Endelig lykkedes det... troede jeg.
vi er i IUI-H behandling og efter første forsøg skulle jeg tage en test den 20. november. Den var desværre negativ. Men da min menstruation udeblev valgte jeg at teste igen torsdag den 28. november. Her var testen svagt positiv, så jeg ringer til fertilitetsklinikken, som gerne vil have mig ind til en blodprøve. Det viser sig, at mit HCG-niveau lå på 72. Sygeplejersken var meget skeptisk, da jeg tror, at hun synes, at det var ret lavt taget i betragtning at jeg var i uge 5.
Derfor bad hun mig om at få taget en ny blodprøve igår den 2. december. Desværre var mit HCG-niveau faldet til 8,1 og jeg har nu fået min menstruation. Jeg var så ked af det igår da jeg kiggede resultatet.
Har idag fået besked fra klinikken om, at mit HCG ligger udenfor normalen (det var jeg klar over), men intet entydigt svar på, at jeg ikke stadig kunne være gravid. Jeg har selv antaget, at jeg ikke længere var det.
men er der andre der har prøvet noget lignende og stadig vist sig at være gravide?
jeg skal have taget en ny blodprøve på torsdag for at se om tallet stiger eller falder. Jeg er så nervøs og ked af det, at jeg næsten ikke kan være i min egen krop... Den ventetid er bare så svær 
Anmeld
Citér