Jeg er i tvivl om reglerne for den del af vores forældreorlov som min mand og jeg har valgt at udskyde. Jeg har forsøgt at google men er ikke blevet helt klog på reglerne alligevel.
Jeg har tjekket på borger.dk at der står at vi har 4 uger tilbage fra den ene barsel og 11 fra den anden, men så vidt jeg kan se, kunne de 4 uger ikke udskydes, da det er under 8 uger, så jeg forstår ikke at vi står til at have disse uger, hvis vi alligevel ikke kan få lov til at afholde dem.
Jeg har aftalt med min arbejdsgiver at jeg udskød en del af forældreorloven begge gange, men det har jeg gjort mundtligt og har ikke nogen bekræftelse på at arbejdet har informeret Udbetaling Danmark, så nu er jeg i tvivl om vi overhovedet kan holde de 11 uger hvis ikke chefen har direkte fortalt at vi har aftalt at udskyde en del af forældreorloven.
Er der nogen der kan gøre mig klogere? Jeg kan selvfølgelig ringe til Udbetaling Danmark, men jeg har ikke mulighed for at hænge i en lang telefonkø i arbejdstiden.
Anmeld
Citér