Jeg vil videre

Men hvordan ?

jeg er mor til 4 skønne børn. Min mand er far til den mindste på 4 år. 

Jeg har kæmpet for vores forhold de sidste par år. Kæmpet for at få tingene til at køre. Han er en hidsigprop til tider og kan bliver så voldsomt gal at han råber af mig. 

Jeg har for nogle måneder siden taget ham i at skrive frække beskeder med rigtig mange kvinder. Alt imens jeg har hungret efter nærhed, kærlighed og hans opmærksomhed. Det har såret mig virkeligt meget. Vi har talt og talt og jeg har givet helt klart udtryk for hvad jeg har brug for for st komme igennem det her. Men Intet sker. Han lover og lover . Jeg føler mig så ensom .  Jeg ville tilgive ham, men jeg er nået dertil at jeg føler mig syg i kroppen, ondt i maven , hjertebanken og jeg ryster på hænderne hvis han sidder med sin tlf osv. 

Jeg vil videre . Jeg vil ikke mere. Men det er svært for jeg elsker ham virkelig højt og vi har vores barn sammen. Hvordan gør jeg? 

Anonym skriver:

Men hvordan ?

jeg er mor til 4 skønne børn. Min mand er far til den mindste på 4 år. 

Jeg har kæmpet for vores forhold de sidste par år. Kæmpet for at få tingene til at køre. Han er en hidsigprop til tider og kan bliver så voldsomt gal at han råber af mig. 

Jeg har for nogle måneder siden taget ham i at skrive frække beskeder med rigtig mange kvinder. Alt imens jeg har hungret efter nærhed, kærlighed og hans opmærksomhed. Det har såret mig virkeligt meget. Vi har talt og talt og jeg har givet helt klart udtryk for hvad jeg har brug for for st komme igennem det her. Men Intet sker. Han lover og lover . Jeg føler mig så ensom .  Jeg ville tilgive ham, men jeg er nået dertil at jeg føler mig syg i kroppen, ondt i maven , hjertebanken og jeg ryster på hænderne hvis han sidder med sin tlf osv. 

Jeg vil videre . Jeg vil ikke mere. Men det er svært for jeg elsker ham virkelig højt og vi har vores barn sammen. Hvordan gør jeg? 

Du går fra ham, han er ikke til at stole på. Du vil se du får det meget bedre når rædslen for han skulle skrive til en anden kvinde ikke sidder ved siden af dig hver dag. 

Anonym skriver:

Men hvordan ?

jeg er mor til 4 skønne børn. Min mand er far til den mindste på 4 år. 

Jeg har kæmpet for vores forhold de sidste par år. Kæmpet for at få tingene til at køre. Han er en hidsigprop til tider og kan bliver så voldsomt gal at han råber af mig. 

Jeg har for nogle måneder siden taget ham i at skrive frække beskeder med rigtig mange kvinder. Alt imens jeg har hungret efter nærhed, kærlighed og hans opmærksomhed. Det har såret mig virkeligt meget. Vi har talt og talt og jeg har givet helt klart udtryk for hvad jeg har brug for for st komme igennem det her. Men Intet sker. Han lover og lover . Jeg føler mig så ensom .  Jeg ville tilgive ham, men jeg er nået dertil at jeg føler mig syg i kroppen, ondt i maven , hjertebanken og jeg ryster på hænderne hvis han sidder med sin tlf osv. 

Jeg vil videre . Jeg vil ikke mere. Men det er svært for jeg elsker ham virkelig højt og vi har vores barn sammen. Hvordan gør jeg? 

Jeg har oplevet at min mand skrev frække beskeder til en gammel elskerinde. Jeg er ikke 100 procent kommet over det og har heller ikke tilgivet ham. Og kommer nok aldrig til det. Men jeg har lært at stole 95 procent på ham. Jeg får hans telefon i hånden når jeg beder om det. Adgang til messenger. Ja, adgang til alt. I starten så jeg alting næsten dagligt. Nu går det måske halve år imellem. Det er vores aftale og som han har indvilliget i. Alternativet var jo, at jeg ikke ville kunne stole overhoved på ham og gå fra ham. Vi har to dejlige børn sammen. Vi kæmper for deres skyld. Min mand ved gost, at skriver han igen med en anden dame så går det ikke kun ud over mig og ham, men også vores to børn. Aka skilsmisse. Og dette ønsker han på ingen måde. 

Man kan komme over sådan et svigt, men det kræver en kæmpe indsats for begge parter. 

Anonym skriver:

Jeg har oplevet at min mand skrev frække beskeder til en gammel elskerinde. Jeg er ikke 100 procent kommet over det og har heller ikke tilgivet ham. Og kommer nok aldrig til det. Men jeg har lært at stole 95 procent på ham. Jeg får hans telefon i hånden når jeg beder om det. Adgang til messenger. Ja, adgang til alt. I starten så jeg alting næsten dagligt. Nu går det måske halve år imellem. Det er vores aftale og som han har indvilliget i. Alternativet var jo, at jeg ikke ville kunne stole overhoved på ham og gå fra ham. Vi har to dejlige børn sammen. Vi kæmper for deres skyld. Min mand ved gost, at skriver han igen med en anden dame så går det ikke kun ud over mig og ham, men også vores to børn. Aka skilsmisse. Og dette ønsker han på ingen måde. 

Man kan komme over sådan et svigt, men det kræver en kæmpe indsats for begge parter. 

Hej. Tak for din besked. 

Jeg har godt tænkt den tanke med adgang til hans tlf, men jeg er bange for at han måske så bare ville gå ind og slette de beskeder hele tiden jeg ikke skal se. 

Hvor længe siden er det? Og hvornår begyndte du at få det bedre og stole lidt på ham igen?

Anonym skriver:

Hej. Tak for din besked. 

Jeg har godt tænkt den tanke med adgang til hans tlf, men jeg er bange for at han måske så bare ville gå ind og slette de beskeder hele tiden jeg ikke skal se. 

Hvor længe siden er det? Og hvornår begyndte du at få det bedre og stole lidt på ham igen?

Det er nok omkring 5 år siden. Jeg satte mig ned og spurgte hvordan han ville have det, hvis det var mig der havde skrevet sammen med en anden mand. Den tanke kunne han slet ikke have. Og han havde ikke set at det var forkert det han gjorde. Da jeg fik ham til at se det fra mit synspunkt (altså med omvendt fortegn) så kunne han lige pludselig godt se hvor meget han havde såret mig. Så sagde jeg til ham, at jeg ville give ham en enkelt chance. Hvis jeg nogensinde fangede ham i det igen, ville jeg smide ham ud med det samme (det er min lejlighed). Han ville miste mig og han ville reelt også miste en stor del af tiden med børnene, da han jo nu ser dem hele tiden og hvis vi gik fra hinanden ville det jo ikke være hver dag. Jeg ville gøre alt for at vi begge har kontakt til ungerne dgl, men hvis vi gik fra hinanden ville det jo ikke ske. Jeg gik meget op i at sige, at han jo aldrig ville miste sine børn, men han ville ikke komme til at se dem dgl. (Og at jeg aldrig ville bruge ungerne som våben). Men realiteten er jo, at man mister noget med sine børn når man går fra hinanden. Jeg var heller ikke parat til at opgive dagligdagen med ungerne. 

Der gik lang tid før jeg stolede på ham igen. Nok et års tid. Havde vi ikke haft børn, var jeg også gået fra ham. Børnene fik mig til at blive og give det en ekstra chance. Det skulle ikke gå udover dem at deres far havde været en klaphat overfor mig. 

Min frygt er da også at han til hver en tid ville kunne finde på det igen, men så ved jeg at jeg nok skal klare det alligevel, for så er det jo hans valg. Han er blevet advaret om hvad der sker, hvis han gør det igen.