Forelsket i gift mand - brug for råd

Kære piger

jeg har simpelhen brug for at dele det her med nogen. Og det er så svært for mig at tale om, at ingen i den ‘virkelige’ verden ved det.

Som overskriften siger, så er jeg forelsket i en gift mand. Og ikke bare ‘jeg synes han er ret sød’-forelsket, men head over heels forelsket. Jeg kan slet ikke tænke på andet end ham og jeg nyder ethvert lille kort øjeblik, jeg får mulighed for at tilbringe med ham. Vi snakker så godt sammen og jeg føler mig så afslappet i hans selskab, som jeg aldrig har prøvet før. Mine følelser har været der i snart 2 år efterhånden.

Men som sagt så er han gift. Det undrer mig på ingen måde, for han er et fantastisk menneske. Så jeg har naturligvis aldrig fortalt ham eller andre om mine følelser eller handlet på dem. Andet end at jeg forsøger at være i nærheden af ham - bare af og til.

Men hver dag piner det mig, at han aldrig kan blive min. Så jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg håber noget så inderligt, at nogen derude har et fantastisk råd til at glemme ham. For jeg har virkelig prøvet. Jeg har prøvet at møde andre mænd, men jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre end ham. 
At skære ham helt ud af mit liv, er desværre ikke en mulighed, da vi både arbejder sammen og kommer i den samme vennekreds.


Hjælp...

Anonym skriver:

Kære piger

jeg har simpelhen brug for at dele det her med nogen. Og det er så svært for mig at tale om, at ingen i den ‘virkelige’ verden ved det.

Som overskriften siger, så er jeg forelsket i en gift mand. Og ikke bare ‘jeg synes han er ret sød’-forelsket, men head over heels forelsket. Jeg kan slet ikke tænke på andet end ham og jeg nyder ethvert lille kort øjeblik, jeg får mulighed for at tilbringe med ham. Vi snakker så godt sammen og jeg føler mig så afslappet i hans selskab, som jeg aldrig har prøvet før. Mine følelser har været der i snart 2 år efterhånden.

Men som sagt så er han gift. Det undrer mig på ingen måde, for han er et fantastisk menneske. Så jeg har naturligvis aldrig fortalt ham eller andre om mine følelser eller handlet på dem. Andet end at jeg forsøger at være i nærheden af ham - bare af og til.

Men hver dag piner det mig, at han aldrig kan blive min. Så jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg håber noget så inderligt, at nogen derude har et fantastisk råd til at glemme ham. For jeg har virkelig prøvet. Jeg har prøvet at møde andre mænd, men jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre end ham. 
At skære ham helt ud af mit liv, er desværre ikke en mulighed, da vi både arbejder sammen og kommer i den samme vennekreds.


Hjælp...

Altså - hvor tæt arbejder i? Og hvor meget ses i privat? For nej, du ikke undgå ham. Men jeg ville vælge forskellige strategier alt efter, hvor meget du faktisk ser ham 

Jeg tror, du skal erkende, at han ikke er forelsket i dig, så du kommer til at have din forelskelse for dig selv. Vil du bruge dit liv på det? At gå og sukke efter en mand, som ikke er interesseret i dig?

Hvis det var mig, så ville jeg finde en anden mand og kaste min kærlighed på, men det bliver svært. Følelser er ikke noget man selv bestemmer, men man kan godt overbevise sin hjerne om, at det der - det kommer der ikke noget godt ud af.

I det I kommer i samme vennekreds og har samme arbejdsplads, vil det nok heller ikke blive set på med milde øjne, hvis I skulle finde sammen en dag, og du er grunden til at han går fra sin kone... selv om det burde være ham, der stod til ansvar derhjemme, da det er ham, der har en forpligtelse.

Jeg håber, du får øjnene op for hvordan du spilder dit liv. Kom videre - flyt dine tanker og find forelskelsen et andet sted.

Min første indskydelse havde været at fjerne mig fysisk fra ham, og fordi du har været ulykkelig forelsket i to år, ville jeg gå langt for at skabe den distance, hvis jeg selv stod i situationen. Men man skifter selvfølgelig ikke bare job og vennekreds, så det er som mullemee skriver en mental distance, du skal skabe. Og der ville jeg også trække fritidsinteresser og eventuelt noget netdating indover. Det kan godt være, at du ikke lige med det første møder en, der er lige så fantastisk som ham, men bare det at få følelsen af, at du kan møde andre og tilbringe hyggelige og romantiske stunder med nogen, der ikke er ham er en begyndelse. 

Du er ikke inde på den mulighed, og jeg synes heller ikke, at det er en god idé at gå til bekendelse omkring dine følelser. Det lader til, at det vil skade mere end det vil gavne. Enten har han det ikke på samme måde og så er der akavet stemning på jobbet og socialt. Eller han er smigret og bliver fristet og så har i en affære, og det er noget rod. Sandsynligheden for, at han går all in og forlader konen for dig er lille, hvis der efter to år slet ikke har været antydningen af en flirt imellem jer. 

Hvis I kommer i den samme vennekreds, er du vel også bekendt med hans kone? Og evt. set de to sammen? Er det ikke nok at vide hvem hun er/har set hende, til at vide at det ikke er ham du skal gå og sukke efter.

Medmindre han ligefrem har givet udtryk for et ulykkeligt ægteskab, så tror jeg virkelig jeg ville anstrenge mig for at glemme ham. Det er jo dit liv du spilder.

Hvis du vitterligt ikke kan glemme ham, så må du jo skifte arbejde

Og lade vær med at deltage i arrangementer hvor han deltager