Piger med asbergers syndrom

Andre herinde der har piger med asberger syndrom?
Eller nogen hvis piger er under udredning?
Vores datter på 13 er lige blevet henvist til børne og unge psykiatrien da der er kraftig mistanke om "et eller andet i autisme registreret" og det "et eller andet" er med al sandsynlighed asberger.
Vi har længe haft en mistanke om at hun var noget særligt, at der var et eller andet der ikke var som det skulle være.
Vi står nu i en situation hvor vi har en pige, der truer med selvmord, en pige der har brug for voldsom struktur i hverdagen, for at hun kan få ro i hovedet.
Vi aner ikke hvad vi skal gribe eller gøre i, indtil hun kan komme videre i udredning, hvordan får man en ny hverdag til at fungere? Og hvad skal der ske herfra?
Vores største ønske er at vores datter kan få lidt ro på så hun kan få en "normal" hverdag til at hænge sammen.
Skolen har heldigvis taget en masse initiativer til at lette det for hende der, men jeg synes det er svært at få den samme struktur på herhjemme.

Hun har altid været en "særlig" pige.

tøj har altid været et helvede, vi kan købe en masse nyt tøj (bukser især) hun har prøver det hele, siger god for det, men når hun skal have det på er der hyl og skrig fordi de "ryger ned" (de giver sig en lille cm. bag på som bukser altid gør), hun hader cowboybukser og render derfor altid i leggings, sweat pants og joggingtøj. (hvilket absolut ikke gør os noget)
hun er en drengepige med stort D, hvilket alle omkring hende har accepteret, hun er som hun er.

HJun kan hidse sig op over småting, en sok der er rutchet en smule ned, en bluse hvor ærmerne ikke sidder præcis det samme sted på armen, eller hvis sokkerne ikke er lige langt oppe på benet.
hun kan blive gal over at den ene strop på tasken er løsere end den anden (og med gal mener jeg bund hysterisk)

Hun (og vi) er blevet langt bedre til at håndtere hendes "nedsmeltninger" og hun får lov til at rase ud (skolepsykologens råd) og så komme til os når hun er klar.

hun er fuldstændig udkørt efter en skoledag og kan ikke magte ret meget andet end at gemme sig bag sin skærm og lukke alt og alle ude, eller sove.

Fag- og emneuger på skolen er et helvede, fordi hverdagen ikke er struktureret på samme måde som de almindelige skoledage. hun bliver træt, sur, ked af det og kommer hele følelses registreret igennem på meget meget kort tid.

Jeg synes det er benhårdt at holde hovedet ovenvande lige pt. og med en lillesøster på vej (efternøler) så frygter jeg virkelig hvordan vi skal få hverdagen til at hænge sammen.

Nogen der har erfaringer man kan trække på eller gode råd? så modtages de med glæde

Tak hvis du nåede hertil

Jeg er uddannet inden for det pædagogiske fag arbejder med autister til dagligt, i svær grad  

I forhold til struktur, kunne I lave nogenlunde faste spisetider?
Måske en kalender/skema med inspiration fra piktogrammer?(billeder der beskriver hvad der nu skal ske) altså kl. det gør vi det og kl. det skal du det osv. 

Simple valg ved fx morgenmaden, tøjet osv..fx bolle eller havregryn  

Guiding, “når du er færdig med, skal du..” “når uret ringer, skal du..” 

Undersøg hvilke rutiner hun måske allerede har skabt inde i hovedet i forhold til hendes hverdag og strukturen hjemme... eller hjælp hende til at sætte ord på hvordan hun har det godt og har ro i hovedet...pauser i løbet af en dag hjemme med ro er også en god ide inddrag hende, da hun jo er en stor pige  

Der er lys for enden af tunnelen, selvom det ser mørkt ud  

Held og lykke, du er velkommen til at skrive igen  

Udover hvad den anden anonyme svarer dig, det er rigtig gode råd, så er det måske også værd, at kigge lidt nærmere på hendes tøj. 

Jeres skønne pige lyder til, at have noget med hendes taktile sans, så tøjet simpelthen ikke føles rart på hendes krop og den mindste ændring, føles meget voldsom for hende. 
Jeg har arbejdet med en dreng, hvor forældrene simpelthen endte med at købe 5 bukser af nøjagtig samme slags, da det var de bukser der fungerede for ham. Måske I kunne gøre noget lignende med hendes tøj? Kun købe det I VED fungerer 

Jeg arbejder også til saglig med børn med autisme i større eller mindre grad, så du må endelig spørge og så håber jeg at udredningen går forholdsvis hurtigt, så I får den rigtige hjælp til jeres datter 

Anonym skriver:

Jeg er uddannet inden for det pædagogiske fag arbejder med autister til dagligt, i svær grad  

I forhold til struktur, kunne I lave nogenlunde faste spisetider?
Måske en kalender/skema med inspiration fra piktogrammer?(billeder der beskriver hvad der nu skal ske) altså kl. det gør vi det og kl. det skal du det osv. 

Simple valg ved fx morgenmaden, tøjet osv..fx bolle eller havregryn  

Guiding, “når du er færdig med, skal du..” “når uret ringer, skal du..” 

Undersøg hvilke rutiner hun måske allerede har skabt inde i hovedet i forhold til hendes hverdag og strukturen hjemme... eller hjælp hende til at sætte ord på hvordan hun har det godt og har ro i hovedet...pauser i løbet af en dag hjemme med ro er også en god ide inddrag hende, da hun jo er en stor pige  

Der er lys for enden af tunnelen, selvom det ser mørkt ud  

Held og lykke, du er velkommen til at skrive igen  

Tilføjer lige, at forberedelse er utrolig vigtigt...fx i forhold til emne uger...dette kunne gøres ved at skolen sender info om hvad dagene skal gå med, så i weekenden op til og dagen inden kan snakke om hvad der skal ske den/de efterfølgende dage lave en aftale med læren om at de forbereder hende på næste aktivitet inden denne påbegyndes, så hun fx forstår reglerne  

Inklusion er efter min mening noget fanden har skabt. Jeg har hørt om så mange asberger børn som kan følge med fagligt,men ikke kan kapere en almindelig skole. De udvikler angst og er nødt til at holdes hjemme fra skole.

min søn har aspergers og han stortrives efter at være kommet i en autisme klasse på en specialskole. Det faglige niveau er tilsvarene folkeskolen med rammerne er unægtelig anderledes. De er kun 6.

jeg kan ikke give dig råd andet end at flytte pigen. Jeg hsr i hvert fald endnu ikke set et lykkeligt barn med asperger i en alm klasse.

Hej du, 

Jeg har en pige på 6 år, der er under udredning for autisme og aspergers, så jeg har ingen gode råd, men vil blot sige, at jeg føler med dig, og jeg forstår dine bekymringer og frustrationer.

Her blev hun "opdaget" og sendt videre af hendes talepædagog, som bed mærke i en enorm udtrætning allerede kl. 10 om formiddagen, stor rigiditet, at hun zoomer ud og forsvinder ind i sin egen verden, flygtig øjenkontakt og lille interesse for de andre børn. Derudover er hun støjsensitiv, sansesensitiv, motorisk udfordret, har et stort ordforråd og er normalt begavet.