Et svært liv for en toårig!

Hej alle, 

Jeg har brug for råd. Sagen er den, at jeg har to børn fra et tidligere forhold på hhv 6 og 8. Og så har min mand og jeg en fælles søn på 2 år. De store har jeg i en 7/7 ordning. Sagen er den, at jeg oplever min søn på 2 reagerer på den store forskel der er hver anden uge.

Den uge vi kun har ham, er han jo i praksis enebarn og har vores udelte opmærksomhed. Han er også god til at lege selv, men selvfølgelig får man en anden form for opmærksomhed når man er ene barn med to voksne. Så kommer den anden uge, hvor de store er her. Og pludselig skal han dele. Vi mærker det især er svært for ham at dele mig, idet de store (omend de elsker deres bonusfar) naturligt søger mig mest. De har jo savnet mor efter en uge væk.

Jeg oplever at min søn på 2 reagerer med en voldsom adfærd. At han får en tendens til at skubbe, slå og bide de store, men han bliver også voldsom overfor mig, kaster med ting, er mere irritabel. Og jeg kan ved gud godt forstå det, for hvilken forvirrende verden for sådan et lille menneske  de store er glade for deres bror og vil ham gerne. Jeg prøver at prioritere aktiviteter bare den lille og jeg, og det er mig der putter ham til lur i weekenderne og ligger og putter med ham. Men jeg synes også selv det er vildt svært, for selvfølgelig skal de store også have tid med mor, som de kun ser hver anden uge.

Jeg er ret sikker på, at hans reaktion handler om mig, og så er der selvfølgelig også MEGET mere larm og energi i huset de uger alle tre børn er her, hvilket formentlig også er en faktor. 

Hvad kan vi gøre for at hjælpe den lille mand? Han er jo ikke gammel nok til at vi verbalt kan komme med en stor forkromet forklaring på, hvad der sker. Vi har haft denne ordning hele hans liv, så det er ikke noget nyt.

Vil bare gerne hjælpe ham, det er synd han har det så svært med det. 

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg har brug for råd. Sagen er den, at jeg har to børn fra et tidligere forhold på hhv 6 og 8. Og så har min mand og jeg en fælles søn på 2 år. De store har jeg i en 7/7 ordning. Sagen er den, at jeg oplever min søn på 2 reagerer på den store forskel der er hver anden uge.

Den uge vi kun har ham, er han jo i praksis enebarn og har vores udelte opmærksomhed. Han er også god til at lege selv, men selvfølgelig får man en anden form for opmærksomhed når man er ene barn med to voksne. Så kommer den anden uge, hvor de store er her. Og pludselig skal han dele. Vi mærker det især er svært for ham at dele mig, idet de store (omend de elsker deres bonusfar) naturligt søger mig mest. De har jo savnet mor efter en uge væk.

Jeg oplever at min søn på 2 reagerer med en voldsom adfærd. At han får en tendens til at skubbe, slå og bide de store, men han bliver også voldsom overfor mig, kaster med ting, er mere irritabel. Og jeg kan ved gud godt forstå det, for hvilken forvirrende verden for sådan et lille menneske  de store er glade for deres bror og vil ham gerne. Jeg prøver at prioritere aktiviteter bare den lille og jeg, og det er mig der putter ham til lur i weekenderne og ligger og putter med ham. Men jeg synes også selv det er vildt svært, for selvfølgelig skal de store også have tid med mor, som de kun ser hver anden uge.

Jeg er ret sikker på, at hans reaktion handler om mig, og så er der selvfølgelig også MEGET mere larm og energi i huset de uger alle tre børn er her, hvilket formentlig også er en faktor. 

Hvad kan vi gøre for at hjælpe den lille mand? Han er jo ikke gammel nok til at vi verbalt kan komme med en stor forkromet forklaring på, hvad der sker. Vi har haft denne ordning hele hans liv, så det er ikke noget nyt.

Vil bare gerne hjælpe ham, det er synd han har det så svært med det. 

Jeg har ingen gode råd eller lignende. 

Men vores familiekonstellation er som jeres, dog med den undtagelse at de to store er hos os på fuld tid. De store som jeg også har fra et tidligere forhold, har et ligeså tæt bånd til min mand, som var det deres far. 

Vi har en krudtugle på 2 år og jeg oplever nøjagtig de samme ting som du beskriver. Han kan slet ikke overskue at dele mig og reagerer ligesom jeres barn selvom de store er hos os altid. 

Jeg tænker lidt om det måske bare er den alder han er i? Om et år eller to er det nemmere for ham at forstå. Men selvfølgelig må det være svært for ham at undvære hans søskende halvdelen af tiden.