Snakker med sød fyr- hvordan gik I frem?

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I, (der har børn), har tacklet det her med at være lidt glad for en fyr. Man vil jo gerne være så sikker som muligt, før man involverer børnene :-) 

Hvor hurtigt/langsomt gik I frem? Her tænker jeg i alle aspekter, forholdsmæssigt, sex også måske?, introducering for børnene- og hvordan I forberedte dem til denne intruducering samt hvordan I gjorde det, evt flytte sammen osv osv, hele molevitten. Men med mest fokus på de første "træk" man laver, ved et nyt forhold:-) 

Jeg ventede et år med at præsentere min søn for min kæreste (vi tog en udflugt alle tre til Leos legeland). Der før havde min søn ind i mellem spurgt ind til min kæreste og jeg havde ladet ham spørge, når han havde lyst og ikke talt om ham, hvis han ikke spurgte. Vi havde vist også været på Skype sammen, inden jeg introducerede dem. De blev straks glade for hinanden og det var jo dejligt/heldigt. 

Rosa Sofia skriver:

Jeg ventede et år med at præsentere min søn for min kæreste (vi tog en udflugt alle tre til Leos legeland). Der før havde min søn ind i mellem spurgt ind til min kæreste og jeg havde ladet ham spørge, når han havde lyst og ikke talt om ham, hvis han ikke spurgte. Vi havde vist også været på Skype sammen, inden jeg introducerede dem. De blev straks glade for hinanden og det var jo dejligt/heldigt. 

Åh det var dejligt! :-) 

Men din søn var så bevidst om, at du havde en kæreste. Hvor langt tid havde I datet, før du nåede der til, hvor du fortalte ham om det og hvordan fik du det fortalt. Må jeg spørge, hvor gammel din søn var? :-) 

Åh det var dejligt! :-) 

 

Men din søn var så bevidst om, at du havde en kæreste. Hvor langt tid havde I datet, før du nåede der til, hvor du fortalte ham om det og hvordan fik du det fortalt. Må jeg spørge, hvor gammel din søn var? :-) 

Min søn var 5,5 år, da jeg lærte min kæreste at kende. Jeg var blevet skilt fra hans far 7 måneder tidligere, så det var meget vigtigt for mig ikke at presse nye personer ind i min drengs liv og også, at han ikke skulle møde nogen før jeg var 110 procent sikker på, at det var noget vedvarende. Han begyndte at spørge, da jeg havde kendt min kæreste i et halvt år, om jeg havde en kæreste og så tog jeg chancen og prøvede at sige ja. Det min søn mest spurgte til var (udover hans navn) om han også havde børn og om vi skulle have nogen sammen. Min søn bor hos sin far og hver anden weekend hos mig, så han var urolig for, om der ville komme et andet barn og bo hos mig til hverdag. Jeg kunne så fortælle ham, at jeg aldrig nogensinde skal bo sammen med andre børn end ham.

Men vil ikke kunne sige, om jeg havde ventet et år, hvis det var mig, der havde barnet i 12 dage, med kun to fridage. 

Vi skrev sammen, så mødtes vi mens jeg var uden børnene. Samme dag/nat knaldede vi, og også dagen efter. Jeg tænkte ikke umiddelbart at vi skulle være kærester, jeg havde bare en vild periode hvor jeg havde brug for at have masser af sex og få en masse bekræftelse på den måde. 

Nå, men jeg blev så ved med at snakke med ham og kunne godt mærke at der altså var noget anderledes her. Så vi aftalte at vi kun så hinanden. Og det gjorde vi så i et halvt år cirka, inden han mødte mine børn. 

I et par måneder inden de mødte ham, havde jeg fortalt mine børn at mor havde en kæreste - men kun i samtaler hvor det gav mening at sige. Men de så ikke billeder eller hørte en masse, før de selv gav udtryk for at have lyst til det. Og de mødte ham også først efter selv at have udtrykt at de gerne ville. 

Jeg arrangerede så at han skulle komme en dag hvor mig og ungerne alligevel fik nogen af mine gode venner på besøg, som de kendte. På den måde kunne ungerne selv vælge om de ville bruge tid på at snakke og lege med dem eller ham, uden det blevet akavet. Det tog toppen af presset at det ikke bare var mig, ungerne og ham at de så har hængt på ham fra dag 1 er noget helt andet 

Ift at flytte sammen.. tjaa. Efter de mødte ham og det gik så godt, så kom han jo bare hos os med ret jævne mellemrum. Og det blev lidt en flydende overgang til at han flyttede ind. Men det er også lidt anderledes med os, fordi han arbejder i udlandet og er væk i flere uger ad gangen, så det føltes aldrig som om han pludselig var flyttet ind. Det skete lidt gradvist. Han flyttede officielt adresse over til mig cirka 9 mdr efter første møde med børnene.