At snerre ad sin partner

Min mand siger jeg utrolig ofte snerrer ad ham, og generelt taler til ham som om han irriterer mig. Det har været et punkt i alle årene, men er åbenbart så slemt at han overvejer forandring.

Kan sagtens sætte mig ind i at det ikke må være rart, og han fortjener det da heller ikke - klart nok irriterer han mig fra tid til anden, men bestemt ikke konstant. Problemet er at jeg vitterlig ikke ved at jeg gør det, jeg opfatter det ikke rigtig. Har ofte bedt ham sige til straks når det sker (ifølge ham 80-90 % af tiden), men det gør han så bare ikke.

Jeg tænker sådan set det er rigtig nok (uanset at jeg ikke selv hører det), for jeg kan høre vores datter tale på samme måde til sin lillebror, og hun har jo lært det et sted.

Jeg ønsker ikke selv at tale sådan til andre mennesker, men aner ikke hvordan jeg skal ændre noget jeg ikke selv er obs på.....??

Hmm når nu han ikke kan finde ud af at sige det til dig, når det sker, hvad så med at sætte et kamera op, så I kan optage den måde, du snakker på? 

Er det noget du gør overfor kollegaer og andre i familien .. venner?

Ofte er det tonefaldet der bliver for spidst eller for hårdt. Du kan jo tænke over at betone ord på en anden måde og tænke over aldrig at bruge bydeform.

Tjullehej skriver:

Er det noget du gør overfor kollegaer og andre i familien .. venner?

Ofte er det tonefaldet der bliver for spidst eller for hårdt. Du kan jo tænke over at betone ord på en anden måde og tænke over aldrig at bruge bydeform.

Nej, jeg har et job med kunder, er ret sikker på jeg taler pænt til alle omkring mig, altså lige bortset fra min mand. 

Unicorn1 skriver:

Hmm når nu han ikke kan finde ud af at sige det til dig, når det sker, hvad så med at sætte et kamera op, så I kan optage den måde, du snakker på? 

Det virker lidt ekstremt, men selvfølgelig hvis alternativet er skilsmisse så er det måske det der skal til

Anonym skriver:

Det virker lidt ekstremt, men selvfølgelig hvis alternativet er skilsmisse så er det måske det der skal til

Grænseoverskridende mere end ekstremt, det er jo nok egentlig en god ide

Hvornår startede det..? Fordi det er virkelig ikke tiltrækkende med en der snerrer. Jeg tænker ikke din man forelskede sig i en snerrende k....

Det må være opstået på et senere tidspunkt. Du kan eventuelt spørge din mor/far, veninder hvad de oplever når de er sammen med dig. Jeg hader at være sammen med par der vrisser af hinanden. Måske kan det give et billede af situationer hvor det sker..?

Anonym skriver:

Grænseoverskridende mere end ekstremt, det er jo nok egentlig en god ide

Kan bestemt godt forstå, at det er grænseoverskridende.. Men har selv en søster, som ikke kan høre, at hun snerrer af folk osv., og hun har bedt os om at fortælle, når hun gør det, samt hvad hun sover og hvad hun i stedet burde sige.. 

Og det er jo selvfølgelig den helt rigtige måde at gøre det på, men det hjælper jo desværre ikke, hvis din mand ikke kan hjælpe dig på den måde.. Derfor jeg tænker, at det måske så er en idé at optage dig, så du enten selv kan "se det udefra", eller så din mand kan sige "den dér sætning gjorde ondt på mig" eller sådan noget 

Jeg bliver også nysgerrig på hvad du snerre om .. er det så se dog at gå skoene på så vi kan komme afsted.... eller ræk mig mælken...??

Jeg tænker du må jo snerre af noget

Tjullehej skriver:

Jeg bliver også nysgerrig på hvad du snerre om .. er det så se dog at gå skoene på så vi kan komme afsted.... eller ræk mig mælken...??

Jeg tænker du må jo snerre af noget

Ja men jeg ved det jo ikke helt selv, altså i nogle situationer er det da rigtigt at han irriterer mig, og jeg måske snerrer ad ham - det tænker jeg også er umuligt at undgå i et forhold. Det har været et issue i alle de år vi har været sammen (henad 20), og vi har diskuteret det MANGE gange i årenes løb. Han har svært ved at give eksempler, men hver gang lover han NU skal han nok skrive det ned, men han er mest typen der ikke siger noget, indtil næste gang bægeret er fuldt.

Jeg må indrømme at jeg altid har tænkt han er lidt for tyndhudet (jeg er klart den stærke i vores forhold), men igen så kan jeg ikke benægte at jeg kan høre det gå igen ved min datter - hun kan virkelig være strid overfor hendes lillebror uden at han egentlig har gjort noget. Så ja, det har hun jo fra mig...

Denne gang var diskussionen lidt anderledes - han plejer at eksplodere, men her kom det fordi et af vores vennepar gør det (kvinden er virkelig styg), og så tror jeg han fik sammenlignet det lidt med os, og sagde bare helt rolig at han ikke er lykkelig/glad sammen med mig pga det. Jeg blev noget chokeret fordi jeg jo egentlig synes vi har det godt. Vi har taget en alvorlig snak, heldigvis tænker han ikke skilsmisse (som jeg frygtede), men jeg må finde en måde at få ændret det på (han lover igen-igen at sige til når det sker)