Hvorfor reagerer jeg sådan på kærestens sexlyst?

Lige lidt info: jeg er 30 år gammel, har været sammen med min forlovede i 2 år.. Vi har et barn sammen på 10 måneder, og er overdrevet lykkelige.. Han friede til mig for 4 dage siden, hvor jeg græd af lykke.. Dog har vi haft en del problemer med fx hans vennegruppe (ja det er mig, der før har snakket om det), men det er der helt styr på nu - de er ude af billedet for os begge to.. Og så har jeg en fødselsdepression, som jeg er i behandling for.. 

Men jeg har det sidste stykke tid (aner ikke hvor længe, men 2-3 måneder) haft det problem, at jeg lukker helt af, når han snakker om sex, lægger op til noget eller fortæller, at han har lyst til mig.. Altså jeg er enormt smigret, og jeg har også lyst til ham (og kun ham), men hver gang han gør noget ang. sex, så kommer min tanke "ihh det hele handler også kun om sex for ham", og det gør det jo slet ikke .. 

Jeg aner ikke, hvorfor den tanke kommer frem, men det værste ved den er, at jeg mister AL sexlyst og bliver mega ked af det, for jeg føler, at jeg bare er et objekt for ham.. 

Vi har snakket om det, og han prøver at vise omsorg, nærvær og kærlighed til mig hver dag.. Han prøver at lade være med at snakke om sex, og lader mig lægge op til noget, hvis JEG har lyst, så vi tager det i mit tempo.. Og ja ingenting hjælper.. Og jeg aner virkelig ikke, hvorfor jeg har det sådan.. Men føler jo, at jeg svigter/forsømmer ham, og han er bange for, at det er fordi jeg ikke tænder på ham mere.. Men det gør jeg bestemt.. 

Jeg skal starte til psykolog her på torsdag, hvor jeg selvfølgelig vil snakke med hende om det.. Men er der nogle af jer, der kan have et bud på, hvorfor jeg tænker og føler sådan? Og hvad vi skal gøre? 

Vi prøver i forvejen at putte og nusse UDEN sex, men ja der sker bare stadig ingenting.. Kan få lyst til ham og endda få orgasme ved tanken om hans berøring eller lignende, og ligeså snart han så rør ved fx mine bryster eller noget, så mister jeg ofte lysten igen 

Anonym skriver:

Lige lidt info: jeg er 30 år gammel, har været sammen med min forlovede i 2 år.. Vi har et barn sammen på 10 måneder, og er overdrevet lykkelige.. Han friede til mig for 4 dage siden, hvor jeg græd af lykke.. Dog har vi haft en del problemer med fx hans vennegruppe (ja det er mig, der før har snakket om det), men det er der helt styr på nu - de er ude af billedet for os begge to.. Og så har jeg en fødselsdepression, som jeg er i behandling for.. 

Men jeg har det sidste stykke tid (aner ikke hvor længe, men 2-3 måneder) haft det problem, at jeg lukker helt af, når han snakker om sex, lægger op til noget eller fortæller, at han har lyst til mig.. Altså jeg er enormt smigret, og jeg har også lyst til ham (og kun ham), men hver gang han gør noget ang. sex, så kommer min tanke "ihh det hele handler også kun om sex for ham", og det gør det jo slet ikke .. 

Jeg aner ikke, hvorfor den tanke kommer frem, men det værste ved den er, at jeg mister AL sexlyst og bliver mega ked af det, for jeg føler, at jeg bare er et objekt for ham.. 

Vi har snakket om det, og han prøver at vise omsorg, nærvær og kærlighed til mig hver dag.. Han prøver at lade være med at snakke om sex, og lader mig lægge op til noget, hvis JEG har lyst, så vi tager det i mit tempo.. Og ja ingenting hjælper.. Og jeg aner virkelig ikke, hvorfor jeg har det sådan.. Men føler jo, at jeg svigter/forsømmer ham, og han er bange for, at det er fordi jeg ikke tænder på ham mere.. Men det gør jeg bestemt.. 

Jeg skal starte til psykolog her på torsdag, hvor jeg selvfølgelig vil snakke med hende om det.. Men er der nogle af jer, der kan have et bud på, hvorfor jeg tænker og føler sådan? Og hvad vi skal gøre? 

Vi prøver i forvejen at putte og nusse UDEN sex, men ja der sker bare stadig ingenting.. Kan få lyst til ham og endda få orgasme ved tanken om hans berøring eller lignende, og ligeså snart han så rør ved fx mine bryster eller noget, så mister jeg ofte lysten igen 

Jeg kan kun tale ud for egen erfaring. Og siger ikke at det også er grundene for dig. Bare lige for at få det på plads  

jeg kunne have skrevet næsten magen til dit indlæg 2 gange omkring 2 forskellige ex kærester. 

1 ex var jeg kærester med i 3 år. Efter der første år fik jeg det som du beskriver. Blev ved at slå mig selv i hovedet over hvorfor det var sådan for jeg elskede ham jo osv. Men nej. Jeg blev klogere. Vi tog 1 uge væk fra hinanden for at se hvordan vi så havde det. Men intet savn eller trang til at se ham. Mine følelser var der simpelthen bare ikke mere. 

2 ex var jeg kun sammen med i et halvt år. Vi havde et fantastisk sexliv de første måneder. Meget eksperimenterende osv. Men de sidste 2 mdr. Så gad jeg bare ikke mere. Her handlede det om at det aldrig var nok. Altså at vores sexliv pludselig blev til en konkurrence om at overgå os selv med nye ting hele tiden. Derudover begyndte vi at få gnidninger mellem os fordi han ikk lige kunne finde ud af den der bonus far rolle (har aldrig bedt ham tage den, men han ville faktisk helst at min søn ikk var hjemme eller at ex først kom hjem når sønnen sov) så det skubbede mig væk fra ham. For det var turn off for mig. 

Men igen vil jeg lige pointere at det bare er min erfaring omkring manglende og uforstående sexlyst. 

du skriver at du har en fødselsdepression. Uden at have prøvet det, så tænker jeg, at det måske fylder en del for dig at du ikke er på toppen pt? Det jeg fisker efter er, om det kan være fordi du simpelthen er fyldt op. Psykisk...

Både min kæreste og jeg kan slet ikke det der sex, hvis vi føler os fyldt op inde i hovedet. Lige pt har jeg fx mega meget om ørene og det slår mig helt ud på det seksuelle plan. Jeg kan have alle intentioner om at knalde natten lang med min lækre kæreste, når ungerne er hos deres far! Men så snart vi så står der, så vil jeg bare gerne holdes om og falder i søvn kl 20.30... jeg kan også  blive helt ked af at der forventes sex - selvom det totalt kan være noget jeg selv har skruet op for. Men for mig handler det nok om en reaktion på total udmattelse psykisk. I løbet af dagen er jeg på, på, på og kan derfor godt have overskud til at sende frække beskeder mens jeg er i skole fx, og have alle de gode intentioner. Men så snart der er ro på. Så crasher jeg bare. 

Mor11 skriver:

du skriver at du har en fødselsdepression. Uden at have prøvet det, så tænker jeg, at det måske fylder en del for dig at du ikke er på toppen pt? Det jeg fisker efter er, om det kan være fordi du simpelthen er fyldt op. Psykisk...

Både min kæreste og jeg kan slet ikke det der sex, hvis vi føler os fyldt op inde i hovedet. Lige pt har jeg fx mega meget om ørene og det slår mig helt ud på det seksuelle plan. Jeg kan have alle intentioner om at knalde natten lang med min lækre kæreste, når ungerne er hos deres far! Men så snart vi så står der, så vil jeg bare gerne holdes om og falder i søvn kl 20.30... jeg kan også  blive helt ked af at der forventes sex - selvom det totalt kan være noget jeg selv har skruet op for. Men for mig handler det nok om en reaktion på total udmattelse psykisk. I løbet af dagen er jeg på, på, på og kan derfor godt have overskud til at sende frække beskeder mens jeg er i skole fx, og have alle de gode intentioner. Men så snart der er ro på. Så crasher jeg bare. 

Ja sådan har jeg det også.. Altså om dagen, når jeg er i gang (går hjemme, men holder mig stadig i gang med gåture, aflevering af datter, indkøb, rengøring osv.), så har jeg mega sexlyst og sender gerne frække beskeder eller lignende, og jeg savner min kæreste, selvom jeg selvfølgelig også nyder alenetid.. 

Men om aftenen, når datteren er puttet, køkkenet er ordnet osv., så crasher jeg også bare og har brug for at blive holdt om/nusse.. Også selvom jeg måske ikke er træt.. Men min krop går helt i off-mode.. Og HVIS jeg endelig har lyst til sex, så siger jeg ikke altid noget, for jeg orker det ikke ærlig talt.. Jeg har lyst, men det er simpelthen så udmattende, fordi jeg kommer så mange gange .. Altså det er virkelig luksusproblem, det ved jeg godt .. Men min krop anstrenger sig helt vildt, fordi jeg kommer så mange gange.. 

Og ja jeg har selv tænkt på det, du skriver.. For jeg har på en måde også bare snart brug for ro.. Ikke fra kæresten og datteren, men fra alt andet.. Fra min øvrige familie, forventningen om job, rengøring og madlavning, den tidligere vennegruppe osv.. Så det kan godt være, at det er dét 

Du skriver at du er i behandling? Men hvilken form for behandling? 

Jeg har aldrig haft en fødselsdepression og kan ikke udtale mig om det på nogen måde. Men jeg ved, pga. mit erhverv, at nogle af de medikamenter der anvendes til fx depressioner nedsætter eller fjerner sexlysten. 

Men jeg synes I gør det rigtige, nus, put, hyg og så tænker jeg at når du får mere ro på dine tanker og følelser at lysten stille og roligt vender tilbage igen. 

Det er meget svært at forstå, hvordan du egentlig har det, når du skriver, du er “overdrevet lykkelig” og samtidig har en depression. Det er så modstridende oplysninger, at det virker umuligt at give nogle bud på, hvad sexproblemerne bunder i. Nedsat sexlyst er jo hyppigt optrædende ved depression, men det er “overdreven” lykkefølelse på ingen måde. 

Mor og meget mere skriver:

Det er meget svært at forstå, hvordan du egentlig har det, når du skriver, du er “overdrevet lykkelig” og samtidig har en depression. Det er så modstridende oplysninger, at det virker umuligt at give nogle bud på, hvad sexproblemerne bunder i. Nedsat sexlyst er jo hyppigt optrædende ved depression, men det er “overdreven” lykkefølelse på ingen måde. 

Mit ordvalg bunder i lykken og kærligheden til min kæreste .. Altså at vi sammen er overdrevet lykkelige (for det meste hehe) for hinanden.. 

Men det hjælper selvfølgelig også, at jeg er kommet på antidepressiv, så jeg ikke er i den der grå verden mere 

Anonym skriver:

Du skriver at du er i behandling? Men hvilken form for behandling? 

Jeg har aldrig haft en fødselsdepression og kan ikke udtale mig om det på nogen måde. Men jeg ved, pga. mit erhverv, at nogle af de medikamenter der anvendes til fx depressioner nedsætter eller fjerner sexlysten. 

Men jeg synes I gør det rigtige, nus, put, hyg og så tænker jeg at når du får mere ro på dine tanker og følelser at lysten stille og roligt vender tilbage igen. 

Jeg får antidepressiv, der hedder Brintellix.. Fik af vide, at det var et relativt nyt medikament, som man ikke ved vildt meget om endnu.. 

Og ja nedsat sexlyst har jeg da også.. Men det der undrer mig er, at jeg kan være mega tændt/liderlig, og ligeså snart min kæreste så vil noget, så mister jeg lysten 

Du har en depression. I er nybagte forældre. Jeres forhold og forældreskab har været præget af store mængder rod og drama igennem meget kort tid. Der er et utal af forklaringer på din manglende sexlyst, det er næppe muligt for noget af os at udpege præcis hvilken der er den primære ...

Anonym skriver:

Du har en depression. I er nybagte forældre. Jeres forhold og forældreskab har været præget af store mængder rod og drama igennem meget kort tid. Der er et utal af forklaringer på din manglende sexlyst, det er næppe muligt for noget af os at udpege præcis hvilken der er den primære ...

Ja det har du ret i.. Det undrede mig bare, at det først er kommet her for nylig, hvor der begynder at komme styr på tingene.. 

Men må nok se, om jeg og psykologen ikke kan finde ud af hvorfor, og hvad løsningen er