Okay, jeg er lige nødt til at spørge..
Jeg var til kaffe hos svigerforældrene i dag. De havde besøg af min mands nevø. Min mands bror har ikke samvær med sin søn, og vi snakker ikke med moren længere af forskellige årsager, kan dog snakke høfligt og ordentligt med hende, når vi ses til fælles arrangementer og den slags, så på den måde er der ingen fjendtlighed.
Men i dag var det så kun hendes søn var der. På et tidspunkt står jeg og kigger på hans trøje, han er 10 år gammel. Der står 4 linjer med tekst, og da jeg når til den sidste linje får jeg udbrud i ren og skær forbløffelse "gud, hvad står der på din trøje??" jeg skulle selvfølgelig have lukket røven, men det var en umiddelbar reaktion fordi jeg blev så forbavset.
De første tre linjer var helt fine, men på sidste linje stod der "grind like a pornstar".
Jeg kan ikke tro andet end mor slet ikke har læst teksten, da hun købte trøjen, eller det håber jeg da. Men nøj jeg synes det er uheldigt han render rundt med den, og han aner ikke selv, hvad der står på den.
Så nu er jeg i tvivl, skal jeg let it go eller lige skrive en venlig besked til mor og høre hende obs på det? Han har det i forvejen svært socialt, og sådan en trøje sætter jo bare i den grad bullseye på ham. Så det handler kun om omsorg og bekymring for, at det kan blive vildt pinligt for ham..
Skal jeg bare lade det ligge?
PS. Jeg har ikke fortalt ham hvad der står, det lykkedes mig at snakke udenom, for jeg synes ikke det var ordentligt jeg leverede den, gjorde ham flov og han ikke havde andet at tage på.