Jeg vil ikke være pige, mor.

Har i set den dokumentar på DR1? 

børn ned til 4 års alderen der får ændret køn. 
man følger blandt andet end pige på 11 år der er i gang med hormon behandling for at blive dreng 

AnoMor skriver:

Har i set den dokumentar på DR1? 

børn ned til 4 års alderen der får ændret køn. 
man følger blandt andet end pige på 11 år der er i gang med hormon behandling for at blive dreng 

Ja.. 

Nej de får ikke ændret køn ned til fire års alderen. Forældrene lader dem følge deres engen udvikling, og som man ser så har Kim fået den rette støtte til at finde sig selv, og først som 11 årig gået i gang med hormoner, som skal stoppe pupreteten (staves).

Jeg ser det som en naturlig overgang når de siden små børn, konsekvent har følt sig som det modsatte køn. Det er jo ikke bare en fase, de børn går igennem. 

Jeg syntes det er fantastisk at vi i Danmark anerkender at nogle, ikke fysisk er den de vil være. 

Jeg håber og tror på at lægerne og psykiaterne, der følger børnene, er kompetente nok, til at vejlede og guide.. 

FrkGranger skriver:

Ja.. 

Nej de får ikke ændret køn ned til fire års alderen. Forældrene lader dem følge deres engen udvikling, og som man ser så har Kim fået den rette støtte til at finde sig selv, og først som 11 årig gået i gang med hormoner, som skal stoppe pupreteten (staves).

Jeg ser det som en naturlig overgang når de siden små børn, konsekvent har følt sig som det modsatte køn. Det er jo ikke bare en fase, de børn går igennem. 

Jeg syntes det er fantastisk at vi i Danmark anerkender at nogle, ikke fysisk er den de vil være. 

Jeg håber og tror på at lægerne og psykiaterne, der følger børnene, er kompetente nok, til at vejlede og guide.. 

Fik også formuleret mig forkert mht at skifte køn fra 4 års alderen. Mente at de henvender sig på klinikken i den alder. 

må indrømme jeg har det meget ambivalent med det. Ingen tvivl om at hvis min søn som og sagde at han ville være pige og have kjole på i børnehave eller skole til den tid. Så får han lov. Ville aldrig bremse ham. 
men at gå til yderligere og proppe ham med noget så drastisk som hormoner så han ikk kan fortryde, i så tidlig en alder. Det synes jeg virker helt forkert. 

der er jo så lidt videnskab på området at jeg synes det er farlige “eksperimenter” (i mangel af bedre udtryk)

De hormoner de giver dem i 11 års alderen er de hormoner som de børn, der går tidligt i puberteten allerede får for det.

Man giver således egentlig de børn her et par år mere at løbe på, hvor de kan blive mere afklarede inden man sætter gang i den hormonkur som ændrer deres køn - og hvis man endnu ikke har været i puberteten vil denne kur nok skulle være mindre gennemgribende end ellers. Mener først det er omkring 16 års alderen de kan begynde med kønsskiftende hormoner.

Det er klart at langtidsvirkningerne kan vise sig at være uheldige - men unge har nu i mange mange år skiftet køn - så noget omkring langtidsvirkningerne ved man jo. Og alternativet er måske en lang historie med selvskadende adfærd og depressioner i ungdomsårene inden man får lov til at skifte køn, hvilket jeg heller ikke syntes er nogen god løsning.

Jeg er selv lidt bekymret ved tanken om at pumpe hormoner i børn - men vi gør det jo som sagt allerede ved de børn som går for tidligt i puberteten og dem som ikke vokser nok - og spørgsmålet er om ikke vi om 30 eller 50 år vil se tilbage og ikke kunne forstå at man har set på flydende kønsidentitet så forstokket som idag - på samme måde som vi i dag ryster på hovedet over synet på homoseksuelle for 50 år siden.

og medmindre man selv har et barn med disse følelser tror jeg det er svært at forstå og selv hvis man har sådan et barn er det nok svært at forstå hvordan det føles at have den forkerte krop til sit køn

drabo skriver:

De hormoner de giver dem i 11 års alderen er de hormoner som de børn, der går tidligt i puberteten allerede får for det.

 

Man giver således egentlig de børn her et par år mere at løbe på, hvor de kan blive mere afklarede inden man sætter gang i den hormonkur som ændrer deres køn - og hvis man endnu ikke har været i puberteten vil denne kur nok skulle være mindre gennemgribende end ellers. Mener først det er omkring 16 års alderen de kan begynde med kønsskiftende hormoner.

Det er klart at langtidsvirkningerne kan vise sig at være uheldige - men unge har nu i mange mange år skiftet køn - så noget omkring langtidsvirkningerne ved man jo. Og alternativet er måske en lang historie med selvskadende adfærd og depressioner i ungdomsårene inden man får lov til at skifte køn, hvilket jeg heller ikke syntes er nogen god løsning.

Jeg er selv lidt bekymret ved tanken om at pumpe hormoner i børn - men vi gør det jo som sagt allerede ved de børn som går for tidligt i puberteten og dem som ikke vokser nok - og spørgsmålet er om ikke vi om 30 eller 50 år vil se tilbage og ikke kunne forstå at man har set på flydende kønsidentitet så forstokket som idag - på samme måde som vi i dag ryster på hovedet over synet på homoseksuelle for 50 år siden.

og medmindre man selv har et barn med disse følelser tror jeg det er svært at forstå og selv hvis man har sådan et barn er det nok svært at forstå hvordan det føles at have den forkerte krop til sit køn

Jeg kan sagtens følge hvert et ord du skriver. Og du har ret. Og derfor skriver jeg også selv som jeg gør. At jeg har et ambivalent forhold til det og at det for mig virker forkert. Men siger langt fra at det ER forkert. For  det hverken skal, kan eller vil jeg gøre mig til dommer overfor 

Jeg er all for at folk kan skifte køn, hvis det er det de føler. 

Men jeg må indrømme at jeg synes det er dybt problematisk at fylde hormoner i børn, der ikke selv er kognitivt udviklede nok til at konsekvensberegne beslutningen over en længere årrække. Børn må gerne føle sig som et andet køn end deres biologiske, og de må gerne udleve det gennem pige/drengetøj og/eller interesser man anser som værende “kønsbetinget”, de må da også gerne kalde sig Kim i stedet for kimmie, og jeg synes det er vigtigt at anerkende barnets følelser omkring sit eget selv. Men jeg holder stadig lidt fast i at hormoner og decideret kønsskifte først skal igangsættes når barnet er myndigt. Den alder er fastsat af en grund, at det er der man er gammel nol til at tage ansvar for sig selv, og i nogen grad er moden nok til at konsekvensberegne beslutninger der påvirker ens liv over en længere årrække. 

Samtidig skal det siges at jeg ikke selv har nogen erfaring, og derfor måske ville føle anderledes hvis jeg stod i situationen med mit eget barn. Jeg er heller ikke i tvivl om at de forældre der går den ekstra mil og tillader hormonbehandling til deres børn gør det med største anerkendelse og stor kærlighed. Jeg er bare ikke sikker på at det er helt uden konsekvenser at tage så stor en beslutning som barn. 

Måske har jeg det lidt på samme måde med omskæring, at det er en beslutning man ikke bør tage på et barns vegne, før de selv er modne nok til at tage en velovervejet beslutning derom. 

Og ja, så kan man jo diskutere alle medicinske behandlinger og indgreb, men jeg mener dog at der lige ved kønsskifte også følger en stor portion  had/mobning/fordømmelse med, som man også skal have med i sine overvejelser, og som et evt. Barn også ville være bedre forberedt på at håndtere i en ældre alder. 

Jeg må indrømme at jeg er meget splittet omkring det her emne, også fordi jeg ærligt, heller ikke er informeret godt nok omkring alle de etiske overvejelser forældrene sikkert også har gjort sig, udover at tage stilling til om deres barn “hellere vil” være et andet køn. 

Jeg er sikker på at de forældre der lader deres børn starte hormonbehandling, gør det efter mange overvejelser, hvor både fordele og eventuelle bivirkninger er overvejet, det er ikke noget man bare lige siger ja til. 

For mange af de transkønnede børn handler det i høj grad også om accept og anerkendelse af dem og ikke kun hormonbehandling (selvom den er en vigtig del).

Set i bakspejlet ville jeg ønske at min søn var startet på hormoner flere år før han gjorde, hans pubertet som pige var et helvede for ham og i den tid blev hans angst og depressive adfærd anlagt. I dag er han i perioder meget selvskadene og har store psykiske problemer. Man kan selvfølgelig ikke vide om det var gået på samme måde, hvis han var startet på hormoner før, men jeg tror det ikke. 

Venica skriver:

Jeg er all for at folk kan skifte køn, hvis det er det de føler. 

Men jeg må indrømme at jeg synes det er dybt problematisk at fylde hormoner i børn, der ikke selv er kognitivt udviklede nok til at konsekvensberegne beslutningen over en længere årrække. Børn må gerne føle sig som et andet køn end deres biologiske, og de må gerne udleve det gennem pige/drengetøj og/eller interesser man anser som værende “kønsbetinget”, de må da også gerne kalde sig Kim i stedet for kimmie, og jeg synes det er vigtigt at anerkende barnets følelser omkring sit eget selv. Men jeg holder stadig lidt fast i at hormoner og decideret kønsskifte først skal igangsættes når barnet er myndigt. Den alder er fastsat af en grund, at det er der man er gammel nol til at tage ansvar for sig selv, og i nogen grad er moden nok til at konsekvensberegne beslutninger der påvirker ens liv over en længere årrække. 

Samtidig skal det siges at jeg ikke selv har nogen erfaring, og derfor måske ville føle anderledes hvis jeg stod i situationen med mit eget barn. Jeg er heller ikke i tvivl om at de forældre der går den ekstra mil og tillader hormonbehandling til deres børn gør det med største anerkendelse og stor kærlighed. Jeg er bare ikke sikker på at det er helt uden konsekvenser at tage så stor en beslutning som barn. 

Måske har jeg det lidt på samme måde med omskæring, at det er en beslutning man ikke bør tage på et barns vegne, før de selv er modne nok til at tage en velovervejet beslutning derom. 

Og ja, så kan man jo diskutere alle medicinske behandlinger og indgreb, men jeg mener dog at der lige ved kønsskifte også følger en stor portion  had/mobning/fordømmelse med, som man også skal have med i sine overvejelser, og som et evt. Barn også ville være bedre forberedt på at håndtere i en ældre alder. 

Jeg må indrømme at jeg er meget splittet omkring det her emne, også fordi jeg ærligt, heller ikke er informeret godt nok omkring alle de etiske overvejelser forældrene sikkert også har gjort sig, udover at tage stilling til om deres barn “hellere vil” være et andet køn. 

Man er på mange måder myndig i medicinsk forstand, når man er 15. 15 årige skal selv samtykke til behandling - diabetesbehadling, kemoterapi og psykiatrisk behandling. Og må frasige sig behandling...

Info til dem, der stirrer sig blinde på 18 års fødselsdagen. 

Jeg synes, det er fantastisk med den støtte de får i programmet. At man er opmærksom på, hvad de går igennem og lader dem være dem selv. 

jeg har ingen erfaring og jeg kender heller ingen, som har gået det igennem. Men jeg kan godt blive lidt nervøs, når man giver dem hormoner så tidligt.

i programmet siger de, at man ikke rigtigt har viden ind for det, og så blev jeg lidt bekymret, da de så snakkede med andre, som havde fortrudt, men tænker også programmet er lavet, så man netop skal få den følelse. Det er sikkert et lille antal, som fortryder (jeg aner det ikke) 

Men det er fantastisk at man er nået så langt idag