille pige er ked af det. Jeg forstår det ikke!
ovenstående er meget typisk for hvordan tingene foregår.
Jeg har bedt min mand om at få snakket med dem om det, men om han får det gjort? Næppe
Jeg skulle lige have luft for min frustration.
er der nogen der har prøvet lignende? Eller har et godt forslag til hvordan vi kan gribe det an?
Grundlæggende er det vel et spørgsmål om forventningsafstemning. Ved farmor og farfar, at pigerne ønsker alenetid med dem? Jeg kan godt sætte mig ind i, at de synes, det vil være hyggeligt at samle flere medlemmer af familien, og måske har de endda en ide om, at pigerne nok ikke gider være alene sammen med de to “gamle hoveder” - det er hørt før. Så hvis de ikke er gjort bekendt med, at det netop er det, pigerne ønsker, skal det nok formuleres meget tydeligt for dem. Ikke som en beklagelse over det, der ER sket, men som et ønske om en anden gang.
Og så episoden med kusinen. Altså, på den ene side kan jeg sagtens sætte mig ind i, at du bliver ramt af at se din yngste være så ked af det. På den anden side er det jo en klassisk episode af den type, som de fleste vil opleve før eller siden, når tre-fire unger er sammen - nogen bliver holdt udenfor, nogen sår splid. Jeg ville helt ærligt ikke forvente af bedsteforældre - eller andre voksne - at de holdt øje med unger i den alder uafbrudt eller tjekkede hver halve time, om der var konflikter. Derimod ville jeg understrege over for mine børn, at de skulle gå til de voksne, hvis der var noget galt.
Nu kender jeg jo ikke kusinen, men det lyder ikke som nogen fuldstændigt ekstrem opførsel fra hendes side, at hun ekskluderer “den lille” fra legen - det kunne de fleste store kusiner eller veninder nok godt finde på. Det er ikke ok, men det er meget menneskeligt, og hun har næppe bevidst spekuleret i, at din yngste skulle blive så ked af det. Og set i helikopterperspektiv, så er det nu engang, hvad der sker og ikke noget, din datter ikke hurtigt kommer over. Alt andet lige.
Så, alt i alt: Dine svigerforældre skal vide, at pigerne vil elske at være sammen med dem og kun dem en anden gang - og dine piger skal have indskærpet, at man henter en voksen, når man bliver så ked af det. Alvorligere er det altså heller ikke.
