Hvordan er din deleordning

Anonym skriver:

Hej,

Hvordan er din deleordning med den anden forældre?

Hvorfor har I valgt som I har valgt?

Er børnene blevet hørt? (afhængig af alder selvfølgelig) 

Min søn bliver hentet af hans far efter skole hver anden onsdag og er hos ham indtil søndag eftermiddag. Sådan har det været siden han var 2,5 år - det fungerer nogenlunde. Han er 8 år lige om lidt. 

Vi har været enige om fra starten af 7/7 aldrig blev en løsning vi ville gå med, for vi var meget bevidste om at han skulle have en fast base - og døren har ALTID været åben for far, således at han sagtens kan komme og hente ham en eftermiddag og hygge med ham hvis han har lyst. 

Du skriver længere nede at dit barn giver udtryk for at det ikke vil hjem til far fordi hun savner dig. Der har vi også været og min reaktion var at sige at uhh ha jeg kommer også bare sådan til at savne dig - og der var omstændigheder i fars hjem som gjorde at jeg også havde allermest lyst til at holde ham hjemme - men hvad ville alternativet være? At han ikke skulle se sin far? Et skilmissebarn savner jo ALTID en af sine forældre.... 

Jeg valgte at bakke 100% op om mit barn (selvfølgelig), men jeg valgte også at bakke 100% op om min søns forhold til hans far - for lige meget hvor meget jeg måske ønskede det, så bliver min mand aldrig hans far og jeg bliver aldrig hans far. Vi lavede en aftale (mig, bio far og søn) om at han altid må ringe - og vi siger fx "ringer du ikke lige til far (eller mor) og fortæller at du har lavet det og det" 

Håber du kan bruge det lidt 

Lefrica skriver:

Min søn bliver hentet af hans far efter skole hver anden onsdag og er hos ham indtil søndag eftermiddag. Sådan har det været siden han var 2,5 år - det fungerer nogenlunde. Han er 8 år lige om lidt. 

Vi har været enige om fra starten af 7/7 aldrig blev en løsning vi ville gå med, for vi var meget bevidste om at han skulle have en fast base - og døren har ALTID været åben for far, således at han sagtens kan komme og hente ham en eftermiddag og hygge med ham hvis han har lyst. 

 

Du skriver længere nede at dit barn giver udtryk for at det ikke vil hjem til far fordi hun savner dig. Der har vi også været og min reaktion var at sige at uhh ha jeg kommer også bare sådan til at savne dig - og der var omstændigheder i fars hjem som gjorde at jeg også havde allermest lyst til at holde ham hjemme - men hvad ville alternativet være? At han ikke skulle se sin far? Et skilmissebarn savner jo ALTID en af sine forældre.... 

Jeg valgte at bakke 100% op om mit barn (selvfølgelig), men jeg valgte også at bakke 100% op om min søns forhold til hans far - for lige meget hvor meget jeg måske ønskede det, så bliver min mand aldrig hans far og jeg bliver aldrig hans far. Vi lavede en aftale (mig, bio far og søn) om at han altid må ringe - og vi siger fx "ringer du ikke lige til far (eller mor) og fortæller at du har lavet det og det" 

Håber du kan bruge det lidt 

 

 

Jeg bakker også begge op 100%, og der er også nogen ting, der gør til, at jeg vil ønske barnet ikke var delebarn, men vi må få det bedste ud af det.

Jeg håber og tror, at ved og give en dag mere til den anden forældre, at barnet så vil føle sig lidt mere tilpas inden barnet skal hjem igen til mig, kan du følge mig? mit håb er, at skabe lidt mere ro omkring barnet, når barnet er ved den anden forældre.

Lige pt er jeg 112% sikker på, at min barn vil ringe tudene og tik mig om, at hente barnet. hvertfald den 1 dag, hvor der er skift, er så svært for barnet. (barnet søger rigtig meget tryghed ved sove tid, og hvis barnet for lidt skæld ud, eller ikke lige må spille ipad, er det anledning til at barnet vil hjem)

Det skal også siges, at barnet igennem barndommen. ikke har haft en særlig tæt kontakt til den anden forældre grundet udlandsjob. 

AnoMor skriver:

Hvor gammel er barnet? Og hvordan er jeres ordning nu?

Min søn siger også engang i mellem han ikke vil afsted til far. Men han gør præcis det samme hos far og siger han ikke vil hjem til mig. Men i løbet af ugen nævner han os stort set aldrig. 

Barnet er 8½ år og lige nu hedder ordningen 11/3 men er nu lavet om til 10/4 fra næste samvær.

det er sjælden, at barnet nævner den anden forældre, på de 11dage barnet er hos mig, men det sker da i ny og næ.

Liland skriver:

hvor gammel er barnet?

Vores datter udtrykte nemlig i 8-10 års alderen også at hun savnede det hele herhjemme når hun var ved hendes far. men det var mere fordi hun var bange for at gå glip af noget mens hun var afsted. vi fik det vendt og det var egentlig bare en periode hun skulle igennem, hvor vi måtte forsikre hende om at der ikke skete det store når hun var væk. det hjalp lidt på det hele.

Barnet er 8½ år.

Jeg tror, at barnet bare gerne vil være tæt på mig. Det er hvertfald det barnet giver udstryg for. "jeg vil bare genre være ved dig" og så får jeg nogen følelsen af, om jeg har fejlet et sted, for det burde vel ikke være sundt, at være så "afhængig" af en forældre.

Når det er sagt, plejer samværet med den anden forældre gå, fint.Det er mere den 1.dag hvor skiftet sker, at barnet har svært ved det og ISÆR ved sove tid.  

Liland skriver:

da var hun afsted hver anden weekend. det skal siges at vi bor på Sjælland og hendes bio far bor i sønderjylland, så hun er med børneguiden når hun skal afsted.

Det er nok den lange transport tid, blandet sammen med en masse omstændigheder ved hendes bio far, der gør at hun ikke vil afsted oftere

Det kan jeg selvfølgelig godt se.

Jeg er også delebarn og det var ofte ikke ret sjovt.

Anonym skriver:

Barnet er 8½ år og lige nu hedder ordningen 11/3 men er nu lavet om til 10/4 fra næste samvær.

det er sjælden, at barnet nævner den anden forældre, på de 11dage barnet er hos mig, men det sker da i ny og næ.

Okay. Det er selvfølgelig også mange dage barnet er vant til at have dig også pludselig ikke. Jeg ville tro at en 7/7 ville gavne meget. 

Men du kender barnet bedst og håber i finder den rigtige løsning for det 

AnoMor skriver:

Okay. Det er selvfølgelig også mange dage barnet er vant til at have dig også pludselig ikke. Jeg ville tro at en 7/7 ville gavne meget. 

Men du kender barnet bedst og håber i finder den rigtige løsning for det 

Mange tak skal du have

Det er så forskelligt, hvad der er bedst.

Jeg har ikke selv børn, men min kæreste har 3. Da jeg mødte ham, var børnene 11 år, og de havde en 7/7 ordning.

Kort efter vi havde lært hinanden at kende, valgte min kæreste selv at blive weekendfar. Han kunne se, at hans børn havde brug for en fast base, så han havde dem hveranden weekend.

Heldigvis boede han og ekskonen kun 10 km fra hinanden, og de havde et godt samarbejde. Hvis en af drengene gerne ville besøge sin far, så hentede vi ham bare eller også kom de med ham (ekskonen har en ny mand, som heller ikke selv har børn, og han er en rigtig god bonusfar).

Vi kunne også køre forbi et par timer en dag og sige hej, og måske hjalp min kæreste med lektierne.

De var jo så store, så efter nogle år var ordningen ikke så fast, for der var kammerater og andre ting, der begyndte at trække.

I dag er de flyttet hjemmefra, men de skal stadig guides i deres nye voksne liv - flytte, passe sin lejlighed, passe uddannelse eller arbejde, styre sin økonomi.

Vi har heldigvis et godt forhold, og kan sagtens være sammen alle sammen.

Det er ikke så længe siden, at en af "drengene" - eller de unge mænd skulle jeg måske sige - ringede. Han og en af hans brødre var hjemme hos deres mor og spurgte, om vi ikke lige kunne komem forbi og få formiddagskaffe.

Man kender sine børn bedst. To af min kærestes havde ADHD - dog ikke i svær grad, men det var bedst for dem ikke at flytte hver uge. Og det er én af  de ting, jeg så godt kan lide ved min kæreste. At han satte børnenes behov først.