Anonym skriver:
Hej
min kæreste og jeg har været sammen i fire år og boet sammen de sidste to. Vi er begge start trediverne.. min kæreste har et stort temperament og jeg synes især han taler hårdt til sin egen familie (mor og søster især). Det er som om, at så snart vi er sammen med dem går han i “forsvarsposition”. Jeg har ofte undret mig over det, jeg forstår det simpelthen ikke. Det første år vi var sammen var han også ret hård i tonen overfor mig, men jeg har altid sagt fra og gjort ham opmærksom på det, når han går over stregen og er sårende.
Er der andre der oplever dette?? Vi har snakket om det flere gange, det er som om der ligger noget under overfladen, men jeg ved ikke hvad. Det er ubehageligt at se han tale sådan til hans familie og jeg bliver en smule vred indeni, for jeg kan næsten ikke genkende ham. De har også selv flere gange sagt “han kan ikke være nem at leve sammen med”. Men det er han faktisk, for han er betænksom og sød overfor mig. Det er meget mærkeligt, at den side kommer frem, når hans familie er der... 

Jeg har en veninde som har præcis samme opførsel og vrede overfor sin forældre og hun er hverken sådan overfor os veninder eller hendes kæreste. Hun har dog fortalt engang hvorfor. Hendes forældre har det med at drikke for meget, hvilket isolerede hende lidt for meget i hendes ungdom fra at have veninder med hjem og de gør det stadigvæk. Hun havde den her indre vrede, fordi de blev ved med at love hende at stoppe. De kunne sagtens virke normale for os veninder at omgås med når vi hurtigt var der, men der skulle også mere til for at vi kunne mærke det på dem og ofte drak de jo først når vi tog hjem. Så tænker meget af hendes vrede ligger i den her sorg om at føle sig svigtet og hele tiden blive lovet guld og grønne skove, hvor der aldrig sker noget. De er ikke alkoholikere på den hårde klinge, altså de arbejder hver dag osv., men de drikker hver aften når de har fri og det påvirker hende altså, fordi de bliver pinlige, irriterende også overfor hendes kæreste osv. Også hendes bror har denne vrede overfor dem. hun fortalte, at hun i mange år har følt det har været pinligt, følt skyldfølelse, følt sig forkert, følt hun var den eneste med den her familie “skam”, som var flov over at have veninder med hjem osv osv. man ved aldrig hvorfor en man har nært agere som de gør, før de siger det. Der kan være mange grunde. Måske også en form for svigt på den ene eller den anden måde. Har du spurgt ham? 
Anmeld
Citér