Hej piger.
Jeg har været sammen med min mand i snart 16 år. Vi lærte hinanden at kende som meget unge og har derfor været sammen halvdelen af vores liv. Jeg elsker ham virkelig højt og har på ingen måde lyst til at være sammen med andre. Jeg har dog alligevel i perioder af vores parforhold været grænsesøgende i forhold til bekræftelse fra andre mænd og selvfølgelig også fra min mand. Jeg kommer med en masse forforståelse omkring parforhold, som bestemt ikke er noget jeg ønsker at bære videre. Mine forældres parforhold var kaotisk, eksplosivt og uden respekt for hinanden. Selvom at jeg tager afstand fra det på det groveste, kommer der sommetider gamle mønstre og vaner frem, som jeg naturligvis ikke bryder mig om. Jeg har gået i terapi flere gange, fordi jeg ønsker et andet liv for mig selv, min mand og vores børn. Vi er på ingen måder sådan, men når min usikkerhed trigger mig, så bliver jeg dum. Jeg siger dumme ting, gør min mand usikker på sig selv og er generelt bare ikke særlig sød. Jeg er god til at komme bagefter og sige undskyld, men det burde jo bare slet ikke forekomme.
Nå, hvor om alting er, så kommer dette indlæg fra noget helt andet. Min mand var i byen med 5 af sine kammerater i weekenden. Jeg har altid haft lidt svært ved det, grundet min egen usikkerhed. Derfor har jeg fortalt min mand, at jeg har behov for en sms eller to i løbet af aften, hvor han lige viser at jeg ikke er glemt. Det kunne bare være "hej skat. Håber at I har haft en god aften og at børnene har været søde. Elsker dig. kys din". Altså ikke noget vildt, men bare lidt bekræftelse. Det kan han godt forstå og prøver virkelig. Nå men i weekenden er han så afsted og jeg hører intet fra ham hele aftenen. Han kommer hjem kl. 5.00 og begynder at fortælle lidt om aftenen. De har virkelig hygget sig. Han fortæller så, at der er en 23 årig pige, som er kommet hen til ham og har virket interesseret. Han siger selv, at han har afvist hende og fortalt at han havde kone og børn derhjemme. Hun "respekterer" det og spørger om ham og hans kammerater ikke vil op og sidde ved deres bord. Da de sidder i baren ser de deres snit til bedre pladser og takker ja. Han fortæller så, at hun har spurgt om han vil med hende ud at ryge, men han afviser hende igen og fortæller at han ikke ryger. Det var det hele, siger han. Jeg kan jo godt se, at denne episode er fuldstændig harmløs, men alligevel trigger den noget i mig. Jeg bliver simpelthen så usikker på mig selv og kan slet ikke få den 23 årige pige ud af mit hoved! Det medfører at jeg igår først tilfredsstiller ham, hvorefter vi senere på dagen har det bedste sex vi længe har haft. Det var virkelig dejligt at mærke ham og på trods af at vi har en udemærket sexliv normalt, så kunne det her bare noget ekstra. Men for filan hvor det frustrerer mig, at det skal komme ud af min usikkerhed. Hvad filan skal jeg gøre? Hvorfor kan jeg ikke give slip og have tillid til ham. Han har aldrig vist mig andet og han har aldrig gjort noget, som skulle få mig til at tvivle på ham. Jeg føler mig fandme sølle.
Er der nogen, som har nogle fif til hvordan jeg håndterer min usikkerhed? - synes snart at jeg har prøvet alt!
Anmeld
Citér
