Jeg holder det bare ikke ud længere. Vi savner hinanden.
Min mand og jeg har en søn som bliver 2 år om en måneds tid. Han har altid sovet dårligt og bøvlet med sin søvn. Klaget og sagt høje brokke lyde mange mange gange om natten. Vi vænnede ham af med flasker for laaaang tid siden self. For at sikre det ikke var derfor, det hjalp ikke.
Så fandt vi ud af han havde væske på ørerne og nok havde haft det længe. Han fik lagt dræn for 5 mdr siden. Vi har været til kontrol hvor de sad endnu, og nyligt så vi også god effekt da han fik MØB.
Dræn har ikke hjulpet på hans dårlige søvn andet end ganske kortvarig, det var tilbage til det samme før første kontrol. Der er ingenting når han sover til middag.
Vores søns seng står i vores soveværelse, så vi sover i samme rum. For hvis ikke skal han sove på en helt anden etage i et hjørne længst væk fra os pga rækkehusets indretning. Det er vi for det første ikke trygge ved, for det andet ville det være et mareridt pga alle de gange om natten vi er ovre og hjælpe ham til ro igen. Vi føler os sikre på det ikke skyldes han bliver forstyrret, for det kan også ske mange gange fra han puttes til vi selv går i seng, hvorfor vi heller ikke har nogen uforstyrrede aftener.
Det er nu sådan vi ikke har sovet sammen andet end få gange i 1.5 år. Årsagen er at min mand fungerer upåklageligt med afbrydelserne og også formår at sove igennem de af gangene vores søn bare klager i søvne men ikke har brug for noget. Jeg vågner ved den mindste lyd, hvorfor jeg blev fuldstændig nedbrudt af at sove med vores søn. Jeg lider af nogle psykiske ting der desuden gør at jeg er ekstra sårbar uden søvn, så det var eneste udvej.
Som sagt kan vi ikke flytte ham ud af soveværelset da vi så som sagt vil skulle rende op og ned af trapper i ét væk hele natten. Vi har prøvet i en periode, det var forfærdeligt.
Jeg føler jeg er ved at nå enden af min snor. Jeg savner min mand, men jeg har udviklet en decideret angst for at sove i vores fælles seng pga minder om de værste af nætterne, så lige så snart jeg ligger der er mit nervesystem i overdrive, jeg føler mig i konstant alert fight or flight mode og får ingen søvn..
Vi har brug for hjælp til at få ham til at sove godt uden al den klagen, hvad kan vi gøre? Det er ikke decideret gråd, og han er ikke vågen, det er sådan nogle vrede klagende brokkelyde der er EKSTREMT høje.. Jeg bliver jævnligt vækket af dem trods jeg sover på en anden etage bag to lukkede døre (på sofaen)..
