Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil med at skrive denne tråd. Jeg tror bare, at jeg har brug for, at komme af med en masse tanker, som jeg ikke rigtig kan dele med nogen i det virkelige liv.
sagen er den, at jeg er lykkeligt gift med børn. Jeg har ingen intentioner om at slutte mit ægteskab, eller nogen lyst til at handle på disse følelser. Men sagen er den, at jeg er blevet forelsket i en anden. Jeg har nok ikke tidligere været klar over, at det handlede om en egentlig forelskelse. Men jeg har denne veninde, som bor langt fra mig, og som jeg derfor sjældent ser. Vi boede dog af grunde jeg ikke vil nærmere ind på nærmest sammen i et halvt år for ca halvandet år siden. Dengang savnede jeg hende voldsomt, hvis vi ikke sås nogle timer, men jeg troede, at det bare handlede om, at jeg var så vant til hun var der, og at hun på det tidspunkt var den eneste, der forstod mig 100 %.
da hun flyttede vænnede jeg mig stille og roligt til, at hun ikke var der, og det blev hverdag uden hende. I sidste uge så jeg hende så igen for første gang i ca 1 år. OG da jeg tog derfra, savner jeg hende nu voldsomt igen. Ikke på den måde, som jeg savner mine andre veninder. Men på den måde, hvor det gør ondt i maven og det føles som om mam mangler en arm eller et ben, når hun ikke er tæt på. Jeg tænker på hende konstant, savner hende og hendes nærhed.
Jeg har tidligere været i et forhold med en anden pige, så jeg vidste egentlig godt, at jeg kunne få de følelser, for en af samme køn. Men det er så mange år siden, at jeg ikke har skænket det en tanke længe. Jeg har aldrig før haft det sådan her med en veninde før.
Jeg kan jo af gode grunde ikke snakke med min mand om dette. Heller ikke mine veninder.
Jeg har måske brug for at høre, om nogen herinde, har oplevet at blive forelsket i en anden end deres partner, men på ingen måde har handlet på dette, og er blevet i deres parforhold. Andre tanker er også meget velkomne.
