Så knækkede filmen..

Jeg er anonym, da det er et meget følsomt punkt for mig.. 

Ja så knækkede filmen virkelig i dag.. 

Først lidt for historie.. 

Har en søn på 5 med svær ADHD, som han blev medicineret for i sommers.. Hvilket har givet en kæmpe ro i hans adfærd, og at jeg nu kan magte at være sammen med ham.

Min kæreste (far til min søn) har jeg været sammen med i 14 år, dog flyttede han i januar 2019 for sig selv, og vi var ikke sammen i cirka 6 mdr. Derefter er vi begyndt at ses lidt igen.

Det er dog et mega kompliceret forhold, hvor han også er hårdt ramt af ADHD, samt andet, og alt i vores forhold er rusket op i, og vi skændes tit grundet han mener han ikke får fred, skal for meget osv. (han bor alene nu, og har vores søn 1 overnatning i ugen. Alt andet står jeg for)

Vi har familiekonsulent på, og han mener ikke far kan have drengen meget da hans forældre kompetencer kun er tilstrækkelige. Hvilket selvfølgelig også er et slag for ham. 

Samtidig har jeg ikke noget omgangskreds, da jeg i de sidste 5 år, har brugt alt min energi til at være der for min søn, samt aflastning af far, da han ikke har magtet opgaven. 

Min eneste omgangskreds var 1 veninde, som jeg kom i uoverensstemmelse med, så nu er hun sur, melder mig til kommunen, både for omsorgssvigt og for snyd med enlig ydelser, hvilket der intet hold er i. Jeg er af familiekonsulenten vurderet til at kunne overkompensere for det far mangler. Nu er der møde med kontrol gruppen i morgen, for de skal tjekke om jeg får praktisk eller økonomisk fordel af mit forhold til min søns far.. (han betaler sit børnebidrag og alt andet står jeg for), dog er samvær her hjemme, da hans hus ikke er istandsat til at kunne have sønnen der. 

Vi har aflastning grundet jeg har skæve arbejdstider, og fordi jeg også skulle have lidt fritid, og far derfor ikke skal stå alene. 

Jeg er mega presset fortiden, tænker det tangere til stress/belastning.

Når men i dag knækkede filmen for mig, vi går i familie gruppe (tilbud for at skabe netværk), jeg er mega presset, men tænker vi tager afsted det plejer at være hyggeligt..

Vi er 6 familier i gruppen, til sammen 7 børn. Alle er højt råbende, larmende, og ingen af de andre forældre prøver at hjælpe deres børn til ro. Jeg forsøger ihærdigt med min, hvilket dårligt lykkedes.

Til slut får jeg nok, vi tager hjem før den vanlige slut sang, da min søn får bidt en pige 

Min første tanke er, jeg burde have stoppet det for længst, men jeg udfordrede Skæbnen.. 

Min søn er ulykkelig, og jeg er ved at knække sammen i gråd.. Kommer i gangen hvor jeg får tøj på os begge, og får trøstet drengen lidt. 

Vi går til bilen, og så snart vi er ude, af døren er min dreng helt rolig og snakker glad, og det fortsætter hjemme og han kommer stille i seng..

Ude af døren triller mine tårer, og det fortsætter i bilen. 

Hjemme får jeg hold, men jeg kan ikke mere, jeg skal have hjælp, men tør da ikke, hvad vil kommunen tænke, hvis mor nu også har det svært.. Evt skal have hjælp af medicin, behandling ect? 

Tak fordi du læste med. 

Undskyld det lange skriv, men som skrevet jeg har ikke andre.. 

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da det er et meget følsomt punkt for mig.. 

Ja så knækkede filmen virkelig i dag.. 

Først lidt for historie.. 

Har en søn på 5 med svær ADHD, som han blev medicineret for i sommers.. Hvilket har givet en kæmpe ro i hans adfærd, og at jeg nu kan magte at være sammen med ham.

Min kæreste (far til min søn) har jeg været sammen med i 14 år, dog flyttede han i januar 2019 for sig selv, og vi var ikke sammen i cirka 6 mdr. Derefter er vi begyndt at ses lidt igen.

Det er dog et mega kompliceret forhold, hvor han også er hårdt ramt af ADHD, samt andet, og alt i vores forhold er rusket op i, og vi skændes tit grundet han mener han ikke får fred, skal for meget osv. (han bor alene nu, og har vores søn 1 overnatning i ugen. Alt andet står jeg for)

Vi har familiekonsulent på, og han mener ikke far kan have drengen meget da hans forældre kompetencer kun er tilstrækkelige. Hvilket selvfølgelig også er et slag for ham. 

Samtidig har jeg ikke noget omgangskreds, da jeg i de sidste 5 år, har brugt alt min energi til at være der for min søn, samt aflastning af far, da han ikke har magtet opgaven. 

Min eneste omgangskreds var 1 veninde, som jeg kom i uoverensstemmelse med, så nu er hun sur, melder mig til kommunen, både for omsorgssvigt og for snyd med enlig ydelser, hvilket der intet hold er i. Jeg er af familiekonsulenten vurderet til at kunne overkompensere for det far mangler. Nu er der møde med kontrol gruppen i morgen, for de skal tjekke om jeg får praktisk eller økonomisk fordel af mit forhold til min søns far.. (han betaler sit børnebidrag og alt andet står jeg for), dog er samvær her hjemme, da hans hus ikke er istandsat til at kunne have sønnen der. 

Vi har aflastning grundet jeg har skæve arbejdstider, og fordi jeg også skulle have lidt fritid, og far derfor ikke skal stå alene. 

Jeg er mega presset fortiden, tænker det tangere til stress/belastning.

Når men i dag knækkede filmen for mig, vi går i familie gruppe (tilbud for at skabe netværk), jeg er mega presset, men tænker vi tager afsted det plejer at være hyggeligt..

Vi er 6 familier i gruppen, til sammen 7 børn. Alle er højt råbende, larmende, og ingen af de andre forældre prøver at hjælpe deres børn til ro. Jeg forsøger ihærdigt med min, hvilket dårligt lykkedes.

Til slut får jeg nok, vi tager hjem før den vanlige slut sang, da min søn får bidt en pige 

Min første tanke er, jeg burde have stoppet det for længst, men jeg udfordrede Skæbnen.. 

Min søn er ulykkelig, og jeg er ved at knække sammen i gråd.. Kommer i gangen hvor jeg får tøj på os begge, og får trøstet drengen lidt. 

Vi går til bilen, og så snart vi er ude, af døren er min dreng helt rolig og snakker glad, og det fortsætter hjemme og han kommer stille i seng..

Ude af døren triller mine tårer, og det fortsætter i bilen. 

Hjemme får jeg hold, men jeg kan ikke mere, jeg skal have hjælp, men tør da ikke, hvad vil kommunen tænke, hvis mor nu også har det svært.. Evt skal have hjælp af medicin, behandling ect? 

 

Tak fordi du læste med. 

Undskyld det lange skriv, men som skrevet jeg har ikke andre.. 

Har ingen råd. Men kunne ikk bare forlade dit indlæg uden et par ord. Forstår sandelig godt det er hårdt. Puh. Du får et kæmpe virtuelt kram herfra 

Stort knus. Bed om hjælp, det er fuldt forståeligt i din situation.

Stort knus! Og husk du ikke kan passe på alle dem omkring dig, hvis ikke du også husker at passe på dig selv! Jeg kan GODT forstå din film knækker, med alt det, der sker omkring dig, og det er jeg sikker på, at de profesionelle også kan, så du kan få noget støtte fremfor mere uro

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da det er et meget følsomt punkt for mig.. 

Ja så knækkede filmen virkelig i dag.. 

Først lidt for historie.. 

Har en søn på 5 med svær ADHD, som han blev medicineret for i sommers.. Hvilket har givet en kæmpe ro i hans adfærd, og at jeg nu kan magte at være sammen med ham.

Min kæreste (far til min søn) har jeg været sammen med i 14 år, dog flyttede han i januar 2019 for sig selv, og vi var ikke sammen i cirka 6 mdr. Derefter er vi begyndt at ses lidt igen.

Det er dog et mega kompliceret forhold, hvor han også er hårdt ramt af ADHD, samt andet, og alt i vores forhold er rusket op i, og vi skændes tit grundet han mener han ikke får fred, skal for meget osv. (han bor alene nu, og har vores søn 1 overnatning i ugen. Alt andet står jeg for)

Vi har familiekonsulent på, og han mener ikke far kan have drengen meget da hans forældre kompetencer kun er tilstrækkelige. Hvilket selvfølgelig også er et slag for ham. 

Samtidig har jeg ikke noget omgangskreds, da jeg i de sidste 5 år, har brugt alt min energi til at være der for min søn, samt aflastning af far, da han ikke har magtet opgaven. 

Min eneste omgangskreds var 1 veninde, som jeg kom i uoverensstemmelse med, så nu er hun sur, melder mig til kommunen, både for omsorgssvigt og for snyd med enlig ydelser, hvilket der intet hold er i. Jeg er af familiekonsulenten vurderet til at kunne overkompensere for det far mangler. Nu er der møde med kontrol gruppen i morgen, for de skal tjekke om jeg får praktisk eller økonomisk fordel af mit forhold til min søns far.. (han betaler sit børnebidrag og alt andet står jeg for), dog er samvær her hjemme, da hans hus ikke er istandsat til at kunne have sønnen der. 

Vi har aflastning grundet jeg har skæve arbejdstider, og fordi jeg også skulle have lidt fritid, og far derfor ikke skal stå alene. 

Jeg er mega presset fortiden, tænker det tangere til stress/belastning.

Når men i dag knækkede filmen for mig, vi går i familie gruppe (tilbud for at skabe netværk), jeg er mega presset, men tænker vi tager afsted det plejer at være hyggeligt..

Vi er 6 familier i gruppen, til sammen 7 børn. Alle er højt råbende, larmende, og ingen af de andre forældre prøver at hjælpe deres børn til ro. Jeg forsøger ihærdigt med min, hvilket dårligt lykkedes.

Til slut får jeg nok, vi tager hjem før den vanlige slut sang, da min søn får bidt en pige 

Min første tanke er, jeg burde have stoppet det for længst, men jeg udfordrede Skæbnen.. 

Min søn er ulykkelig, og jeg er ved at knække sammen i gråd.. Kommer i gangen hvor jeg får tøj på os begge, og får trøstet drengen lidt. 

Vi går til bilen, og så snart vi er ude, af døren er min dreng helt rolig og snakker glad, og det fortsætter hjemme og han kommer stille i seng..

Ude af døren triller mine tårer, og det fortsætter i bilen. 

Hjemme får jeg hold, men jeg kan ikke mere, jeg skal have hjælp, men tør da ikke, hvad vil kommunen tænke, hvis mor nu også har det svært.. Evt skal have hjælp af medicin, behandling ect? 

 

Tak fordi du læste med. 

Undskyld det lange skriv, men som skrevet jeg har ikke andre.. 

Pyh ha det lyder hårdt! Kæmpe virtuelt kram fra mig til dig. Jeg er sikker På, at du gør det super godt. Giv din søn et ekstra kram - og dig selv et klap på skulderen 

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da det er et meget følsomt punkt for mig.. 

Ja så knækkede filmen virkelig i dag.. 

Først lidt for historie.. 

Har en søn på 5 med svær ADHD, som han blev medicineret for i sommers.. Hvilket har givet en kæmpe ro i hans adfærd, og at jeg nu kan magte at være sammen med ham.

Min kæreste (far til min søn) har jeg været sammen med i 14 år, dog flyttede han i januar 2019 for sig selv, og vi var ikke sammen i cirka 6 mdr. Derefter er vi begyndt at ses lidt igen.

Det er dog et mega kompliceret forhold, hvor han også er hårdt ramt af ADHD, samt andet, og alt i vores forhold er rusket op i, og vi skændes tit grundet han mener han ikke får fred, skal for meget osv. (han bor alene nu, og har vores søn 1 overnatning i ugen. Alt andet står jeg for)

Vi har familiekonsulent på, og han mener ikke far kan have drengen meget da hans forældre kompetencer kun er tilstrækkelige. Hvilket selvfølgelig også er et slag for ham. 

Samtidig har jeg ikke noget omgangskreds, da jeg i de sidste 5 år, har brugt alt min energi til at være der for min søn, samt aflastning af far, da han ikke har magtet opgaven. 

Min eneste omgangskreds var 1 veninde, som jeg kom i uoverensstemmelse med, så nu er hun sur, melder mig til kommunen, både for omsorgssvigt og for snyd med enlig ydelser, hvilket der intet hold er i. Jeg er af familiekonsulenten vurderet til at kunne overkompensere for det far mangler. Nu er der møde med kontrol gruppen i morgen, for de skal tjekke om jeg får praktisk eller økonomisk fordel af mit forhold til min søns far.. (han betaler sit børnebidrag og alt andet står jeg for), dog er samvær her hjemme, da hans hus ikke er istandsat til at kunne have sønnen der. 

Vi har aflastning grundet jeg har skæve arbejdstider, og fordi jeg også skulle have lidt fritid, og far derfor ikke skal stå alene. 

Jeg er mega presset fortiden, tænker det tangere til stress/belastning.

Når men i dag knækkede filmen for mig, vi går i familie gruppe (tilbud for at skabe netværk), jeg er mega presset, men tænker vi tager afsted det plejer at være hyggeligt..

Vi er 6 familier i gruppen, til sammen 7 børn. Alle er højt råbende, larmende, og ingen af de andre forældre prøver at hjælpe deres børn til ro. Jeg forsøger ihærdigt med min, hvilket dårligt lykkedes.

Til slut får jeg nok, vi tager hjem før den vanlige slut sang, da min søn får bidt en pige 

Min første tanke er, jeg burde have stoppet det for længst, men jeg udfordrede Skæbnen.. 

Min søn er ulykkelig, og jeg er ved at knække sammen i gråd.. Kommer i gangen hvor jeg får tøj på os begge, og får trøstet drengen lidt. 

Vi går til bilen, og så snart vi er ude, af døren er min dreng helt rolig og snakker glad, og det fortsætter hjemme og han kommer stille i seng..

Ude af døren triller mine tårer, og det fortsætter i bilen. 

Hjemme får jeg hold, men jeg kan ikke mere, jeg skal have hjælp, men tør da ikke, hvad vil kommunen tænke, hvis mor nu også har det svært.. Evt skal have hjælp af medicin, behandling ect? 

 

Tak fordi du læste med. 

Undskyld det lange skriv, men som skrevet jeg har ikke andre.. 

Det lyder slet ikke sjovt

Hvor ofte har du aflastning? Kunne det måske sættes op?

Hvad med familie der kunne have en fredag/lørdag eller lørdag/søndag? Så du kunne få energien op. Og så meld dig ind nogle grupper på fb... Hvad med legeaftaler?

Og så ville jeg snakke med familie konsulenten, der jo ved hvad du kæmper med.

Tak til alle,for kram og ord..

Ja til historien lyder selvfølgelig også at jeg har aflastning hver 2. weekend (arbejder nogle af dem).. 

Familie er der ikke noget af i nærheden, de bor på Sjælland og min kærestes er ikke i stand til/interesseret i at passe min søn.. (de har nu aldrig vist en særlig interesse for at lære det) 

Jeg føler mig så brugt at jeg næsten ikke magter at skulle skabe nye bekendtskaber 

Men må have snakket med familiekonsulenten, og lægge alle kort på bordet.. 

Jeg er nok ikke så god til at sige det, når jeg har mine gode dag  så han ser kun at det udadtil, virker som om det kører..

Øv det lyder godt nok hårdt.

Jeg kan ikke forestille mig, st nogen vil se skævt til det eller dømme dig. Det er da ikke så sært hvis du har stres eller alt for belastet og derfor hr behov for hjælp.

Jeg tænker du skal tage fat i din læge, der kan snakke med dig om det og hjælpe dig videre, måske med henvisning til psykolog eller medicin.

Jeg bider mærke i at far er også belastet med hans egne problemer - men .. tager du ikke også meget af hans belastning på dig, hvis du forstår hvad jeg mener ?

synes han skulle have styr på hans problemer selv ... og så synes jeg at du skal have mere aflastning, i form af tilbuddet du har gennem familiekonsulenten (så vidt som jeg har forstået)

ellers knækker filmen på et tidspunkt, og så kan det være endnu værre for din dreng.