Far deltager ikke i børnene

Jeg er nødt til at høre andres syn på nogle ting, der efterhånden går mig mere og mere på. Jeg synes ikke min kæreste er nok til stede ift vores børn. Et par eksempler:

Når vi spiser morgenmad, så sætter min kæreste sig ved computeren, skrivebordet, iPad’en og spiser sin mad, mens jeg sidder ved spisebordet med vores 3 drenge. Jeg spørger tit om han ikke kommer over til os andre - 9 ud af 10 gange siger han nej og den sidste gang sætter han sig irriteret over til os andre.

Igår havde vi aftalt en tur i zoo, men det regnede og min kæreste blev ringet op af en ven, der spurgte om de skulle lave noget. Så han endte med ikke at tage med i zoo. Pga regn og vennen.

idag skulle vi lave græskarlygter med drengene, men nu har han lige sagt, at han skal mødes med en ven (shoppe+restaurant) i stedet.

Det var bare et par eksempler.

jeg bliver ked af det, for jeg føler, at han vælger sine drenge fra. Den ene er begyndt kun at snakke om ‘os fire’ (mig og drengene), hvis vi skal noget, men det er som om, at min kæreste ikke forstår det, når jeg siger det til ham.

jeg har brug for at høre om, det er mig, der er urimelig, når jeg synes, han burde være mere sammen med sine drenge - både for hans egen og deres skyld.

Anonym skriver:

Jeg er nødt til at høre andres syn på nogle ting, der efterhånden går mig mere og mere på. Jeg synes ikke min kæreste er nok til stede ift vores børn. Et par eksempler:

Når vi spiser morgenmad, så sætter min kæreste sig ved computeren, skrivebordet, iPad’en og spiser sin mad, mens jeg sidder ved spisebordet med vores 3 drenge. Jeg spørger tit om han ikke kommer over til os andre - 9 ud af 10 gange siger han nej og den sidste gang sætter han sig irriteret over til os andre.

Igår havde vi aftalt en tur i zoo, men det regnede og min kæreste blev ringet op af en ven, der spurgte om de skulle lave noget. Så han endte med ikke at tage med i zoo. Pga regn og vennen.

idag skulle vi lave græskarlygter med drengene, men nu har han lige sagt, at han skal mødes med en ven (shoppe+restaurant) i stedet.

Det var bare et par eksempler.

jeg bliver ked af det, for jeg føler, at han vælger sine drenge fra. Den ene er begyndt kun at snakke om ‘os fire’ (mig og drengene), hvis vi skal noget, men det er som om, at min kæreste ikke forstår det, når jeg siger det til ham.

jeg har brug for at høre om, det er mig, der er urimelig, når jeg synes, han burde være mere sammen med sine drenge - både for hans egen og deres skyld.

Nej du er slet ikke urimelig. Han skal komme ind i kampen og være der for sine børn og lægge sin egoistiske adfærd fra sig. 
jeg havde ikke fundet mig i det og havde han ikk ændret det så var jeg gået fra ham. 

Manden vil hellere være sammen med sine venner, end med børnene. Den var ikke gået her! Du er ikke urimelig. 

Her hjemme er vi sammen som en familie. Vi spiser sammen alle sammen. Vi deltager i fælles aktiviteter og vi har selvfølgelig alle sammen ego tid.. men den adfærd din mand har var aldrig gået hjemme ved os. Vi snakker meget hver dag om familiestruktur og planlægning af ugen og dagen og hvem der gør hvad. Der er tydelige forventninger til os alle. 

Jeg bliver gang på gang chokeret når jeg læser herinde om alle de mænd som tydeligvis tror de bare kan trække frikort fra deres familier og kan rende rundt og pleje egeninteresser konstant og på bekostning af deres børn og ægtefælle. 

Hvad ville der ske hvis du spontant lavede en aftale med en veninde og bare skred når ungerne troede at i skulle lave græskar sammen? Ville han overhovedet kunne magte opgaven? Jeg får et billede af mænd som ikke kan finde ud af at være sammen med egne børn og som anser børnene for kvindernes "job" mens mændende kan føjte rundt og lave spas og ballade. 

Om du er urimelig?!?!?... Øh nej. 

Jeg forstår slet ikke din kæreste. Selvfølgelig sidder man da sammen som familie og spiser og har man aftalt en hyggelig familiedag i zoo er det da nærmest kun dødsfald i familien der tæller som gyldig grund for at melde fra. 
Jeres drenge må da blive enormt kede af det, får helt ondt i maven på deres vegne. 

Har du forsøgt at tale med ham om det, bare jer to en aften børnene sover? Hvad har du gjort for at han skal ændre opførsel ?

Jeg må indrømme at jeg er forarget over at du selv spørger om DU er urimelig. Dine drenge får, med din opførsel din mand har, et indtryk af hvad en far er: en der ikke deltager i familielivet, hverken følelsesmæssigt eller praktisk ( går næsten udfra at han heller ikke er oppe om natten eller er den der står op møg tidligt med børnene). Stop den opførsel, både for din og dine børns skyld. 

Anonym skriver:

Jeg er nødt til at høre andres syn på nogle ting, der efterhånden går mig mere og mere på. Jeg synes ikke min kæreste er nok til stede ift vores børn. Et par eksempler:

Når vi spiser morgenmad, så sætter min kæreste sig ved computeren, skrivebordet, iPad’en og spiser sin mad, mens jeg sidder ved spisebordet med vores 3 drenge. Jeg spørger tit om han ikke kommer over til os andre - 9 ud af 10 gange siger han nej og den sidste gang sætter han sig irriteret over til os andre.

Igår havde vi aftalt en tur i zoo, men det regnede og min kæreste blev ringet op af en ven, der spurgte om de skulle lave noget. Så han endte med ikke at tage med i zoo. Pga regn og vennen.

idag skulle vi lave græskarlygter med drengene, men nu har han lige sagt, at han skal mødes med en ven (shoppe+restaurant) i stedet.

Det var bare et par eksempler.

jeg bliver ked af det, for jeg føler, at han vælger sine drenge fra. Den ene er begyndt kun at snakke om ‘os fire’ (mig og drengene), hvis vi skal noget, men det er som om, at min kæreste ikke forstår det, når jeg siger det til ham.

jeg har brug for at høre om, det er mig, der er urimelig, når jeg synes, han burde være mere sammen med sine drenge - både for hans egen og deres skyld.

Ej, hvor er det synd for dine børn. De får jo konstant smidt i hovedet, at de ikke er interessante nok at være sammen med. Jeg ville insistere på, at det skulle ændres ASAP, ellers var jeg blevet skilt. Jeg tror ærligt, mine egne følelser for manden ville dale meget, hvis han var så ligeglad med sine børn. Man kunne jo håbe, at han kunne blive en engageret weekendfar i stedet. Så kan han dyrke sig selv resten af tiden på den måde skulle børnene ikke dagligt konfronteres med en en far der ikke var til stede. Tænk, et billede de får af mandens rolle i familien. 

Hvad sagde han igår, da du sagde at han selvfølgelig skulle med i zoo, når nu I havde lovet drengene det og ikke kunne være bekendt at aflyse? 

Du opfostre jo 3 dejlige drenge og har en stor doven teenager boende

deres rollemodel af en “far” ville jeg aldrig være bekendt at byde i deres liv. 

Sikke en “far” 

Du skrive at du har 3 drenge man jeg synes det lyder mere som om du har 4 da din kæreste opføre sig om en teenager og nej du er ikke urimelig spøgmålet er hvordan han kan for øjerne op for du ikke er hans mor måske hvis du hold op med at vaske han tøj og kun vaske dit og børne tøj at han så find ud han er nød til  at lette røven og kom i gang for de virker lidt som om han forventer at blev  vartet op